En principiel dom fra EF-domstolen i september kan påtvinge Danmark noget i retning af et nyt straffesystem. Den tildeler EU-systemet nærmest grænseløs magt og gør den danske retsundtagelse betydningsløs. Et notat fra justitsministeriet bekræfter dette. Danmark må sige fra, siger Folkebevægelsen mod EU. EU-modstanden må rejse sig.
Trods den danske retsundtagelse kan EU påtvinge Danmark og de øvrige EU-lande strafferetslige sanktioner på en lang række områder som det indre marked, landbrug, konkurrencepolitik, miljø og ligestilling. Det er følgen af en dom, som EF-Domstolen afsagde i september, som overfører nye beføjelser til overnationale organer.
Sådan vurderer Justitsministeriet i et nyt notat konsekvenserne af dommen i en miljøsag. Den vil have vidtrækkende følger for en lang række spørgsmål. I den 22 sider lange dom tildeler EU-systemet sig selv vidtgående magtbeføjelser. EF-domstolen giver sig selv ret til at diktere, hvilke forbrydelser der skal straffes med bøder og fængselsstraf.
Det betyder samtidig at den ene af Danmarks EU-undtagelser, det 'retslige forbehold', reduceres til intet.
Principiel sag
Sagen er både indviklet og teknisk - men den er principiel. I bund og grund er det et politisk anliggende, som nu er blevet iført en juridisk dragt, en dommerkappe fra EF-domstolen. Sagen er følgende:
På foranledning af EU-kommissionen annullerede EF-domstolen ved dommen i september en såkaldt rammeafgørelse, som var blevet besluttet af EUs ministerråd. Den pålagde landene at fastsætte strafferetslige regler i forbindelse med grove overtrædelser af nogle af EU's miljøregler. Domstolen siger derimod, at beslutningen skal vedtages som et direktiv under EU's såkaldte første søjle.
På anklagebænken sad EU`s medlemslande. De krævede, at strafspørgsmål indenfor miljøbeskyttelse skal være en afgørelse hos de enkelte lande og regeringer. På den anden side fastholdt EU-kommissionen, at retten til at kræve strafforfølgelse ikke skal ligge hos medlemsstaterne, men hos EU-systemet.
EF-domstolen gav altså EU-kommissionen ret.
Ifølge Justitsministeriets notat kan dette få vidtrækkende konsekvenser. Rammeafgørelser, som vedtages under EU's tredje søjle, skal nemlig vedtages ved enstemmighed, mens direktiver under første søjle kan vedtages ved flertal. Dommen tilsidesætter dermed enighedsprincippet – og kan således tvinge et medlemsland til at gennemføre love og straffe, det er imod.
Den konkrete miljødom blev hilst med begejstring af VK, da den faldt i september – men nu vækker dens konsekvenser betænkelighed både i regering og opposition.
- Det er et meget voldsomt skridt længere, end det vi havde forventet, sagde justitsminister Lene Espersen under et samråd i Folketingets Europaudvalg i går.
Den principielle dom vil være eneste punkt på dagsordenen, når EU's justitsministre første gang mødes uformelt under det østrigske EU-formandskab efter nytår.
' Grænseløs udvidelse af EU's magt'
Da dommen blev afsagt slog både Folkebevægelsen mod EU og en række jurister alarm:
- Det her er udtryk for en grænseløs udvidelse af EU`s magt. Straffesanktionerne var et af elementerne i den forfatning, der blev forkastet af den franske og hollandske befolkning. Magtudvidelsen gennemføres nu ad en antidemokratisk bagdør, sagde professor, dr. jur. Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen dengang ifølge dagbladet Arbejderen
Ole Krarup er medlem af EU-parlamentets retspolitiske udvalg (Udvalget for Borgernes Friheder og rettigheder ). I en pressemeddelelse om dommen sagde Ole Krarup:
- EF-domstolens dom om, at miljøbeskyttelse skal overføres fra det mellemstatslige samarbejde på retsområdet til det overstatslige i søjle 1 er udtryk for en i princippet grænseløs og i hvert tilfælde uklar udvidelse af EU's kompetence.
Han tilføjede:
- Dommen er mindst på kant med Grundlovens § 20 om suverænitetsovergivelse og den er klart i modstrid med den danske retlige undtagelse. Oveni indfører EF-domstolens aktivisme dele af den EU-forfatning ad bagvejen, som den danske befolkning skulle have taget stilling til og som franskmændene og hollænderne har sagt nej til.
Denne vurdering bekræftes nu af justitsministeriets notat.
EU-modstanden må rejse sig - Danmark må sige fra
Denne tilsyneladende tekniske sag er således af enorm principiel betydning:
- Domstolens afgørelse tildeler EU-systemet nye beføjelser over de enkelte medlemslande i en nærmest 'grænseløs udvidelse af EU's magt'
- Den smugler vigtige dele af den forkastede unionsforfatning ind ad bagdøren, på total udemokratisk vis. Det er en i bund og grund politisk afgørelse.
- Den reducerer Danmarks retslige undtagelse til ingenting
- Den er på kant med Danmarks 'nuværende' grundlov
Der er således al mulig grund til, at den danske EU-modstand rejser sig igen for at slå dette nye antidemokratiske EU-angreb tilbage.
Folkebevægelsen mod EU forlanger at den danske regering og folketingets politikere går kraftigt imod dette bagholdangreb:
- Danmark bør gå imod EU og EF-domstolens angreb på retsundtagelsen, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU.
- Det er ikke nok, at Justitsministeriet erkender problemet. Regeringen og Folketinget må skride til aktivt forsvar for undtagelsen og retssikkerheden, siger hun efter orienteringen om Justitsministeriets notat i Folketingets Europaudvalg.
Hun tilføjer:
- Selvom det har taget sin tid, så er det godt, at Justitsministeriets jurister nu også erkender problemet i forhold til retsundtagelsen, og at socialdemokraten Sven Auken og radikale Lone Dybkjær nu taler for at rulle udviklingen tilbage i et forsøg på at redde borgernes retssikkerhed.
- Udviklingen tilsidesætter ikke alene respektløst det danske folks beslutning om undtagelserne overfor unionssamarbejdet. Den betyder også, at man gennemfører ad bagvejen, hvad flere befolkninger har afvist ved folkeafstemninger om EU-grundloven. Det er på høje tid, at regeringen og Folketinget sætter hælene i og skrider til handling imod udviklingen, lyder opfordringen fra Folkebevægelsen mod EU.
Det er et rigtigt krav at stille. Men det er svage hænder at lade sagen ligge i. Regeringen og flertallet i oppositionen er som bekendt for den forfatning og dens juridiske del, som nu smugles ind ad bagdøren gennem EF-domstolens afgørelse.
Før notatet fra justitsministeriet fremkom, havde regeringen ingen kritiske kommentarer – og den EU-glade opposition af socialdemokrater og radikale var også meget forbeholdne over for at rejse en principiel kritik.
De vil arbejde for at sagen ordnes bag lukkede døre i et politisk kompromis, sådan at skandalen (og det er en skandale) dysses ned.
EU-modstanden må gå til den danske befolkning og fortælle, hvad der sker.
Netavisen 18. oktober 2005