Panelet: Fra venstre Lars Grenaa, Sammi Alaa, Johan Kirkmand og ordstyrer Cathrine Petersen (IUL2006)
Tre modstandere af Irak-krigen mødtes lørdag i Odense: Johan Kirkmand, far til den dræbte danske soldat Bjarke Kirkmand , maleraktivisten og DKU'eren Lars Grenaa og formanden for Komiteen for et Frit Irak Sammi Alaa.
De var enige om én ting: Presset på regeringen skal øges nu for at få de danske tropper hjem. Johan Kirkmand og hans familier arrangerer en mindemanifestation ved trappen til folketinget den 20. december kl. 18 – den dag Bjarke ville være fyldt 22 år.
Panelet: Fra venstre Lars Grenaa, Sammi Alaa, Johan Kirkmand og ordstyrer Cathrine Petersen (IUL2006)
Et lille halvt hundrede havde fundet frem til Ungdomshuset til en spændende og informativ debat mod Irak-krigen, arrangeret af International Ungdomslejr 2006 mod fascisme og imperialisme.
Tdl. højskoleforstander Johan Kirkmand er gået aktivt og velformuleret ind i antikrigsbevægelsen. Hans søn blev dræbt i Irak i begyndelsen af oktober som deltager i en ulovlig krig, begrundet med løgne. De ansvarlige for Bjarke Kirkmands død er den danske regering og det folketingsflertal, som stemte for dansk krigsdeltagelse.
Johan Kirkmand understregede, at medierne tegner et fordrejet og rosenrødt billede af situationen i Irak. Den er langt farligere og langt mere risikofyldt for de danske soldater end man vil være ved. Johan Kirkmand og hans kone har tilsluttet sig Grundlovskomiteens sagsanlæg mod Anders Fogh Rasmussen. Han ønsker ikke mindst at få spredt informationerne om den faktiske situation til unge, der overvejer at tage til Irak som soldater, og til deres forældre. De bør ikke tage derned, mener Johan Kirkmand, som fortalte, at han har været i kontakt med en række forældre til unge, der skulle til Irak, hvoraf nogle havde opgivet deres planer.
Den 20. december ville Bjarke Kirkmand, der kun nåede at være i Irak i seks uger, før han blev dræbt af en vejsidebombe nær Basra, være fyldt 22 år. Hans død blev beklaget i folketinget, men der blev ikke afholdt et minuts stilhed. Nu tager hans familie initiativ til en mindemanifestation på trappen til folketinget på hans fødselsdag. Det starter kl. 18, hvor Niels Hausgaard vil indlede. Johan Kirkmand opfordrer til bred opslutning om arrangementet.
Lars Grenaa stod sammen med Rune Eltard-Sørensen for den mest omtalte og kontroversielle aktion fra antikrigsbevægelsen op til Irak-krigen, da de i folketinget kastede rød maling på statsminister Fogh og udenrigsminister Møller, netop da de skulle annoncere regeringens beslutning om at deltage i den ulovlige krig. 'Du har blod på hænderne', råbte Lars til statsministeren – og billederne af den malingdryppende statsminister og aktivisten er igen og igen gået over fjernsynsskærmene, og gik verden rundt.
- Vi ville vise, at det var den danske regering og ikke det danske folk, der ville i krig, sagde Lars Grenaa. Han trak op, hvor vanskeligt det var at trænge igennem med krigsmodstanden i medierne i et land, der skal føre krig, og at der derfor skal usædvanlige aktionsmetoder til.
På et spørgsmål om, hvorvidt aktionen ikke havde skadet krigsmodstanden, svarede Lars Grenaa, at det havde den ikke. Tværtimod havde den både i Danmark og internationalt fået markeret det danske folks krigsmodstand, så regeringen og den officielle propaganda ikke var alene om at tegne billedet. Aktionen kunne selvfølgelig ikke hindre krigen, som allerede var besluttet og faktisk sat i gang. Millioner af mennesker havde været på gaden verden over op til krigen – og i Danmark havde vi også set de største demonstrationer i årtier.
- Men aktionen blev svækket af den næsten enstemmige fordømmelse også fra de partier, som var imod krigen, sagde Lars Grenaa. – Det eneste, jeg fortryder, var at vi fik adgang til folketinget ved at opsøge Enhedslisten. Det burde have været Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.
De tre måneders varetægtsfængsel, som de to maleraktivister afsonede, og en bøde og erstatning på næsten 200.000 kr. var prisen værd.
