Kommunistisk Politik 14, 2007
Skal man tro de danske politikere, er EU ikke monopolernes Europa, men et slags fornuftsægteskab, hvor fælles udfordringer kan løses til fælles bedste. Bag demagogien er harmonien ganske vanskelig at få øje på. Efter at der blev brugt en årrække på at gennemskrive alle EUs traktater til en samlet forfatning, er de tusindvis af timer brugt på møder, ratifikationer og de mange millioner euro kastet direkte ud af vinduet.Formen led en stille død i den ufrivillige tænkepause efter det franske og hollandske folk sagde nej, men indholdet blev bevaret og står nu skrevet ind i mandatet til regeringskonferencen, der skal vedtage den genoplivede forfatning i efteråret.
Indholdet er altså det samme: Unionen skal f.eks. have en fælles udenrigspolitik og sin egen udenrigsminister, selvom det ikke er lykkedes indtil nu at stå sammen i internationale spørgsmål.
Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder, samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der skal føre til et fælles ’forsvar’.
De store lande med Tyskland og Frankrig i spidsen har fået gennemtrumfet deres ønske om magtfordeling efter befolkningsantal, som tilgodeser disse stormagter - dog først fra år 2014. Flertalsafgørelser kommer til at træde i stedet for enstemmighed og konsensus på en række områder.
Konklusionerne fra topmødet den 21.-22. juni har karakter af et mindre ændringsforslag til det store ’ændringsforslag’ - forfatningstraktaten fra 2004. Men da første punkt er, at formen helt skal bortfalde, fremstår EU kludetæppet af traktater med ændringsforslag til ændringsforslag efter topmødet aldeles usammenhængende. Sandsynligvis først når regeringskonferencen er overstået vil en egentlig gennemskrevet traktatsamling komme til offentlighedens syn.
Hovedreglen er, at beslutningerne i forfatningstraktaten står ved magt, som man skriver i de generelle bemærkninger:
Ved reformtraktaten indsættes de nyskabelser, der blev resultatet af regeringskonferencen 2004, i de nuværende traktater, som forbliver i kraft, jf. de nærmere enkeltheder nedenfor.
Traktaten skal ikke have formel forfatningsmæssig status. Denne ændring afspejles i den terminologi, der anvendes overalt i traktaterne: udtrykket "forfatning" anvendes ikke, "Unionens udenrigsminister" kaldes nu ’Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik’, betegnelserne "love" og "rammelove" opgives, mens de nuværende betegnelser "forordninger", "direktiver" og "afgørelser/beslutninger" bevares.
Tilsvarende skal der ikke i de ændrede traktater være en artikel, der nævner EU's symboler såsom flaget, hymnen eller mottoet. Med hensyn til EU-rettens forrang skal regeringskonferencen vedtage en erklæring, hvori der mindes om EU-domstolens eksisterende retspraksis.
Chartret om grundlæggende rettigheder bliver ikke skrevet ind i de eksisterende traktater. I stedet kommer der til at stå en henvisning, der giver det samme gyldighed: Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der er fastslået i Chartret om grundlæggende rettigheder, der har samme juridiske værdi som traktaterne.
Den genoplivede traktat har så små ændringer i forhold til den oprindelige, som Frankrig og Holland forkastede, at det ikke kan betegnes som andet end løgn og bedrag overfor de påståede demokratiske idealer.
Den udsatte folkeafstemning i Danmark er der til gengæld ikke meget liv i. Regeringen med Fogh i spidsen øjner muligheden at undgå en folkeafstemning og er parate til at stemme det igennem i Folketinget. Fogh udtaler regeringen ikke vil love en afstemning og heller ikke afvise det.
Det betyder dybest set at regeringen - hvis den føler sig presset til det - kan finde på at afholde en EU afstemning, men så forsøge at gøre det med meget kort varsel og uden debat.
Det står i al fald klart, at Fogh ikke vil udskrive en folkeafstemning af sig selv. Det er også påfaldende, at de 9 formelle punkter, der angiveligt ville betinge en dansk folkeafstemning, pludselig er fjernet i det nye tyske udkast. Fogh og Co. benægter selvfølgelig, at det er på dansk begæring – men det tror endnu færre på end løgnen om Saddams masseødelæggelsesvåben.
Folkeafstemningskravet må rejses massivt uden for folketinget, som Folkebevægelsen mod EU opfordrer til og har iværksat bl.a. andet med en underskriftsindsamling.