Blandt bilagene til Nice-traktaten findes en ‘Erklæring om unionens
fremtid til optagelse i konferencens slutakt’. Den fastlægger, at
den kommende regeringskonference skal finde sted i 2004. Uden at den bruger
ordet ‘Unionsforfatning’ er det klart, at det er, hvad det drejer
sig om.
Erklæringen opfordrer til en hurtig ratificering af Nice-traktaten, og
vurderer, at med Nice-traktaten er der banet vej for udvidelsen af Unionen,
og at den gennemfører de institutionelle ændringer, der er nødvendige
i den forbindelse.
Den lægger derpå op til ‘en bredere og mere dybtgående
debat om den Europæiske Unions fremtidige udvikling’. Det svenske
og belgiske formandskab skal i 2001 i samarbejde med Kommissionen (og med deltagelse
af EU-parlamentet) lægge op til en debat med ‘deltagelse af de nationale
parlamenter, politiske og økonomiske kredse, universitetskredse samt
repræsentanter for civilsamfundet’. Ansøgerlandene skal inddrages
senere efter nærmere fastsatte bestemmelser.
På sit møde i Göteborg i juni 2001 skal ministerrådet
gennemgå en rapport herom, og på mødet i Laeken/Bruxelles
i december 2001 fastlægge de nærmere initiativer i processen i en
erklæring.
Erklæringen fra Nice-topmødet fastlægger følgende
emner for den kommende regeringskonference:
1. Fastlæggelse og overvågning af en mere præcis afgrænsning
af kompetencefordelingen mellem den Europæiske Union og medlemsstaterne,
der tager hensyn til subsidiariditetsprincippet (jvf. det af Anders Fogh-Rasmussen
forlangte ‘kompetencekatalog’, KP).
2. Status for Charteret om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget
i Nice (som vil gøre Unionen og dens domstol til øverste menneskerettighedsmyndighed
og en politisk faktor a la den amerikanske forfatningsdomstol, KP).
3. En forenkling af traktaterne med henblik på at gøre dem klarere
og lettere at forstå uden at ændre deres indhold (jvf. den såkaldte
Grundtraktat, udarbejdet af Robert Schuman-instituttet, KP).
4. De nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur (som det
så lyrisk hedder, KP).
Med andre ord: Fastlæggelsen af disse fire elementer og udarbejdelsen
af den relevante traktat er hovedindholdet af den kommende regeringskonference
- og identisk med udarbejdelsen af Unionens forfatning.
Som begrundelse for en regeringskonference med dette forfatningstema angiver
Nice-erklæringen ikke behovet for en forfatning. For hovedelementerne
i forfatningen eksisterer allerede i de nugældende traktater, protokoller
og erklæringer. Vedtagelsen af en al-europæisk forfatning er først
og fremmest et symbolsk og politisk spørgsmål - eller som det hedder:
‘Konferencen tager ovennævnte spørgsmål op ud fra en
erkendelse af, at der er behov for at forbedre og overvåge Unionens og
dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik på
at bringe dem tættere på borgerne i medlemsstaterne’.
Forfatningen vil være det endelige punktum på den fuldt udbyggede
unionsstat, den europæiske forbundsstat, med de enkelte medlemslande som
delstater - og en større charmeoffensiv over for unionsborgerne for at
øge dens skrøbelige popularitet.
En folkeafstemning omkring den i 2004 eller 2005 er allerede foreslået
af diverse danske unionspolitikere - som en afstemning om de nugældende
forbehold, en slags ‘alt eller intet-afstemning’: d.v.s. ja eller
nej til ‘fuldt medlemskab’ af unionen - euro, hær og flåde
indbefattet.
Den fuldstændige tekst til Nice-traktaten i dansk oversættelse på nettet kan bl.a. findes på den udmærkede daglige EU-nyhedsside www.euobserver.dk
Kommunistisk Politik
KP26, 2000