Reaktionens mærkværdige efterår

En TV-kommentar af Franz Krejbjerg

Intet er mere tragisk end at folk dør meningsløst som krigens og nødens høst, om ofrene er afghanske bådflygtninge eller f.eks. amerikanere. Menneskers liv værdifastsættes nemlig ikke efter guldreserve, nationalitet, hudfarve eller religion.

Men hvor ofrene er forskellige er fjenden den samme: Reaktionen. Med ét er den største aktuelle trussel mod verdens folk blevet reaktionens krigsopbygning og terror. De mange tv-timer med statsledere, der i uhørt hykleri vasker deres blodige hænder ved udslaget af deres egne hadfyldte forbrydelser, giver et sjældent blik gennem reaktionens mange ansigter. Fra halvroyale regimer, gudfrygtige diktaturstater, halvfascistiske militærjuntaer, kontraer, til finansfyrster med demokratisk facade.

Ikke et sekund skal man stå sammen med disse ledere, det vil hjælpe lige så fedt som bønner til gud! De mange tv-timer afdækker også den mærkværdige historiske situation som verden befinder sig i: Næsten alle regeringer i verden i dag har et fælles historisk kendetegn, nemlig at de ville ikke eksistere uden USA og den vestlige imperialistiske bloks accept. En kontrol der er opnået som følge af magtens vej.

Illusionen har været den, at USA ikke fører eller har ført krig, i hvert fald aldrig for egne imperialistiske interesser, kun som en hellig krig for demokratiske værdier eller for at ile nødstedte til solidarisk hjælp. Det har de gjort 228 gange på 30 år. 228 militære invasioner!

Til dem, der stadig bygger deres verdensbillede på denne illusion, må man sige, at tiden er til at vågne op! OG lade være med at lukke øjnene af hensyn til elitens sjælesorger!
Masser af gange har den kortsigtede imperialistiske politik (såsom militær, efterretningsmæssig og økonomisk støtte til hensynsløse diktatorer frem for folkevalgte ledelser) ført til, at ragnarok brød ud i stedet for den fred og fremgang, der blev lovet.

USAs imperialistiske krigsførelse overalt på kloden betyder reelt, at USA er i uerklæret krig med et lille antal af verdens nationer, men et meget stort antal af verdens folkeslag. Folkeslag, der er berøvet magten over egne naturresurser, og hvor forvaltningen er overladt til lokale mellemmænd for amerikanske interesser. Kujonagtigt kæmper USA som regel pr. stedfortræder, uden ansigt, uden åbent politisk mål, uden varsel eller dialog. Kampen for national frigørelse fra imperialistiske interesser og frigørelse fra den lokale marionet kan derfor ikke skilles ad.

Når verdenseliten er rystet over at terrorister slog til på deres velgøreres hjemmebane vil det ikke ændre den kendsgerning at deres største angst er Den Socialistiske Revolution, der før eller siden vil ramme dem tusindfold værre end en ussel niddåd på Manhattan.
Guderne skal vide, at de mange reaktionære og deres regimer lever på lånt tid, og deres ugerninger ikke skal forblive ustraffet.

Netavisen 14. september 2001