Unionsstaten skal have fælles ydre grænser, fælles ydre og indre fjender. Det betyder også en fælles terrorlovgivning, ensartede straframmer, vidtgående udleveringsaftaler - og obligatorisk EU-identitetskort. På baggrund af terroren i USA har EU-kommissionen fremskyndet en terrorismelov, som justitsministrene i dag mødes om. Det skal derefter op på det planlagte topmøde i Laeken, Belgien, i december.
Forslaget er både et led i opbygningen af unionsstaten og en undergravning af de demokratiske rettigheder. Det er samtidig et banebrydende skridt i EU's retslige samarbejde, som er et af de områder, hvor Danmark gennem sine forbehold har sagt nej til at deltage - hvilket ikke vil forhindre justitsminister Frank Jensen i at støtte det, og regeringen og de øvrige unionstilhængerpartier i at arbejde for en hurtig folkeafstemning til afskaffelse af de danske forbehold.
Men den fælles terrorlovgivning støder også på stærk
modstand fra mange sider. Den er både unødvendig og på kant
med retssikkerheden, siger f.eks. strafferetsprofessor Gorm Toftegaard Nielsen,
Aarhus Universitet, til Kristeligt Dagblad.
- Fælles terrorbestemmelser er udslag af en gammel drøm, som
EU har om at styre vores straffelovgivning. Det er et spørgsmål,
om vi skal overlade det til EU, siger han.
Allerede i 1996 skrev EU-kommissionen:
'Det vil være vanskeligt at opnå en politisk union, uden at der
er en opfattelse af en ydre politisk trussel. En voldsom terrorhandling ville
kunne bidrage til opfattelsen af en ydre trussel.'
Den fælles EU-definition på en terroristgruppe lyder sådan:
"en struktureret organisation, der eksisterer over en periode og omfatter
mere end to personer, der handler i samarbejde for at begå forbrydelser".
Hvis det snarere lyder som kimen til en lokal ungdomsbande, er det ikke helt
tilfældigt. Kommissionen har nemlig en særdeles bred opfattelse
af hvad terror er. 'Almindelige forbrydelser' vil kunne falde ind under terrorlovgivningen.
Kommissionen anbefaler fælles minimumsstraffe i alle EU lande -
fra 20 år for mord til 2 år for tyveri eller røveri, afpresning
eller trusler. Det blotte medlemsskab af en såkaldt terroristorganisation
takseres til minimum 15 års fængsel. Hackerangreb skal koste 5 år.
Ifølge udkastet vedrører lovforslaget 'alle terrorhandlinger,
der forberedes eller begås inden for EU's grænser, uanset deres
mål. Indbefattet terrorhandlinger der er rettet mod ikke-EU-medlemstaters
interesser på Unionens område.'
Terrorisme defineres som forbrydelser, der 'truer, underminerer eller
ligefrem ødelægger landenes politiske, økonomiske og sociale
stukturer'.
Det rummer også en såkaldt 'europæisk arrestordre'. Forslaget
betyder at en arrestordre i et EU-land også gælder i de øvrige,
og at vedkommende automatisk vil kunne udleveres. Strafferetsprofessor Vagn
Greve, Københavns Universitet, siger:
- Jeg er stor tilhænger af samarbejde om udlevering, men det skal gøres
på en ordentlig måde. Så længe der er retssystemer som
i Italien, der gentagne gange er blevet kritiseret af Menneskerettighedsdomstolen
for at idømme folk meget lange fængselsstraffe, uden at de har
haft mulighed for at forsvare sig, så længe er der grund til at
fastholde, at vi undersøger grundlaget for en arrestordre.
Mange vil stadig huske det italienske politis optræden under G-8-topmødet
i Genua og dets massearrestationer og mishandling af demonstranter. Så
sent som i tirsdags gennemførtes en storstilet politiaktion i Italien
med hen ved 100 raziaer i 20 byer. 60 personer blev bragt til afhøring.
Den rettede sig mod den anarkistiske bevægelse 'Solidarieta Internazionale',
der beskyldes for at have været involveret i tre bombninger i Milano i
1999 og 2000.
