APK's franske broderparti PCOF kæmper for et progressivt og internationalistisk Nej Et overvældende flertal af de franske arbejdere vil sige 'Non' til unionsforfatningen ved folkeafstemningen den 29. maj.
Kommunistisk Politik 11, 2005
Den franske folkeafstemning om unionsforfatningen følges med intens spænding. Et fransk Nej vil kaste både forfatningsprojektet og hele unionen ud i en større krise. Tre dage senere skal hollænderne stemme. De seneste målinger har vist et solidt Nej-flertal der på omkring 60 procent. Den vanskelige situation for unionen forstærkes af, at den tyske kansler Gerhard Schröder har lidt et nyt delstats-valgnederlag på grund af gennemførelsen af EU's nyliberale reformer igennem 'Agenda 2010' (Hartz IV) og derfor udskriver parlamentsvalg til efteråret.
Et fransk ja til unionsforfatningen er en afgørende brik for den planlagte opbygning af EU som en nyliberalistisk, militaristisk supermagt. Derfor er hele det europæiske establishment gået i panik ved udsigten til et Nej. Det har gennemført en uhørt indblanding og brugt enorme ressourcer for at påvirke de franske vælgere til at stemme Ja.
Et progressivt og internationalistisk Nej
De danske og europæiske medier kontrolleres som bekendt af Ja-siden det vil sige af de europæiske monopoler og de har traditionelt gjort et stort nummer ud af at fremstille ikke mindst den franske unionsmodstand som højreorienteret, nationalistisk og ekstremistisk. Jean-Marie Le Pen (Pia Kjærsgårds lidt mere ekstreme franske modstykke) har gennem årene fået lov til at tegne den franske EU-modstand i de internationale medier.
APK's franske broderparti PCOF kæmper for et progressivt og internationalistisk Nej
Det er der ved at blive lavet om på, for det går ikke længere at skjule, at den franske Nej-side bæres frem af arbejderne. Det er ikke et snævert småborgerligt, nationalistisk og fremmedfjendsk Nej, men derimod et klassebestemt, progressivt og internationalistisk Nej.
Ved alle folkeafstemninger tæller enhver stemme naturligvis lige meget, uanset motiverne til at stemme Ja eller Nej. Og for både Ja- og Nej-siden gælder det om at sikre et flertal. Det forhindrer ikke, at der på begge sider stemmes med forskellige begrundelser, og at der foregår en ideologisk og politisk klassekamp ikke bare mellem lejrene, men også inden for dem.
Den franske unionsforfatningskamp har imidlertid trukket de grundlæggende klasseinteresser tydeligere op end nogensinde at det er monopolernes forfatningsprojekt mod arbejdernes interesser. Derfor bliver det franske socialistpartis forræderiske rolle som afgørende Ja-parti så tydelig, og derfor bliver dets krise mindst lige så dyb som det danske socialdemokratis efter afstemningen om dansk medlemskab i 1972, uanset udfaldet af afstemningen.
Massivt Nej fra arbejderne
Ifølge en meningsmåling for nylig i avisen Le Figaro siger hele 83 procent af dem, som i Frankrig kaldes 'les ouvriers' (arbejderne), at de vil stemme Nej til unionsforfatningen. Betegnelsen 'ouvriers' bruges i Frankrig først og fremmest om en gruppe arbejdere i den private sektor, især i manuelle fag såsom industriarbejdere.
Disse arbejdere udgør selvfølgelig hverken hele den franske arbejderklasse eller halvdelen af vælgerne, men et massivt Nej fra arbejdspladserne og fra gulvet kan vælte forfatningsprojektet. Det er kernen i den franske modstand, og den er traditionelt venstreorienteret, socialistisk og kommunistisk orienteret.
Der foregår også en intens kamp om ungdommen. Ud over det synlige klasseskel tegner der sig også et generationsskel ved afstemningen. Ifølge en meningsmåling i Le Monde (som samlet gav 53 pct. Nej og 47 pct. Ja) viste, at der blandt dem over 50 er et stort og stabilt Ja-flertal, blandt dem over 65 på hele 57 pct. Blandt dem under 50 år siger imidlertid 60 pct. eller flere Nej. Hos de yngste stemmeberettigede (18-24) er Nej-andelen på 62 pct. og blandt de 25-34-årige er den på 59 pct.
De franske arbejdere og den franske ungdom kan endnu engang vise resten af de europæiske arbejdere vejen frem med et NON.
Netavisen 25. maj 2005