Historisk fransk Nej til unionsforfatningen

Det er første gang et af EU's store lande, tilmed en af 'unionens grundlæggere', har stemt nej til en EU-traktat. Denne gang oven i købet til selve unionens forfatning – og meget klart: 55 pct. stemte nej, kun 45 procent sagde ja - med en høj stemmedeltagelse på 70 pct.
Det var de franske arbejdere og den franske ungdom, som klart og tydeligt fortalte, at de ikke vil have lod eller del af den nyliberalistiske union, som forfatningen skærer ud i pap.

Jubel blandt de franske unionsmodstandere over den historiske sejr

- Det et kanonresultat, siger Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne.- Det er godt for arbejderklassen og ungdommen ikke bare i Frankrig, men for arbejderne og de unge i det hele taget, et slag i ansigtet på de europæiske monopoler og deres unionspolitikere.

- Nu klynker de og fortolker Nej'et. For dem er et Nej ikke et Nej, kun et Ja tæller – og de er allerede i gang med at bevise, at de ingen respekt har for en demokratisk afgørelse – endnu engang. De andre gange, der er stemt nej, har de altid begrundet det med 'små landes særheder'. Men det er svært at påstå, at Frankrig 'bare' er et lille land med sine særlige småstatsgrunde til at sige Nej – og derfor bare kan stemme om igen, siger Dorte Grenaa og henviser til reaktionerne i forhold til Danmark og Irland, der før har sagt Nej til unionstraktater- og hvor EU-maskinen og de forkastede traktater bare kørte videre, mens danskerne og irerne blev tvunget til at stemme om igen, indtil det blev ja til Maastricht- og Nice-traktaterne.

Unionsforfatningen er død

Med det franske Nej er unionstraktaten faldet. Dorte Grenaa siger:
- Flertallet af franskmændene har simpelt hen sagt, de har sagt det meget klart og helt entydigt, at de ikke vil have unionsforfatningen. Frankrig kan ikke skrive under på forfatningstraktaten. Den er død. Hvis kommissionen og unionspolitikerne overholdt EU's egne regler, ville de stoppe den videre ratifikationsfarce om en traktat, der er død og ikke kan sættes i kraft.

Dorte Grenaa tilføjer:
- Det er også værd at huske på, at det franske Nej ikke blot er et Nej til en ny trakat, en del af det samlede traktatkompleks, som Maastricht-traktaten eller Nice-traktaten. Det er et Nej til hele det samlede sæt af traktater, som unionspolitikerne ikke bliver trætte af at erklære er blevet mere enkle og bedre. Det franske Nej udtrykker en afvisning af hele det nyliberale unionsprojekt – og det udtrykker den udbredte modvilje og skepsis blandt alle unionens arbejdere. Vi sender vores lykønskninger til de franske Nej-sigere - og siger dem tak!

Den danske afstemning bør aflyses

De danske unionspolitikere har på stribe været ude med meldingen om, at den danske folkeafstemning skal gennemføre, uanset det franske og et eventuelt hollandsk Nej – fra Anders Fogh Rasmussen til Helle Thorning Schmidt. Også Junibevægelsens Jens-Peter Bonde mener, den bør gennemføres – som en slags 'vejledende meningsmåling'. De følger op på EU-kommissionens budskab om at det vil være 'udemokratisk', hvis ratifikationsprocessen og folkeafstemningerne ikke fortsætter, selvom Frankrig har sagt Nej, og Holland sandsynligvis vil gøre det på onsdag.

- Det er absurd at skulle stemme om noget, der ikke vil blive gennemført, fortsætter Dorte Grenaa. Alle unionspolitikerne taler om, at de selvfølgelig vis respektere det franske Nej, alt imens de er i gang med det modsatte. Det er udemokratisk at forsøge at fremtvinge en fransk omafstemning eller særlige franske 'undtagelser'. Det eneste demokratiske er at respektere den kendsgerning, at unionsforfatningen er faldet – tilmed efter unionens egne spilleregler.

- Arbejderpartiet Kommunisterne er imod, at danskerne skal tvinges til at stemme om en død traktat. Bliver vi alligevel tvunget til det, vil vi slås for et klart og tydeligt Nej også fra de danske arbejdere og den danske ungdom, slutter Dorte Grenaa.

Se også
Nedtur
Leder, Kommunistisk Politik 11, 2005

Netavisen 30. maj 2005