Og der er ingen tvivl om, at de fælles EU-regler vil blive brugt til at
gøre op med ubekvem politisk opposition på venstrefløjen.
Af stor konsekvens i dagligdagen for alle unionsborgere vil være indførelse af et særligt EU-identitetskort, som borgerne skal have på sig. Det er allerede indført en række EU-lande. Den såkaldte pasfrihed erstattes med en ID-tvang.
Til Jyllands-Posten siger Vagn Greve:
- Politikerne føler, at de skal vise handlekraft, men der er slet
ikke brug for at harmonisere straffelovgivning i EU. Vi får i hvert fald
ikke en eneste mindre terrorhandling af den grund.
Forslaget ledsages af en række konkrete foranstaltninger, f.eks.
- Der oprettes fælles efterforskningshold mellem de nationale politistgyrker.
- EUROPOL skal have flere følsomme oplysninger fra efterretningstjnesterne
i de forskellige lande
- En repræsentant for hver af landenes politimæssige efterretningstjneste
- for Danmark PET - skal sidde i Europol. Samarbejdet mellem Europol og det
amerikanske forbundspoliti FBI skal styrkes.
EUropol skal med andre ord udvikles til en pendent til FBI - unionsstatens forbundspoliti.
Frank Jensen vil i dag i Bruxelles som dansk bidrag foreslå, at mistænkte terrorister, eftersøgt af USA, skal kunne udleveres til USA - på trods af risikoen for dødsstraf, i forventning om, at amerikanerne ikke vil eksekvere en evt. dødsdom! Og det danske justitsministerium er gået i gang med at forberede en stramning af staffelovgivningen for terrorisme (der ifølge Gorm Toftegaard Nielsen i forvejen straffer terroristisk kriminalitet med domme på op til livstid). Et af formålene er at kriminalisere politiske organisationer, som kan stemples som terroristiske.
Organisationer som det spanske ETA og det irske IRA, som har en lang tradition
for væbnet kamp for uafhængighed, vil selvfølgelig blive
stemplet som terrororganisationer og jagtet over hele EU. Det samme gælder
det kurdiske PKK, og alle andre organisationer, der f.eks. optræder på
USA's liste over terrororganisationer. Ifølge Jyllands-Posten er der
seks af disse i Danmark: Foruden PKK er det de palæstinensiske Hamas og
Hizbollah, den ægyptiske Gama Al-Islamiyva og Al-Jihad, og De tamilske
tigre fra Sri Lanka.
Også f.eks. de palæstinensiske modstandsbevægelser PFLP og
paraplyorganisationen PLO (som Israel stempler som terrororganisationer) vil
stå i fare for at blive forbudt.
I f.eks. USA og England er bl.a. økonomiske bidrag til fordel for såkaldte
terrororganisationer strafbar. Og EU lægger således op til i lighed
med USA at forbyde en række konkrete organisationer.
Den fælles terrorlovgivning opfylder således mange formål for EU på én gang - og udgør et større angreb på de demokratiske rettigheder.
Ifølge dansk grundlov er det i forvejen muligt at forbyde organisationer, dre ville falde ind under en terroristdefinition. Regeringen har konskevent nægtet at anvende denne overfor nazistiske organisationer. Venstre forlanger nu øgede beføjelser til forbud mod 'foreninger og grupper med ekstremistiske synspunkter'. Det vil dog ikke gælde nazister.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil ifølge Berlingske Tidende bruge sin tale ved Folketingets åbning 2. oktober - 29års-dagen for ja'et til deltagelse i det angiveligt økonomiske samarbejde EF (eller Fællesmarkedet) ved den første danske folkeafstemning - til at fremsætte en såkaldt 'terrorpakke' med skærpelser, der vil læne sig op af kommissionens udspil. Der overvejes forbud mod konkrete organisationer, forbud mod økonomiske indsamlinger, nye grænser for bankhemmelighed samt en revidering af beredskabsloven.
Netavisen 20. september 2001