Det ’liberaliserede’ el-marked i EU
-Privatisering betød højere priser

Af fsk

EU's energidirektiv var et vigtigt element i unionens nyliberalistiske strategi. Det skulle sikre billigere priser til forbrugerne og et renere miljø. Begge dele er en stor løgn.

Fonden NyAgenda har udgivet en rapport med en analyse af EU's energidirektiv. Direktivet blev vedtaget i 1996 med en gradvis gennemførelse frem til 2003. Dengang blev direktivet solgt med de sædvanlige nyliberalistiske salgstaler om det frie markeds velsignelser for den jævne mand. Forfatterne er de to professorer Niels I Meier og Frede Hvelplund, de har et dybtgående kendskab til spørgsmålet gennem årtiers engageret deltagelse i forskning og debat om bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer og atomkraft.

Rapportens konklusioner er en fuldstændig afklædning af EU og den danske regerings begrundelser for at liberalisere energisektoren. Forestillingen om et frit marked dækker over fusioner, der har skabt nogle få meget store elselskaber, som styrer markedet og priserne. Det tidligere danske system var både mere effektivt og gav lavere el-priser.

I 2003 udgav professor Lars Thue fra Handelshøyskolen BI i Sandvika, Norge, en redegørelse, der ud fra norske forhold kommer frem til nøjagtig de samme konklusioner som NyAgenda: ”Vi har fået dyrere strøm, stærkt varierende priser, et kompliceret marked, og vi risikerer at opleve rationaliseringer på strøm.”

”I startfasen efter en liberalisering er der en tendens til, at priserne falder, da der foretages afskedigelser i forsyningssystemet, samtidig med at der ikke bygges ny kraftværkskapacitet, og en del af den ældre overskudskapacitet skrottes. Man slider på allerede etablerede kraftværker uden at foretage de nødvendige erstatningsinvesteringer.

Desuden vil der i et vist omfang opstå en reel øget konkurrence mellem selskaberne.
Denne udvikling reagerer selskaberne på ved i næste fase at gennemføre en omfattende fusionering samtidig med kapacitetsknaphed på kraftværkerne. Derved etableres de første prisstigninger. Det er dem, vi ser i perioden 2000-2005.

I den tredje fase vil vi måske se dels de prismæssige resultater af den markedsmagt, der er resultatet af fusionerne, dels prisstigninger på grund af behovet for at etablere ny kraftværkskapacitet. Efter liberaliseringens mulige prisfald i første fase frem til år 2000 er vi indtrådt i en anden fase, hvor elselskaberne via fusioner kan sikre stigende elpriser. Prisudviklingen, f.eks. i Tyskland og Danmark, kan tyde på, at vi er på vej ind i tredje fase.”

NyAgenda 2007

Erfaringerne fra forgangslande inden for liberalisering såsom USA og England peger entydigt på, at private ejere er fuldstændigt ligeglade med forurening og forsyningssikkerhed, eller rettere har en interesse i, at forsyningen bliver usikker. Californien blev således i en periode udsat for en række strømafbrydelser organiseret af det nu svindeldømte firma Enron med det formål at presse prisen op på el. Da guvernør Graham Davis i 2003 igen truede energisektoren med undtagelsestilstand, satte Bushregeringen alt ind på en underskriftindsamling, der fik ham væltet og gav valg til Schwarzenegger.

Hele sagen blev fulgt nøje i EU-kommissionen, fordi 2003 var også et katastrofeår for den europæiske forsyningssikkerhed. Italien, Frankrig, Norge, Spanien, Sverige og England oplevede strømafbrydelser og store udsving i elpriserne. Det internationale ledningsnet og de nationale reservekapaciteter var simpelthen ikke længere dimensioneret efter ”usædvanlige” vejrforhold – det var en meget varm og tør sommer.

2003 var også året, hvor USA gik i krig mod Irak med store forandringer for olieforsyningerne til følge. Kommissionen foreslog derfor ”gennemgribende foranstaltninger til fremme af infrastruktur og forsyningssikkerhed”. Den 10. januar 2007 fremlagde EU-kommissionen sit udspil på energiområdet, der skal styrke konkurrenceevnen, gavne miljøet og mindske afhængigheden af usikre leverancer udefra. Udspillet stemmer ikke overens med betænkningen om en europæisk energistrategi, som Europa-Parlamentet vedtog i 2006, og før det er udmøntet i direktivforslag og vedtaget af rådet, kan det hele blive forvandlet til varm luft.

Der har også været fremført miljø-argumenter for det privatiserede elmarked i EU. Og EU-kommissionen har på det seneste givet sig selv særlig høje grønne karakterer for ’kamp’ mod den globale opvarmning. Det er heller ikke andet end varm luft. Monopoler sikrer hverken billige priser eller rent miljø. De gør det modsatte. De er til gengæld skabt til høj profit.

Det skal i øvrigt bemærkes, at tænketanken NyAgenda har sin egen dagsorden. Den udspringer fra den hensygnende EU-kritiske Junibevægelse. EU’s politik beskrives som fejlagtig og byggende på en basal misforståelse osv., mens der aldrig stilles spørgsmålstegn ved EU som sådan, og slutningen af rapporten bruges til at argumentere for, hvad EU burde gøre for at rette op på sine fejl.

---------------------

Prisstigningen i Danmark efter liberaliseringen
Det Økonomiske råd skrev i 1997:
”Hvis den danske elsektor liberaliseres efter samme vidtgående model som i de øvrige nordiske lande, vil den danske elpris falde 10 % for husholdningerne og med op til 55 % for industrien.”
Industrirådet skrev i 1998:
”Sådan sparer Danmark 50 mia. kroner på 10 år.” Og i et senere nummer af ugemagasinet Industrien: ”Total el-liberalisering er til fordel for alle.”
Finansministeriet kom i nogle virke­lighedsfjerne beregninger frem til, at liberalisering af el-systemet kunne medføre et gennemsnitligt fald i el-priserne på 18 %. Erhvervsministeriet regnede i 1998 med et noget lavere fald i el-priserne som følge af en liberalisering.
Den efterfølgende udvikling har vist, at ovennævnte aktører alle fik uret i deres prisforudsigelser. I stedet for det forventede fald i el-priserne på op til 55 % for industrien er de danske el-priser for industrien steget med 25 % fra 2000 til 2005. For de private husholdninger var prisstigningen målt i årets priser i samme periode 29 % eksklusive skatter og afgifter.

NyAgenda 2007

Netavisen 4. februar 2007