Faglig kommentar
- Denne hånd slår hårdt. Den anden er jeg selv bange for,
lyder et alment reklameindslag for et af de utallige telefonselskaber, der er
skudt op i kølvandet af privatiseringens hellige navn.
De konkurrerer på livet løs; - til fordel for forbrugerne, får
vi at vide. Der er bare lige den hage ved det, at det er ret svært at
finde ud af, hvorfor det er givtigt at betale en lavere takst, hvis man skal
betale det hele tilbage i gebyrer. Det samme gælder bankernes lokketilbud.
Det gælder forsikringsselskabernes tilbud. Det gælder TV-kanalernes
udbud. Det gælder det frie sygehusvalg, skolevalg…..
Men vi har snart opnået den fuldstændige, individuelle frihed til at vælge, i hvilket selskab vi helst vil tages i røven. På visse punkter bliver den del af arbejderklassen, der har et arbejde, "forfordelt". Det gælder eksempelvis retten til at blive behandlet i sygehusvæsenet. De større virksomheder har nemlig ikke "råd" til at lade arbejdskraften stå på ventelister, så de kan tegne adgangskort til umiddelbar behandling på diverse - heriblandt udenlandske - private hospitaler. Så må de arbejdsløse hoftepatienter vente.
VK-regeringen planlægger at fuldføre Nyrup-regeringens korstog
under EU´s direktiver hele vejen igennem. For at tildele befolkningen
den fuldstændige lyksalighed skal de sidste rester af statsstyret og -kontrolleret
virksomhed udliciteres og privatiseres. Det gælder transport og omdeling
af breve og pakker. Det gælder jernbanenettet, skinner og ledninger samt
strømforsyning til togene.
Det sidste skud på stammen er Arriva´s overtagelse af togdriften
i det vestjyske, som på trods af alle erfaringer fra deres misligholdelse
af samme i England. ISS med finansminister Thor Pedersen i bestyrelsen har erkendt,
at de er miskrediteret i forhold til børnepasning; - nu skal det i stedet
gå udover de ældre og syge.
VK-regeringen fører et ideologisk felttog i privatiseringens navn.
Det er et faktum. De sidste tvivlere burde være overbevist efter Fogh´s
nytårstale. Under floskler om individets rettigheder, om mennesket, der
skal sættes over systemet, om kampen mod kollektivitisme skjuler han meget
dårligt sit ærinde.
På den anden side fortsætter regeringen blot, hvor Socialdemokratiet
måtte slippe tøjlerne. Det var Nyrup, der fortsatte 80´ernes
Schlüter-privatiseringspolitik Det fik RiBus-chaufførerne at smage.
I den sidste ende er det EU, der bestemmer hastigheden.
Det centrale i felttoget er, hvem det gavner og hvem, der skal betale. Privatiseringen
giver de rige adgang til goderne; mens flertallet må se til fra sidelinien.
Regningen udstedes til arbejderklassen, som må lytte til DSB´s forklaringer
om togforsinkelser, som er tvunget indlagt i det stadigt forringede offentlige
skolesystem, som i almindelighed ikke har råd til "goderne"
i brugerbetalingens paradis. Det er arbejderne, der betaler i form af fyresedler
eller forringede overenskomster, der er naturgivne, når virksomhedsoverdragelserne
og de efterfølgende fusioner træder i kraft.
Det er skævvridning, der vil frem. Det vender den sociale tunge ende nedad!
Udviklingen maner til kamp. Så meget mere beskæmmende er det, når
LO´s formand, Hans Jensen, gør sig til talsmand for forsoning og
samarbejde. Hans Jensen ønsker en dialog med regeringen, fordi han har
opfattet, at VK´s politik vil skabe usikkerhed fremtiden:
"Lad os få en sammenhængende vision for udviklingen af velfærden
de næste ti år", udtaler han i sit nytårsbudskab.
Hans Jensen opfordrer på LO´s og forbundsledernes vegne, at regeringen
indleder en forpligtende dialog med fagbevægelsen.
VK-regeringens vision er tydelig nok! Der er ingen grund til at søge
indflydelse eller samarbejde. Der er grund og basis for protester og aktioner.
Det nye år vil afdække, hvorvidt arbejderklassens talsfolk kender
deres besøgelsestid. Der er ikke længere hensyn til socialdemokratiske
regeringer at tage. Initiativet ligger i hænderne på arbejderklassen
- i arbejde, på dagpenge eller anden form for offentlig forsørgelse.
Men perspektivet er ikke kun at vælte regeringen
- det handler om at tilte deres politik!
Kommunistisk Politik 1, 2001