EU angriber kollektive overenskomster og konfliktretten – Dansk fagbevægelse må gøre oprør

Det strider mod EU-retten, når den svenske fagbevægelse laver blokade og sympatikonflikt for at opnå svensk overenskomst, siger EU-kommissionen. Kommissionen går dermed åbent ud imod den nordiske model på arbejdsmarkedet, udtaler professor, dr. jur. Ole Krarup, MEP for Folkebevægelsen mod EU. Han opfordrer fagbevægelsen til at gøre oprør. Dorte Grenaa, formand for APK, er enig.

Sidste vinter fik den svenske fagbevægelses blokader sat en stopper for det lettiske byggefirma Laval arbejde med et skolebyggeri i Vaxholm, da Laval ikke overholdt de svenske overenskomster. Det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads blokade og sympatikonflikter fik stoppet det lettiske byggefirma, der havde vundet opgaven i licitation.

Faglig demonstration i Stockholm til forsvar for de kollektive overenskomster

Nu sender Laval sagen til EF-Domstolen, og EU-Kommissionen har med det samme støtte firmaet med en erklæring om, at de svenske kollektive overenskomster hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed.

Dansk fagbevægelse har gennemført adskillige tilsvarende blokader og aktioner med baggrund i forsøgene på at gennemføre EU's service-direktiv (det såkaldte Bolkestein-direktiv). Nu har kommissionen altså udtalt, at sådanne faglige aktioner strider mod EU-retten.

Folkebevægelsen mod EU ser det som et alvorligt angreb på den nordiske aftalemodel. Medlem af EU-parlamentet - og tidligere professor i arbejdsret - Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU siger:
- Kommissionens udtalelser er et åbent angreb på de kollektive overenskomster og den forhandlingsmodel, som alle parter på det nordiske arbejdsmarked har haft fordele af i over hundrede år. EU viser sig nu som en utilsløret trussel mod fagbevægelsens hævdvundne rettigheder. Fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter bør vågne op til dåd og gøre oprør nu.

Allerede da den svenske arbejdsret i foråret bad EF-Domstolen om en udtalelse i sagen gav det uro i svensk fagbevægelse, hvor LO's forhandlingssekretær Erland Olauson udtalte, at ”Hvis hele vores arbejdsmarkedsmodel slås i stykker, så er prisen for medlemskab af EU for høj, og så må vi tage stilling på ny”.

Ole Krarup spørger:
- Hvad siger dansk fagbevægelse? Er LO – langt om længe – parat til at arbejde aktivt imod EU's åbenlyse angreb mod arbejderbevægelsens kollektive rettigheder?

- Det er ikke bare den nordiske aftalemodel, der er på spil, siger APKs formand Dorte Grenaa, der er enig med Ole Krarup i nødvendigheden af et fagligt oprør.
- Under det britiske EU-formandskab er der sat turbo på de nyliberale reformer – og på den politiske knægtelse af arbejderbevægelsen, bl.a. gennem terrorlovene, siger hun. Og 'Service-direktivet' er heller ikke taget af bordet.

Dorte Grenaa fortsætter:
- I Danmark lægges der op til slag på begge felter. Skærpet terrorlovgivning – og efter nytår 'velfærdsreformer'. Det er arbejderne, der kan og må rejse sig mod forsøgene på at banke historien tilbage. De spirer til kamp, der ligger i bygnings- og stilladsarbejdernes aktioner må udvikle sig og blive til en bred bevægelse, der favner hele klassen.

Sagen har rystet svensk fagbevægelse. Det danske 3F kalder i Fagbladet det for 'en tikkende bombe under konfliktretten' og citerer John Larsen, gruppeformand for Byggegruppen i 3F for følgende:
- Falder konfliktretten, så falder også vores redskaber til at holde den danske model i orden. Man skal passe på med store ord, men det vil være en katastrofe.
Men han opfordrer samtidig til at se tiden an og afvente EU-domstolens afgørelse.

Både den svenske regering og fagbevægelse er rystede over kommissionens holdning, skriver Fagbladet, der også citerer formanden for det svenske Byggnads Hans Tilly for i svensk TV at udtale, at kommissionens holdning er i direkte modstrid med alle de garantier, som den svenske fagbevægelse fik i forbindelse med gennemførelsen af udstationeringsdirektivet:
- Da fik vi sikkerhed og garanti for, at det kollektive aftalesystem også efter udstationeringsreglernes gennemførelse ville være stærkt og afgørende for det svenske arbejdsmarked, og at de ikke kunne bruges til dumping af både løn og arbejdsvilkår, siger Tilly.

Der er ingen grund til at afvente, at bomben springer. Dansk og nordisk fagbevægelse må i aktion nu!

Tikkende bombe under konfliktretten
Fagbladet 3F

Pressemeddelelse fra Byggnads

Netavisen 7. oktober 2005