George W. Bush er en af de få internationale politikere, der ikke har blandet sig i den franske gyser om unionsforfatningen ved at give den sin erklærede støtte. Det er garanteret klogt, for en anbefaling til franskmændene om at stemme ja ville utvivlsomt afgøre sagen til fordel for et NON. Den mest upopulære mand i Europa ved siden af Ariel Sharon måske har ikke villet citeres for det. Hvis USA støtter unionsforfatningen, ville også et af de væsentligste argumenter for et såkaldt 'venstrefløjs-ja', 'et progressivt ja' til unionen forsvinde: nemlig at den forenede stormagt EU udgør en modvægt til det aggressive imperialistiske USA på globalt plan.
Fremstillingen af EU som den 'moralske supermagt' og som en positiv faktor i verdenspolitikken er et af de væsentligste argumenter, de socialdemokratiske og socialistiske tilhængerpartier, euro-fagforeninger og deres halehæng af afdankede intellektuelle bruger for at sælge forfatningen og unionsprojektet. Mogens Lykketoft har uafbrudt kværnet det, og Helle Thorning vil gentage det til ulidelighed, ligesom det har været Holger K Nielsens hovedargument for SF's omfavnelse af forfatningen.
Men George Bush og hans imperialistiske, militaristiske og nyliberalistiske USA støtter både unionsforfatningen og unionen!
Den amerikanske præsident har bare ladet sin nye udenrigsminister Condoleeza Rice udtrykke det og prøvet at undgå, at der var nogen, der hørte om det, for det er næsten blevet fortiet i de europæiske medier.
Den 11. februar 2005 sagde Rice i et interview til Financial Times:
'Efterhånden som Europa forener sig endnu mere og har en fælles udenrigspolitik jeg forstår, hvad der vil ske med forfatningen, og at der vil være reel enhed under en udenrigsminister det tror jeg også vil være en meget god udvikling. Vi må konstant minde alle om, at der ikke består nogen konflikt mellem en europæisk identitet og en transatlantisk identitet.'
Det er ikke bare generelle fraser, men en konkret stillingtagen for unionsforfatningen.
Den er ikke mindst af taktiske hensyn ikke siden blevet gentaget så klart. Efter et møde med den franske udenrigsminister Michel Barnier den 2. maj, da tingene var begyndt at brænde på i Frankrig, nøjedes Rice med udtalelser om, at et stærkt, forenet og demokratisk Europa (læs EU) 'kun kan være af det gode for fremskridtets og demokratiets fremmarch i verden' . Hun tilføjede:
'USA har fra den allerførste begyndelse støttet den europæiske integration. Vi ønsker at se det europæiske projekt lykkes, fordi et stærkt Europa vil være godt for demokratiets kræfter.'
Da George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen mødtes i Det Hvide Hus i sidste uge, kunne de således også konstatere, at venskabet er fasttømret og ubrydeligt, i krig og plyndring, i 'Det Europæiske Hus'.
Det militaristiske og nyliberalistiske EU er og kan fremover være en partner, godt nok en juniorpartner, i imperialismens fælles globale korstog mod verdens folk og nationer.