Det svenske blad Proletären har i Bruxelles interviewet kommandør
Bengt Johanson fra den svenske EU-repræsentation, som særligt beskæftiger
sig med ESDP (Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik).
I de officielle dokumenter hedder det, at EU-udrykningsstyrken skal være
på mindst 60.000 mand. Ifølge en række avisoplysninger er
tallet anslået til væsentligt mere 120.000 mand har været
nævnt. På Proletärens spørgsmål om, hvor stor
EU-hæren vil blive, svarer kommandør Johanson:
- I en række henseender har medlemslandene tilbudt flere ressourcer, end
hvad EU først bad om.
Johanson forklarer, at en normal tommelfingerregel går ud på, at
man har brug for tre gange så mange i en styrke som tallet på den
faktisk indsatte mandskabsstyrke. Altså 180.000 til en operativ styrke
på 60.000 mand. Der er brug for tropper på stedet, tropper fra styrken
hjemme samt tropper under uddannelse. Men EU har reelt opskrevet målsætningen:
- EUs styrke kan blive 350.000 mand, siger kommandør Johanson ifølge
Proletären, med noget, der ligner stolthed.
Det er en hær, der vil noget!
Solana: Vi kan matche USA
Vi er den eneste gruppe af lande, som sammen har potentiale til at matche
USA, når det gælder om at tilbyde lederskab, sagde EUs
udenrigs- og forsvarsminister og tidligere NATO-chef Javier Solana
i en tale i Athen i april.
Vores mål er ikke kun at tackle kriser ved vores grænser,
der direkte kan påvirke vores interesser, men også at kunne leve
op til udfordringer længere væk. Det kan være udfordring af
vores værdier, eller, i en alt mere globaliseret verden, udfordringer
af international stabilitet, sagde han.
Han trak med andre ord perspektivet op for EU som militær supermagt på
linje med USA!
Hvad der understreges, er, at EU-militæret og operationer derfra vil få
en helt anden karakter og slagkraft end de internationale operationer under
f.eks. FNs flag eller i NATO-regi: for EU er et land, mener man, ikke
en multinational alliance. Og EU-hæren skal være permanent operativ
og kampklar.
Den selvstændige udrykningsstyrke skal være fuldt klar i 2003, men
allerede på topmødet i Göteborg skal der træffes beslutning
om at udruste en mindre del af den til at være klar allerede fra i år.
Medlemslandenes forsvar af egne grænser, territorialforsvaret, foregår
for de fleste EU-landes vedkommende i NATO-regi. Derfor har den militære
opbygning i EU koncentreret sig om opstillingen af en udrykningsstyrke, et brandkorps,
der kan føre krig også angrebskrig uden for EUs
grænser. I Østeuropa, på Balkan, i Afrika, hvor som helst
Det materielle udstyr til sådanne operationer er ved at blive opbygget.
Officielt regnes de nationale hære ikke med i EUs samlede
militærpolitik, fordi de historisk ligger i andre alliancer, og for ikke
at irritere USA, der føler sin position i verden truet af EUs oprustning.
Men det er det samme, som når det gælder den officielle ordkløveriske
afvisning af betegnelse Europahær eller EU-hær: Det er ikke
en EU-hær, fordi udstyr og uniformer kommer fra de nationale styrker(!).
De nationale styrker, som tilsammen udgør Unionens territorialforsvarsstyrker,
er selvfølgelig en del af Europahæren, der ikke må hedde
det.
-pp
KP10, 2001