- Det kan koste at aktionere, især når man rammer et rigtig ømt punkt og har en retfærdig sag, sagde Lars Grenaa, som mener, at den danske antikrigsbevægelse netop nu står med alle kort på hånden for at vinde slaget om at få tropperne hjem, mens Fogh og regeringen er afsløret med bloddryppende hænder.
- Den store internationale antikrigsdemonstration den 18. marts 2006 bliver en prøve på, hvor bred modstanden har vokset sig. Men vi skal ikke bare protestere, vi må være aktive hele vejen. Hvorfor ikke begynde at demonstrere konkret mod troppeudsendelserne, f.eks.? spurgte han.
Sammi Alaa, eksiliraker og formand for Komiteen for et Frit Irak, påviste hvordan den amerikanske militære og politiske strategi i Irak fra starten af ikke bare byggede på et ulovligt grundlag, i strid med international ret og FN's charter, men også byggede på illusioner hos den amerikanske regering, som ikke troede, at der ville være en folkelig modstand mod USA og de udenlandske tropper, men at de ville blive modtaget med jubel og blomster på et tidspunkt, hvor Irak og irakerne var udmattede af et årtis sanktioner, som havde kostet 2 millioner døde.
- Først indsatte de en general som militærdiktator, som erklærede at irakerne ikke ville være 'parate til demokrati i de næste 10 år' og forberedte en militær permanent tilstedeværelse med etableringen af 14 store militærbaser, det samme som den opløste irakiske hær rådede over. Men den folkelige væbnede modstand var aktiv fra den første dag, og den er kun blevet stærkere og stærkere, efterhånden som de virkelige mål med den amerikanske besættelse og dens brutale karakter har afsløret sig, sagde Sammi Alaa.
- Løgnene om de irakiske masseødelæggelsesvåben og de påståede forbindelser med Al Qaeda blev hurtigt afsløret, og modstanden tvang amerikanerne til at indlede den såkaldte demokratiseringsproces, hvor det ene amerikansk-indsatte regime har afløst det andet, og hvor der hver gang er blevet sagt, at nu ville modstanden blive overvundet. Men disse regimer regerer ikke over noget, og det irakiske folk reagerer massivt på den plan amerikanerne nu følger om at splitte landet i flere dele på etnisk og religiøst grundlag. Irakerne har en lang historie som én nation i at bekæmpe netop sådanne planer fra kolonimagternes side.
- Som det er blevet vist af en undersøgelse, foretaget af den britiske hær, ønsker 82 pct. af irakerne, at USA og besættelsesmagten forlader landet hurtigst muligt, og mere end 60 pct. støtter den væbnede modstandskamp. Derfor er amerikanerne i vanskeligheder og taber krigen, både militært, politisk og moralsk. Han mener, at krigen har kostet over 250.000 irakere livet.
Sammi Alaa understregede, at ligesom hele krigen har været omgærdet af massive løgne, bliver der også løjet om modstanden og de kræfter, der er aktive i den. Der findes den sekulære irakiske og panarabiske modstand, af baathister, der ikke behøver at være medlemmer af det nu forbudte parti. Der findes en stor gruppe modstandsfolk fra den nu opløste hær. Det er dem, der gennemfører de mest dristige og mærkbare aktioner mod de amerikanske tropper og kollaboratørerne. Og så findes der endelig den religiøst inspirerede modstand, som Sammi Alaa anslår til at udgøre mindre end en femtedel af den samlede modstand.
- Modstanden har intet at gøre med Al Zarqawi, understregede Sammi Alaa, som også afviste, at den irakiske modstand står bag attentater og 'selvmordsaktioner' mod civile. Sådanne fænomener er provokatøraktioner.
Sammi Alaa tilføjede, at den irakiske modstands hovedkrav er betingelsesløs tilbagetrækning af besættelsestropperne, og at den først vil forhandle om noget som helst, når den amerikanske regering har tilkendegivet, at den trækker tropperne hjem uden betingelser. Modstanden vil også stille krav om økonomisk kompensation for ødelæggelserne af det irakiske samfund, krigsskadeserstatninger for den ulovlige krig.
De tre oplæg blev fulgt med stor opmærksomhed og fik stort bifald. Den efterfølgende timelange debat fokuserede ikke mindst på det spørgsmål, som der var udbredt enighed om: at de danske tropper skal hjem nu, og at presset på den danske regering skal øges for at opnå det. Der blev også givet klart udtryk for, at den danske regering ikke skal slippe straffrit for den internationale kriminalitet og terror, den er medskyldig i.
Netavisen 4. december 2005