EU’s sorte gryde

EU's taskforce om økonomisk styring er klar med anbefalinger om at klare krisen med mere kontrol og flere nedskæringer

Kommunistisk Politik 21, 2010

EU afholder topmøde i slutningen af oktober. Hvad der er på programmet, er kun kendt af en lukket kreds, for som sædvanlig er åbenhed henvist til skåltaler og korridorerne. Sikkert er det dog, at den økonomiske krise stadig er på dagsordenen, og planerne for en ny opstramning omkring ’overholdelse af spillereglerne’ i den monetære union ligger klar.

Deltagelse i eurosamarbejdet, helt eller delvist – eller blot medlemskab af unionen i sig selv – indebærer underkastelse af krav til den førte finanspolitik. Herunder f.eks. et krav om, at underskuddet statsbudgettet højst må være tre procent af BNP og gælden højst svarende til 60 procent af BNP.
Det er denne mekanisme, VKO-flertallet i folketinget brugte som hovedargument for at gennemføre krisepakken før sommerferien.

Økonomisk ’taskforce’

Det har gennem de seneste års økonomiske krise vist sig, at ingen af medlemslandene i realiteten kunne leve op til de vedtagne krav, hverken EU's store og bestemmende økonomier i Tyskland og Frankrig, og da slet ikke de mindre og mere sårbare lande som Irland og Grækenland. Virkeligheden er helt anderledes, end EU-konstruktionen havde beskrevet den og vedtaget økonomisk politik efter.

Men den konklusion, man drager i den endelige rapport fra den såkaldte taskforce om økonomisk styring, er, at virkeligheden må se at indordne sig under det herskende regime!

Er der underskud, er det medlemslandene, der er uartige, og ikke EU's spilleregler for den økonomiske politik, der er noget forkert ved!

Taskforcen om økonomisk styring blev nedsat i begyndelsen af året under ledelse af EU's præsident Herman Van Rompuy, da Grækenland ikke længere kunne afdrage sin gæld og stod over for at erklære sig konkurs, hvilket især ville have været en bet for de tyske banker.
Fra Danmark deltog ingen anden end finansminister Claus Hjort Frederiksen.

De endelige konklusioner er stort set de samme, som allerede lå  i mandatet ved oprettelsen: mere kontrol med medlemslandene og strengere krav til overholdelse af ensartet gennemførelse af Stabilitets- og vækstpagten (SGP). For at sikre disciplinen vil de upopulære regeringsledere Angela Merkel og Nicolas Sarkozy lave en ny traktat oven i Lissabon-traktaten, som man heller ikke ville have til folkeafstemning.

I den sorte gryde

Da EU's budgetkontrol med medlemslandene blev strammet sidste gang i 2005, manglede man stadig at komme til enighed omkring proceduren for anvendelse af traktatgrundlagets såkaldte gældskriterium.

Man slog sig i stedet til tåls med at en antagelse om, at så længe kriteriet for budgetunderskuddet overholdes, vil gældsafviklingen foregå i et tilfredsstillende tempo.
Fra EU-præsidentens taskforce foreslås det nu konkret at stramme proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP), således at det ikke er nok, at der stilles krav om, at landene kommer ned på tre procent underskud i løbet af en ganske kort årrække. Gælden skal regnes med.

De kriseramte lande, der både har stor gæld og stort budgetunderskud, skal dermed underkaste sig nye krav til både at betale gælden ned og holde statens budget i balance.

Et medlemsland med en gæld, der overskrider EU's regler, skal de facto sættes under administration. Det vil sige, at en EU-enhed skal overvåge, at gælden nedbringes og afdrages i et tilstrækkeligt hurtigt tempo, og i modsat fald stille krav til yderligere stramninger og nedskæringer.

Et af de tiltag, der fremhæves som et særligt område, EU skal rette sin opmærksomhed imod, er pensionsreformer. Det forekommer nemlig arbejdsgiverne urimeligt, at folk ikke skal trælle for kapitalen til den dag, de dejser om.

Gæld er ikke kun noget, EU vil af med. Et af årets nye tiltag er faktisk oprettelsen af EU's eget støttekontor til nødlidende stater, der er opbygget som en mindre kopi af IMF – hvis nyliberale ’råd’ og diktater har ruineret mange nationer og kastet store dele af befolkningerne ud i dyb fattigdom.

De regeringer, der uden videre har gældsat nationen på at redde rådne banker, kan efterfølgende uden problemer låne penge af EU. Mod naturligvis, med samme underskrift, at binde sig til at sende befolkningen i den sorte gryde som beskrevet ovenfor.

Ingen succeshistorie

Hvordan de enkelte lande skal styre økonomien til at være gældfri og i budgetoverskud – eller i det mindste i balance – skal læses mellem linjerne i de overordnede økonomiske retningslinjer. De er udformet som en liberalistisk ønskeliste, der genforhandles hver tredje år.

I korte træk handler det i denne periode, 2008-2010, ifølge EU om at gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og korrigere underskuddet via finanspolitikken, foretage en reduktion af gælden i et tilfredsstillende tempo samt forbedre effektiviteten i pensions-, socialsikrings- og sundhedssystemer, give personer i den arbejdsdygtige alder incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet, tilpasse de offentlige udgifter til den nye Lissabon-strategis vækstmål samt sikre, at skattesystemet øger incitamenterne til at arbejde og investere. Osv.

Det lyder måske genkendeligt? Det er også Hjort Frederiksens og Løkke-regeringens aktuelle politik.

Den overordnede økonomiske retningslinje er bundet op i de endnu mere overordnede traktat-tekster samt i forskellige strategimålsætninger på konkrete områder.
Der er bare ét problem med EU's nyliberale kogebog: Den beskrevne politik vil notorisk ikke føre til det påståede resultat med overskud, balance og sund økonomi. På dette område har Unionen været det modsatte af unionspropagandaens succeshistorie.

Ny traktat?

EU's kommende topmøder vil sandsynligvis vedtage de foreslåede stramninger i kontrollen med medlemslandende. De forventes fuldt gennemført i løbet af 2013. Om man i første omgang nøjes med, at der vedtages et nyt sæt retningslinjer, eller om selve traktatgrundlaget skal genforhandles, er endnu ikke på plads. Frankrig og Tyskland presser som nævnt på for at få de skærpede regler til at stå i selve traktaten.

Helt sikkert er det, at nye sanktionsmuligheder ikke betyder, at kriserne eller et nyt Grækenland eller Irland kan undgås i fremtiden. Tværtimod vil kriserne skærpe de modsætninger, der er indbygget i hele EU-konstruktionen.

De rigeste lande låner penge til fattigere lande, og EU er bare et ekstra instrument til at sikre, at kapitalen har fri og uhindret adgang og kan strømme mangefold tilbage på de fattigstes bekostning.

Netavisen 12. november 2010