'Fredsmarchen var det første skridt til at samle en lang række politiske og kulturelle organisationer og sociale og etniske grupper, der modsætter sig den amerikansk-anførte 'krig mod terror' og dens konsekvenser på verdensplan,' siger Dorte Grenaa, en af hovedtalerne for Initiativet Stop Terrorkrigen ved marchen i København den 20. april.
'De sidste fjorten dage har de større byer landet over - og over hele
verden - været præget af reaktionerne på de brutale massakrer,
den israelske hær har gennemført i de besatte palæstinensiske
områder. Det stod også i fokus på Fredsmarchen,' siger Dorte.
'Fredsmarchen bidrog til at sætte, hvad der sker i Mellemøsten,
ind i en endnu større global sammenhæng: Der er krig i Afghanistan,
Centralasien og Kaukasus spækkes med amerikanske militærbaser, tusindvis
af amerikanske tropper er på vej til Filippinerne. I Latinamerika står
USA bag uro i hele Andesregionen, hvor der er erklæret 'terrorkrig' mod
oprørerne i det olierige Colombia, hvor USA støttede det mislykkede
kup mod Chavez i det olierige Venezuela osv. Og så er der det sprængfarlige
Mellemøsten, hvor barske billeder af massakrer brænder sig ind
på nethinderne i disse dage. Og hvor en ny storkrig konkret bliver forberedt:
USA's, Storbritanniens og Israels - og deres allieredes - ny krig mod Irak.'
Dorte fortsætter:
'Det er ikke god tone i Danmark at sige, at det er USA, der står bag krigene
og den globale uro. Det betragtes som antiamerikanisme. Den israelske propaganda
påstår, at modstand mod denne terrorstats forbryderiske politik
er lig med antisemitisme. Men fakta er fakta, og de stinker af død. Medierne
påstod, at den amerikanske udenrigsminister Powell var på 'fredsmission'
i Mellemøsten - han var på en mission for at presse palæstinenserne
og dække over de israelske massakrer, som USA gav grønt lys til.
Sådan er det.
At sige Ned med Sharon uden også at sige Ned med Bush er meningsløst.
Der er god mening i, at fredsmarchen i dag startede ved den amerikanske ambassade
for at protestere mod terrorkrigen og fortsatte til Christiansborg for at sige
Nej til dansk krigsdeltagelse - for at kræve Danmark ud af Afghanistan,
for at forlange boykot af Israel og nej til deltagelse i en ny krig mod Irak
og Nej til de morderiske sanktioner mod det land, som har kostet over en million
menneskeliv, efter at Golfkrigen blev erklæret for afsluttet.'
Der var hundredtusinder, der demonstrerede den 20. april verden over. Foran
Det Hvide Hus og i mange amerikanske byer - mere end 200.000 udtrykte støtte
til det palæstinensiske folks kamp i den største pro-palæstinensiske
demonstration nogensinde i USA. Andre titusinder var på gaderne i mange
hovedstæder i Latinamerika, hvor modstanden mod den amerikanske Plan Colombia
(eller Andes-initiativet, som den nu kaldes) stod i centrum. I Europa blev der
demonstreret, bl.a. i Sverige, hvor der blev holdt demonstrationer både
i Stockholm og i Göteborg. Også i Oceanien og mange andre steder
på kloden samledes folk for at protestere mod den såkaldte 'krig
mod terror'.
Bredden og alsidigheden i Fredsmarchen i København afspejlede sig bl.a.
i talere fra Filippinerne, Latinamerika, den kurdiske sammenslutning Fey-Kurd,
Irak, Palæstina osv. Der var talere fra Attac, socialdemokraten Lasse
Budtz, venstrefløjsfolk og kommunister.
Dorte Grenaa:
'Fredsmarchen er det første skridt til at samle en lang række politiske
og kulturelle organisationer og sociale og etniske grupper, der modsætter
sig den amerikansk-anførte 'krig mod terror' og dens konsekvenser på
verdensplan. Der er ved at blive skabt en ny global alliance mod krigen på
internationalt plan med den verdensomspændende ny fredsbevægelse.
Fredsmarchen er også en afspejling af det.'
'Det er en spændende situation, at det kunne lade sig gøre,' slutter Dorte Grenaa: 'Det er med til at åbne nye perspektiver for en stadig bredere folkelig fredsbevægelse, en mangfoldig og mangefacetteret bevægelse, der ikke styres af en parlamentarisk koalition, og som vender sig imod den amerikanske terrorkrig og dansk følgagtighed. En bevægelse, der vokser sig stærk nedefra.'
Netavisen Opdateret 22. april 2002