EU
åbner op for en 65 timers arbejdsuge - og prøver at skrue tiden tilbage
før arbejderne organiserede sig.EU
åbner op for en 65 timers arbejdsuge - og prøver at skrue tiden tilbage
før arbejderne organiserede sig.
Italienske
arbejdere i protest mod EUs pensionsforværringer:
Nu skal der også
kæmpes for arbejdstiden!
Kravet om kortere
arbejdstid har altid været centralt for arbejderbevægelsen. 1. maj
1890 gik de europæiske arbejdere i demonstration med kravet om en 48-timers
arbejdsuge. Hundrede år senere blev denne 48-timers uge sat på papir
som en ret af EU gennem det såkaldte arbejdsdirektiv.
Nu vil EU-kommissionen
skrue tiden tilbage ved at revidere dette direktiv - og åbne op for en længere
arbejdsuge.
EU-kommissionen foreslår betydelige ændringer af reglerne
for arbejdstid. Forslaget siger bl.a. at en arbejdsuge fremover skal kunne være
på op til 65 timer, men ikke over 48 timer beregnet over et år. I
dag skal gennemsnittet på 48 timer om ugen beregnes over fire måneder.
På en lang række punkter er forslaget på kant med nuværende
regler og gældende overenskomster.
- Dette forslag griber
fat i mangler ved det nuværende system, siger EU-kommissær Stavros
Dimas
- Det er en afbalanceret pakke med tiltag som beskytter sundheden
og sikkerheden for arbejderne samtidig med at det introducerer større fleksibilitet
og opretholder konkurrencedygtighed, hedder det i en udtalelse på EU-kommissionens
hjemmeside.
Selv den reformistiske EU-fagbevægelse betegner udspillet
som 'opportunistisk' og 'perverst'.
- Kommissionen søger
at øge virksomhedernes muligheder for at unddrage sig reguleringer af den
maksimale arbejdstid, siger John Monks, generalsekretær i 'euro-LO'
ETUC til EU-Observer.
Arbejdstidsdirektivet fra 1993 begrænser maksimalarbejdstiden
til 48 timer om ugen, overarbejdstid indbefattet. Derudover fastslår direktivet,
at der indføres en daglig hviletid på 11 timer, en sammenhængende
ugentlig hviletid på 35 timer og tre ugers betalt ferie om året.
Den
ny 'undtagelsesklausul', der åbner for en arbejdsuge på op til 65
timer (såfremt den ansatte samtykker!), skal udvides til at gælde
alle medlemslande. Derudover skal definitionen af 'arbejdstid' forringes, blandt
andet i sundhedssektoren, hvor 'stand by-vagter' (hvor en ansat ikke er på
arbejde, men står til rådighed) ikke længere skal regnes som
arbejdstid. Reglerne for hvornår den ansatte har krav på afspadsering
forringes, så afspadsering eller anden kompensation ikke skal foreligge
umiddelbart efter overarbejdet, men først efter tre dage.
Ole Krarup
fra Folkevægelsen mod EU kommenterer det sådan:
- Forslaget
er en forringelse af et direktiv, som officielt skal beskytte lønmodtagerne.
Gennemføres kommissionens tanker, så åbnes der op for en umenneskelig
nedslidning af lønmodtagere. Så det er fuldt forståeligt, at
fagbevægelsen i Danmark - og i de øvrige EU-lande - vender sig kraftigt
imod forslaget, der undergraver deres århundrede lange kamp for kortere
arbejdstid.
Den danske EU-parlamentariker konkluderer:
- Direktivet
- og de foreslåede ændringer - er et angreb på den såkaldte
danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv afgør forholdene på
arbejdspladserne. Det er en traktatfæstet indblanding fra EU's side i forhold,
som unionen bør afskæres fra at pille ved.
Ole Krarup
bemærker også, at kommissionens forslag ser ud til at være udtryk
for stærke lobbykræfters uansvarlige ønskedrømme om
kortsigtet og hæmningsløs forbedring af konkurrenceevnen.
Det
hele er nemlig en del af EU's Agenda 2010 - besluttet
i Lissabon i 2000 - der skal gøre EU's økonomi til verdens stærkeste
og mest 'konkurrencedygtige'.
Arbejderklassens kamp om arbejdstiden er langt
fra slut!
Netavisen 1. oktober 2004