Hvordan imødegås en krigserklæring?

Faglig kommentar

VK-regeringen har så sandelig formået at markere sig over en bred bank fra starten. Det gælder en konsekvent videreførsel af Nyrup-regeringens krigspolitik, hvilket inkluderer fortsat dansk deltagelse i USA´s beskidte krig i Afghanistan for nuværende og snart i andre lande, der angiveligvis "huser" terrorister. Det gælder en fortsat undergravning af de fire danske EU-forbehold.
Det gælder en voldsom tempoopskruning, hvad angår angrebene på arbejderklassen og dens rettigheder: Eksklusivaftaler skal ophæves, tværfaglige statslige a-kasser med rådighedsvurdering, "ung"-ordningen udvides til alle under 30 år, forbud mod aftaler der begrænser deltidsarbejde samt reduktion af den samlede barsels- og børnepasningsorlov.
Der er så sandelig tale om en krigserklæring!

Forbunds- og LO-ledere har da også i ord travlt med at fordømme de varslede indgreb. BAT-kartellets formand, John Larsen, vil tilmed trække regeringen i retten, fordi ophævelsen af eksklusivaftalerne er ekspropriation. Samtidigt har de samme faglige ledere travlt med at skønmale den socialdemokratiske regerings "resultater". Her benyttes forskellige nationaløkonomiske parametre, som alle har det til fælles, at de bygger på den højkonjunktur, som USA´s og EU´s økonomi har reddet på i 6-8 år. Betalingsbalancen, bruttonationalproduktet mm. bliver bragt til torvs som dokumentation, og bedst af alt så er den officielle arbejdsløshed faldet. I disse hoveders regnestykker tæller Nyrup-regeringens angreb på arbejderklassen ikke. Det var denne regering, der reducerede dagpengeretten fra 7 år til 9 måneder, greb ind i overenskomstkonflikten i 1998, løb fra sine efterlønsgarantier og påførte arbejderklassen et reallønsfald med et forøget skattetryk.
Det var Nyrup-regeringen, der indførte "ung"-ordningen og fremlagde en arbejdsmarkedsreform, der ville privatisere jobformidling og rådighedsvurdering.
Fogh fortsætter i Nyrups spor, i hurtigere marchtempo. Begges politik følger EU´s taktstok!

På det nyligt afholdte tillidsrepræsentant "top"møde, lagde forbunds- og LO-lederne sammen med Socialdemokratiet kortene på bordet. Når det gælder den nye VK-regering, og dens reaktionære program og angreb på arbejderklassen: Så skal der søges indflydelse!
- Vi kan lege med alle, udtrykte Poul Erik Skov Christensen, formand for mere end 300.000 specialarbejdere.
Her gælder kun fine fornemmelser. LO og den socialdemokratiske "opposition" har - på vegne af arbejderklassen - lagt strategien. Ret beset er forskellen fra V & K til Socialdemokratiet da også til at overskue. De kommende fire år står også i EU´s tegn, blandt andet med Danmarks formandskab næste år. Også på det punkt er den nuværende og den tidligere regering enige: EU-forbeholdene skal undergraves og ophæves. Strategien er lagt: Der skal ikke blæses til kamp mod "de nye ansigter" i den nye regering.
Men der var røster blandt de 1760 deltager på "top"mødet, der krævede handling, protester, aktiviteter fra arbejdspladserne, der er eneste vej frem, hvis VK-regeringen skal væltes.
Imens havde røsterne fra Enhedslisten og erklærede kommunistiske partier, som hævder at stå i opposition til de faglige lederes klassesamarbejdspolitik, havde valgt at blive væk.
Dansk arbejderbevægelse står ved en skillevej. Hvis VK´s krigserklæring skal bekæmpes gælder kun for eller imod! Toget er sat i gang. Det ruller. VK har mere i ærmet, hvis de slipper af sted med sejren. Stig på eller følg toppens exit.

Fremtidens fagbevægelse skabes nu. Den kan og må skabes i kamp mod monopolernes EU-regering og den klassesamarbejdspolitik, som gennem de sidste mange år har demonstreret sin fallit.
Kun arbejdspladserne kan bremse Fogh og co.!

Kommunistisk Politik 25, 2001