Unionens arbejdsmarked: Stadig flere midlertidige jobs, stadig mere diskrimination

I år 2000 var 14,5 procent af kvinderne og 12,5 procent af mændene, der var i arbejde, på midlertidige kontrakter. Otte år tidligere var det kun 12,2 procent af kvinderne og 9,9 procent af mændene. De kortvarige jobansættelser bliver stadig mere udbredte på EU-landenes arbejdsmarkeder. Og kontraktarbejdere - herunder vikararbejdere - udgør en særlig del af arbejdsmarkedet, der hives ind og ud af arbejdsløshedskøerne.

Danmark adskiller sig sammen med Spanien og Irland fra de øvrige EU-lande ved at have færre på tidsbestemte kontrakter. Kontrakterne dækker både over vikararbejde og direkte aftaler med arbejdsgiverne om at arbejde i en bestemt periode. Aftalerne gælder også uddannelse.

I Danmark havde 11,7 procent af de ansatte kvinder et job på en tidsbestemt kontrakt, mens det kun gjaldt for 8,7 procent af de ansatte mænd, ifølge LO. Men i gruppen 20-29-årige arbejdede næsten hver fjerde danske kvinde på en kontrakt, der var aftalt for en periode. At en fjerdedel af de unge danske kvinder arbejder på kontrakt, er et udtryk for, at denne ansættelsesform, der er designet til at dæmpe krav og kollektiv protest, bliver en stadig mere udbredt tendens.

I Spanien er det 54,4 procent af de yngre spanske kvinder, der havde fundet et arbejde, var ikke i et fast job. Spanien topper statistikken, som Eurostat har udarbejdet. 34 procent af de spanske kvinder og 30,7 procent af mændene var i år 2000 i et midlertidigt job.

Parterne på det europæiske arbejdsmarked indgik for et par år siden en aftale, der sikrer ansatte på tidsbestemte aftaler samme vilkår som dem, der er i fast arbejde. For tiden er et direktiv om vikararbejde på vej gennem EU-systemet, efter parterne opgav at blive enige om en aftale, meddeler dansk LO. Det kaldes også: baglæns harmonisering.

En ny rapport fra International Confederation of Free Trade Unions (ICFTU) belyser andre dystre sider af unionens arbejdsmarked. Den har undersøgt, hvordan FN-organisationen ILOs (International Labour Organisation's) regler for arbejdsstandarder følges i 15 europæiske lande. (Se New ICFTU report reveals widespread discrimination and occurrences of child labour in Europe).

Den konstaterer at diskrimination af kvinder og udnyttelse af børn og fanger som billig arbejdskraft er vidt udbredt. Den berører ikke en anden særlig udbytningsmetode - den som i Danmark betegnes som tvangsaktivering.

Kvindelige arbejdere er for det mest bundet til lavtlønsarbejde, deltidsjobs og midlertidige jobs indenfor servicesektoren - alle typer af arbejde, som er øget kraftigt inden for de sidste 20 år.
Ifølge rapporten er der en udbredt forskel mellem løn til mænd ogv kvinder på op til 35 pct. i EU-landene.

Børnearbejde forekommer især indenfor landbrug og den uformelle servicesektor. I Portugal arbejder mange børn 10-14 timer dagligt, især inden for turisme-, tekstil- og tøjindustrien. Omfattende børnearbejde forekommer ifølge rapporten også i Spanien, Frankrig, Grækenland og Italien. Ofte arbejder de for ulovlige jobformidlere.

Los jobpatruljer har netop rapporteret om forholdene for unge i sommer- og fritidsjobs. Inden for en lang række områder findes ingen aftalt mindsteløn, så arbejdsgiveren kan selv afgøre, hvad han tilbyder -uanset om den uge er under eller over 18.

I England har hen ved 40 pct. af børnene i alderen 13-15 halvtidsarbejde, som ikke registreres og ikke er underlagt nogen faglige regler. En del arbejder som prostituerede.
I stort set alle unionslande forekommer handel med kvinder og påtvunget prostitution.

Også straffefanger anvendes som billig arbejdskraft. I Tyskland f.eks. lejer private virksomhederne fangernes arbejdskraft til en løn, som blot udgør 5 pct. af normallønnen og uden at de skal betale sociale afgifter. Det er blot en anelse over udgifterne, de havde i KZ-tiden.

- Skønt det er yderst velkomment at alle EU-lande omsider har ratificeret de 8 centrale ILO-konventioner, eksisterer der helt klart i Europa en forskel mellem en kavlitetslovgivning og så realiteternes verden: at der diskrimineres mod kvinder og at børns og fangers rettigheder krænkes, f.eks., siger Collin Harker, forfatteren af ICFTUs rapport.

Se også:
IFCTUs rapport i sin helhed (engelsk) Pdf

Netavisen 10. august 2002