Af Ran Ha-Cohen, Indymedia Israel
Man må indse at bosættelserne ikke blot er et appendiks til den israelske besættelse: de er selve Besættelsen. De berøver palæstinenserne enhver vital ressource og frihed, som er nødvendig for deres tilværelse, både som individer og som nation. Mange mennesker, selv folk der har været i de besatte områder og har set bosættelserne, begriber ikke dette. En bosættelse er aldrig blot en befæstet gruppe villaer med røde tage på toppen af et besat bakkedrag. Bosættelser betyder konfiskeret land, nogle gange uopdyrket, nogle gange landbrugsjord, nogle gange bebygget, hvis palæstinensiske befolkning blev deporteret, men de betyder også meget mere.
En bosættelse betyder også israelske soldater som stiller sig på morderiske bosætteres side i chikane af palæstinensere. Den betyder også kontrolsteder, og en vej, helst flere veje, som forbinder den med andre bosættelser og med selve Israel. En vej er igen heller ikke blot en stribe land: den er et stadigt voksende 'sikkerhedsbælte' til begge sider, bælter af palæstinensiske marker og bygninger, som nedrives af israelske bulldozere for 'at forhindre terroristangreb' mod vejen. Disse stadig mere udvidede gennemfartsvejes funktion er ikke så meget at betjene bosætterne (israelske regeringer har ikke chaufførernes interesser for øje, vejene i Israel er på trdieverdens-niveau), men at afskære palæstinensiske byer og landsbyer fra hinanden, at gøre områderne til kantoner og splitte palæstinenserne i minimale separate enheder som kan manipuleres enkeltvis, eller tilmed imod hinanden - den gode gamle 'del-og-hersk'.
Udover land og sammenhæng med Israel er bosættelserne beregnet til at stjæle palæstinensisk vand: helt fra begyndelsen blev bosættelserne anbragt på strategiske placeringer over vandbærende lag. For nærværende anvender Israel 80 pct. af de palæstinensiske områders vand, og overlader blot 20 pct. til de palæstinensiske indbyggere. Billeder af tørstige palæstinensere og nedvisnede oliventræer ved siden af jødiske bosættere, der nyder livet i swimming pools er velkendte, men så sent som i denne uge afslørede Israels tilsynsførende myndighed den kendsgerning at det nationale vandværksselskab aldrig havde påtvunget bosætterne afgifter for at overskride det tilladte vandforbrug - en anslået besparelse på 18 mio. dollars.
Og sidst, men ikke mindst, er der den politiske betydning af bosættelserne: ved at flytte israelske borgere til disse områder øger den israelske regering antallet af dem, der har en kontant interesse (i form af f.eks. ejendom) i at opretholde, udvide og styrke bosættelserne.
Kommentar offentliggjort 26. maj 2001. Forkortet.
Netavisen 16. juli 200
Hele kommentaren på engelsk
Building
Settlements, Killing Peace