Den amerikanske præsident Bush mødes med EU-lederne på topmødets første dag torsdag - og titusinder af demonstranter har allerede sat kursen mod Göteborg, hvor protesterne mod Unionen kulminerer lørdag. Göteborg kommer til at indgå i rækken af navne, der er forbundet med modstanden mod imperialisme, globalisering og superstater: Seattle, Prag, Nice, Quebec.
At den amerikanske præsident dukker op for at diskutere klimaaftaler, handel og måske også stjernekrigsprojektet netop ved topmødet med EU's regeringschefer under det svenske formandskab er ikke noget tilfælde: det er et udtryk for, at EU som sådan er USA's partner og konkurrent. At Unionen er ved at udvikle sig til en global imperialistisk verdensmagt. En partner i den imperialistiske globaliseringsproces for at øge udbytningen af de afhængige lande og deres befolkninger. Men også en rival i den samme proces, hvor USA under Bush er fast besluttet på for enhver pris at markere sin globale dominans.
Men Den europæiske Union søger at blive en verdensfaktor på linje med og i kamp med USA. Derfor lurer dybe modsætninger lige under overfladen, der dårligt bliver tilsløret: fra EU-landenes raseri over Bush' likvidation af Kyoto-aftalen over en dyb skepsis i mange lande over for stjernekrigsprojektet til de altid latente handelskrige mellem de to store imperialistiske økonomier - selvom Bush kommer i en charmeoffensiv for at få udtrykt en lang række punkter, hvor der råder enighed mellem de to store imperialistmagter.
Den amerikanske præsident indledte sin fem-dages Europatur i går
i Spanien, hvor allerede søndag mange tusinde demonstranter i Madrid
gav udtryk for den voksende modstand mod supermagten USA i en protest mod stjernekrigsplanerne,
holdningen til Kyotoaftalen, USA's aggressive kurs i Latinamerika med Plan Columbia,
dollariseringen og FTAA og støtte til Israels uretfærdige aggressionskrig
mod palæstinenserne. Onsdag fører han samtaler i NATO-hovedkvarteret
i Bruxelles med fremme af stjernekrigsprojektet som hovedprioritet. Torsdag
er der topmøde med EU i Göteborg. Fredag holder han tale i Warschawa,
hvor han angiveligt vil skitsere USA's planer om 'en bredere europæisk
integration', som også skulle definere forholdet mellem USA og Rusland
i forhold hertil. Og lørdag mødes han i Slovenien med den russiske
præsident Putin til et russisk-amerikansk topmøde, før han
holder bilaterale møder med de slovenske regeringsledere for at udtrykke
støtte til økonomiske og politiske reformer, der skal bane vejen
for optagelse i NATO og EU, før han vender tilbage til Washington.
Men i Göteborg vil han ikke blot blive mødt af regeringschefer - demonstranter af mange forskellige politiske afskygninger og mange lande vil vise, at Bush ikke er velkommen.
Bemærkelsesværdigt nok er det irske Nej ikke på den officielle
dagsorden på EU-topmødet - selvom det sidste topmøde i Nice
producerede en traktat, som nu reelt er underkendt og ikke kan underskrives
af noget land. Var der nogen form for demokrati i Unionen til, ville topmødet
begynde forhandlinger om en indholdsmæssig anderledes traktat. Det vil
det ikke. Den officielle dagsorden lyder på 'en række spørgsmål
af betydning for Unionens videreudvikling - udvidelsen, det fortsatte arbejde
på at modernisere den europæiske økonomi, en strategi for
bæredygtig udvikling, det transatlantiske forhold og spørgsmål
vedrørende vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik' - med
den svenske ministerrådsformand Göran Perssons ord.
Til gengæld vil titusindvis af demonstranter - der forventes mindst 25.000 til lørdagens store demonstrationer - sætte det irske folks Nej i centrum og kræve ratifikationsprocessen af Nice-traktaten stoppet, og samtidig udtrykke de europæiske folks modstand mod EU's udvikling hen imod forbundsstat og militær supermagt.
Netavisen 13. juni 2001
Se også: Folkets Göteborg - hvad sker der?