Danskerne blev truet og lokket ind i EF. Afstemningen i 1972 blev vundet af tilhængerne efter en demagogisk kampagne, som bildte folk ind, at EF ikke havde og aldrig ville få noget med politik at gøre, hverken indenrigspolitikken eller udenrigspolitikken, men blot var et udbygget økonomisk frihandelsområde. Nu skal det hedde 'Europas Forenede Stater'.
Politikere, medier
og pengestærke monopoler sikrede et ja - men afstemningskampen lagde også
grunden til den langvarige og seje modstand mod EU, der for længst er blevet
en politisk union.
Netop på årsdagen for den danske folkeafstemning
for 30 år siden holdt formanden for EU's forfatningskonvent, den tidligere
franske præsident Valery Giscard d'Estaing, en tale i Brügge, hvor
han proklamerede, at den Europæiske Union officielt bør hedde 'Europas
Forenede Stater'.
Konventet er i færd med at udarbejde en grundlov
for den Europæiske Union, som forudses besluttet i 2004. Nu er også
navnespørgsmålet blevet rejst:
'Dette lingvistiske spørgsmål
er ikke irrelevant, for navnet har en symbolsk kraft, som giver den enkelte borger
mulighed for at identificere sig med det enestående europæiske projekt
og dets ambitioner,' sagde Giscard d'Estaing.
Og det vil da også
være af betydning. Det vil formalisere, hvad den Europæiske Union
rent faktisk allerede er blevet: Europas Forenede Stater. Det, som EF-modstanderne
for 30 år siden advarede imod. Det, som de ledende tilhængere og deres
partier og presse konsekvent har løjet om gennem 30 år.
Ved
25-året skrev Kommunistisk Politik blandt andet:
"Med EF, og i særdeleshed
med det indre marked fra 86 og videre med Maastricht- Unionen i 92, fik kapitalen
en styrke, som de lige i disse år 25 år efter bruger med fuld kraft
til at sætte deres krav igennem i alt : Ned med kollektiviteten, ned med
kæmpende fagforeninger, ned med solidariske offentlige velfærdssystemer,
ned med fast aftalt arbejdstid, ned med fast aftalt løn, ned med understøttelsen,
ned med pensionerne, ned med det offentlige hospitals- og sundhedssystem. Ned
i skidtet med arbejderklassen, med de unge, med de gamle, med kvinderne, med de
små næringsdrivende.
Det er på tide at få dem stoppet.
Lad os bruge jubilæumsåret til at genrejse både gamle og helt
nye modstandskræfter.
Sten Gade hykler, når har påstår
at venstrefløjen vil blive for EU. Det vil gå lige omvendt, bredere
og bredere folkelige kræfter, flere og flere unge og arbejdere vil støtte
modstanden mod Europastaten."
Modstanden er ikke blevet mindre. Siden
da sagde danskerne Nej til euroen. Og nu gælder det om at få Danmark
helt ud af Europas Forenede Stater.
Se her hjemmesiden Afstemningskabinettet der viser hvordan danskerne blev lokket og truet indtil et flertal dengang sagde ja: TØR DE SIGE NEJ?
J.O. Krag gik af som statsminister dagen efter afstemningen - og overlod posten til Anker Jørgensen. Hør Krags tale i folketinget her
Se
også kommentaren i Kommunistisk Politik ved 25-års-dagen for fem år
siden:
Danmarks
25 år i Unionen
Netavisen 2. oktober 2002