EU’s militære arm har virket i ti år og har gennemført 22 større og mindre militære samt såkaldt fredsbevarende og humanitære missioner.EU’s militær har haft hovedvægten af opgaver med ’oprydningsopgaverne’ efter NATO-alliancens amerikansk-ledede krige på Balkan, i Mellemøsten, Afrika og Kaukasus. Her sørger de EU-uniformerede soldater for, at tungt bevæbnede, NATO-uniformerede soldater, der kommer fra de samme lande, kan koncentrere sig om at ødelægge.
Hele pakken koster ufattelige lidelser og milliarder af euro.
Stadig sælges EU’s militære kapacitet på samme måde som de danske besættelsestropper i amerikansk NATO-regi i Afghanistan – nærmest som FN-soldater, der med et smil deler nødhjælp ud.
En anden vigtig del af den militære arm er støtte til EU’s militærindustri, også kendt som våbenagenturet. Denne side forstærkes betydeligt med Lissabon-traktaten, som forpligter medlemslandene til at forbedre deres militære kapacitet – og medudrustning, der kan fungere sammen på slagmarken.
Bag ved facaden har EU-militæret gennem sine ti års eksistens udviklet regulære kampgrupper til hurtig udrykning overalt på kloden.
På den svenske regerings dagsorden i Gøteborg var derfor spørgsmålet om, hvordan man kan få disse kampgrupper engageret. Efter den svenske regerings holdning ”er tiden til at træde et skridt tilbage og genoverveje den politiske beslutningsproces, så der kan åbnes op for en mere fleksibel brug af de militære styrker.”
Forsvarsministrene nåede også at drøfte nogle af de konkrete missioner i Bosnien og Somalia.
Med et engagement på 1800 tropper og en flåde på ti krigsskibe samt overvågningsfly er EU gået ind i ’kampen mod pirater’ i det somaliske farvand.
Norge er som eneste ikke-EU-medlem blevet en del af styrken, mens parlamentet i Schweiz for nylig stemte nej til deltagelse, fordi det ville overtræde landets neutralitet.
På femte år er flere tusinde EU-soldater udstationeret i Bosnien-Herzegovina, en opgave, der blev overdraget fra NATO’s SFOR-mission i december 2004. Opgaven består i at holde det gamle Jugoslavien strengt adskilt efter de grænser, som EU-landene var med til at fastsætte.
Mødet sluttede med en diskussion af situationen i Afghanistan – hvor næsten alle EU-lande er aktivt involveret i krigen i NATO-udstyr – og en opfordring til større indsats fra EU i dette land. EU har bl.a. påtaget sig at optræne en ny afghansk politiledelse.
EU’s globale engagement er i rivende udvikling. Lissabon-traktatens ratifikation vil fremskynde det yderligere.