Rina Ronja Kari, topkandidat fra Ungdom mod EU:

’EU har ingen respekt for demokrati’

Rina Ronja Kari gør status på EU-valgkampen: Jeg er optimistisk, kampagnen går rigtig godt, og modstanden mod EU står til at genvinde pladsen

Kommunistisk Politik 11, 2009

Rina Ronja Kari har travlt. Det er kun få uger siden, sidste hånd blev lagt på Folkebevægelsen mod EU’s kampagnemateriale, og siden er dagene bl.a. gået med at få det ud til komiteer og aktivister. Som en af spidskandidaterne på liste N er hun samtidig flittigt ude og holde tale eller oplæg i paneldebatter.

Til Kommunistisk Politik fortæller hun, at det går over forventning med Liste N i valgkampen indtil nu. Hun er meget optimistisk med hensyn til at genvinde Folkebevægelsens ene mandat i EU-parlamentet, og måske kan der også overraskes. Ikke at det kommer af sig selv, der skal bruges både penge og aktivister til slutspurten.

Rina er 24 år, og hun har været politisk aktiv imod EU siden euro-afstemningen i år 2000. Som en af de yngste kandidater var hun også opstillet for Liste N ved valget til EU-parlamentet i 2004 – og hun er i øvrigt talsperson for Ungdom mod EU.
Hun studerer matematik og virksomhedsstudier ved RUC og arbejder derudover som sekretariatsleder i Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

Stor interesse fra unge

- Folk på gaden er glade for at se os og modtage vores materiale. Det er mit indtryk, at der er en stigende utilfredshed med EU. Jeg har især deltaget i debatter ude på gymnasier og skoler, og det har vist sig, at de unge er virkeligt interesserede, og mange nye aktive har også meldt sig i Ungdom mod EU, siger Rina om liste N’s valgkampagne.

- Desværre kan Folkebevægelsens beskedne budget slet ikke måle sig med tilhængersidens midler. Hvor vi har omkring en million til den samlede kampagne, inklusive den sidste runde med annoncer i busser og på togstationer, så forventes det, at nogle af ja-partierne bruger der samme pr. kandidat, bare til de personlige kampagner. Derfor er det så dejligt, at der er liv i komiteerne, og at der har meldt sig nye folk til gadefremstød. Men husk også at sende flere penge! Man kan f.eks. købe et andelsbevis i Folkebevægelsens valgsejr til 500 kr.

- Et af de vigtigste temaer i valgkampen er EU’s fuldstændige mangel på respekt for befolkningerne og demokrati. F.eks. stemte Irlands befolkning nej til Lissabon-traktaten i sommeren 2008, men det bliver ikke respekteret af EU. Dagen efter erklærede EU, at traktaten stadig var levende, og forlangte, at Irland afholder en ny afstemning, indtil det rigtige resultat kommer.

Da kommissionens svenske næstformand Margot Wallström efter det irske nej fik et spørgsmål fra en journalist på BBC Newsnight, om der var noget som helst, vælgerne kunne gøre for at stoppe Lissabontraktaten, ville hun simpelthen ikke svare på spørgsmålet. Pointen er, at uanset hvad befolkningerne stemmer, hvis de bliver spurgt, bliver kun et ja accepteret.

De fattigste bliver taberne

- Spørgsmålet om det indre marked, med fri bevægelighed for varer, kapital og tjenesteydelser som det overordnede princip for samhandelen mellem EU-medlemslandene, har betydet, at næsten ingen af de spørgsmål, man skulle synes var virkeligt vigtige, har nogen reel betydning. F.eks. fandt man på et tidspunkt ud af, at der er hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker og anden fødevareemballage. Kemikaliet Bisphenol A (BPA), der er vidt udbredt i den europæiske plastindustri, er i mange undersøgelser mistænkt for bl.a. at medføre barnløshed. Men det er stadig en del af menuen, fordi reglerne fra EU’s indre marked bestemmer.

- Det indre marked betyder også et ekstremt pres på arbejdernes rettigheder på arbejdsmarkedet.
Kampskridt som strejker og blokader, der i princippet er lovlige i det danske aftalesystem, er i flere tilfælde kendt ulovlige af EU-domstolen. Retten til at kæmpe for ordentlige forhold er på vej til at forsvinde, om det står til EU.

- Et andet eksempel, som jeg også lige vil nævne, er det såkaldte patientrettigheds-direktiv, der er på vej, eller rettere: direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser. Selvom hele dette område var udelukket, da det indre marked blev gennemført, har en række EU-domstolsafgørelser reelt gennemtrumfet, at patienter har ret til at blive forhåndsgodkendt til behandling i et hvilket som helst EU-land.

- Det nye direktiv, der ikke er endeligt vedtaget endnu, vil også give alle lov til at selv at søge behandling, hvis de vel og mærke selv kan rejse pengene. Først efterfølgende kan patienten få refunderet det, som samme behandling ville koste hjemlandet. Selvom det omtales som patient-mobilitet, er der ikke penge til hverken ledsager eller transport. Det virkelige formål er at gøre det til en forretning at formidle sundhedsydelser til dem, der er forsikrede gennem arbejdet, eller de rigeste, der selv har råd til at betale. Det er efter min mening et eksempel på, hvor usolidarisk EU’s regler fungerer. Fattige vil aldrig vil få del i de muligheder, og syge fra de fattigste medlemslande kan reelt ikke søge behandling i et af de rigere lande.


EU skal stoppes

- Politikere har tidligere nærmest sværget, at uddannelse skulle forblive et nationalt anliggende, og med bestemthed fastholdt, at EU aldrig kommer til at blande sig i retten til gratis uddannelse i Danmark. Men hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, kan EU pludselig afgøre spørgsmål om uddannelse med flertalsafgørelser. Det vil sige, at Danmark kan blive stemt ned i spørgsmål som brugerbetaling på uddannelse.

- Under det nuværende formandskab er det netop blevet vedtaget at forstærke koordineringen af hele uddannelsespolitikken. Det slås bl.a. fast, at det er nødvendigt med både private og offentlige penge for at sikre en effektiv skole. Når EU tager fat i et område, så glider hele kompetencen og beslutningerne ned til Bruxelles og væk fra folketinget. Det er ikke et skræmmebillede, men en entydig erfaring, understreger Rina.

På kontoret i Folkebevægelsen summer det af liv. Rina fortæller at der flere gange har været udsolgt at de personlige foldere, de kører nu på tredje oplag, og mange nye aktivister har meldt sig for at give en hjælpende hånd.

I weekenden gav en ny meningsmåling valgforbundet mellem Folkebevægelsen og Junibevægelsen 7 %, hvilket er nok til et mandat, og det er et meget godt tegn, at Folkebevægelsen allerede tre uger før valget bliver spået til at få samme stemmetal som ved sidste valg. Ikke mindst fordi der traditionelt er et bedre resultat til modstanderlisterne end forudset i diverse målinger.

- Der er brug for alle kræfter i de næste vigtige uger. Og husk nu det med pengene! lyder opfordringen til sidst fra Rina.

Se også

Folkebevægelsen er ungdommens valg

Netavisen 25. maj 2009