Irak og Afghanistan: Besættelsesmagterne i akut krise

Modstandsbevægelsernes fremgang og øgede folkelige opslutning i Irak og Afghanistan sætter begge steder besættelsesmagterne i en akut krise.

I Irak erkender USA nu, at det der skulle have været en vigtig timet offensiv i Baghdad forud for det amerikanske midtvejsvalg, blev en fiasko. I stedet blev det en udstilling af, at det er modstandsbevægelsen som har teten og nyder massiv folkelig opbakning. Understøttet af nylige offentliggjorte opinionsundersøgelser. Efterladende Bush og hans ”irakisering” i en endnu større krise og rådvildhed og får ham til at indkalde sine generaler til krise- konsultering. Samtidig er ”koalitionen af de villige” skrumpet ind til at blive stadig færre. Senest har Slovakiet besluttet at trække sine tropper ud. Mens den danske regering fastholder sin rolle som amerikansk miniklon.

I Afghanistan gør den øgede modstand livet hedt for besættelsestropperne især i Helmlandsprovinsen. Lige nu tigger Canada der er det NATO land der har flest soldater i Helmland provinsen i Afghanistan andre NATO lande om hjælp med yderligere tropper på grund af den øgede modstandsaktivitet.

Holland der i sin tid efter pres gik med til at sende 1550 mand af sted har nu forøget antallet med 200 mens Norge har sagt nej til at sende yderligere soldater p.g. a. af den skærpede situation.
Danmark har 300 soldater i området og var tidligere udsat for mange angreb fra modstandsbevægelsen, så de udmattede soldater fortrak til anden lokalitet.

Kendetegnede er, at det for besættelsesmagterne i stadig større grad er blevet et spørgsmål om at forsvare deres egen sikkerhed og baser i afgrænsede områder som den grønne zone i Baghad. Mens det at begive sig ud i landet med patruljer reduceres kraftigt p.g.a. modstandsbevægelsen med dens propelgranater og vejsidebomber som vækker rædsel og demoralisering blandt besættelsessoldaterne.

Netavisen 21. oktober 06