Massivt dansk Nej til euro og mere union

Netavisen

40 år efter den danske folkeafstemning 2. oktober 1972, der førte til, danske medlemskab af EF, den nuværende politiske union, er unionens flagskib – den fælles valuta: euro’en – mere upopulær end nogensinde - også blandt danskerne. Et rekordstort antal siger nej til at udskifte kronen med euro.

Samtidig er et massivt flertal imod en tættere politisk og økonomisk union, sådan som EU lægger op til med bankunionen og planerne om en ny forfatning, der skal skabe et Europas Forenede Stater fra 2020.

Den nuværende regering har en folkeafstemning om euro’en og de danske undtagelser med i regeringsgrundlaget. Men der er gode grunde til at den går stille med dørene om det. For 67 pct. ville stemme nej til euro’en, mens kun  22 pct. ville stemme ja ved en folkeafstemning i dag. Det er den laveste andel, så længe der er foretaget målinger siden euro’en blev til.. Nedgangen for ja-siden har været konstant siden 2004.

 Målingen viser også, at danskerne er glade for at stå udenfor, og at Danmark ville klare sig dårligere under den økonomiske krise ved medlemskab. Blot 10 pct. mener, at Danmark ville klare sig bedre (og så kan man gætte på, hvem den lille procentdel er, der har fordel af euro-politikken!

Hvad angår udbygningen af den politiske og økonomiske union, som står øverst på EU’s (og dermed også den danske regerings) dagsorden i efteråret er modstanden blandt danskerne også stærk. 46 pct. er imod et tættere samarbejde, mens 35 pct. er for.

De danske undtagelser i forhold til Maastricht-traktaten har været udsat for konstante angreb for at få dem fjernet fra både blå og ’rød’ blok. Den ene er om det militære samarbejde. I 2007 og 2010 ville 64 pct. have denne undtagelse afskaffet.

 I dag vil 38 pct. bevare den, mens 37 pct. vil have den afskaffet. Det står nu også klart, at EU er i færd med at opbygge en egentlig ’Europahær’. I 2010 ville 60 pct. have dte retslige forbehold væk. I dag er der kun et spinkelt flertal for at få det fjernet: 39 pct. mod 36 pct.

Men som Folkebevægelsen mod EU udtalte i anledning af 40 års dagen for folkeafstemningen om dansk medlemskab:

-Udviklingen har på mange måder langt overgået nej-sidens værste bekymringer. Der er en verden til forskel på den vare, ja-siden solgte vælgerne i 1972, og den nye centralistiske politiske union, den stramt styrede EU-stat, der er under udvikling i Bruxelles og Berlin. Derfor må befolkningen have mulighed for at stilling ved en ny folkeafstemning, udtaler Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard.

-Vi står overfor et helt nyt EU i de kommende år. En regulær EU-stat med EU-ministre, hvor medlemslandene – især de mindre - totalt underlægges den strammere politiske og økonomiske union uden mulighed for at sige fra. Er det virkelig det, vi ønsker?

-EU-tilhængerne ønsker folkeafstemninger om undtagelserne. Lad os få om dem alle. Men lad os også få finanspagt og andre afgørende tiltag på en smørebrødsseddel sammen med den samlede menu, det nye EU vil have os til at sluge. Lad det være et fair og demokratisk valg.

Netavisen 8. oktober 2012