Arbejdsministeriet med minister Ove Hygum (S) i spidsen rumler med en ny aktiveringsreform
til efteråret. Den nuværende har været udsat for massiv kritik
fra såvel de borgerlige oppositionspartier i Folketinget som dele af fagbevægelsen
samt fra venstrekræfterne i arbejderklassen.
Det gennemgående tema i medierne har været de nytteløse og
ubrugelige kurser, man holder arbejdsløse hen med. Gang på gang
er det blevet afdækket, at arbejdsløse er sendt i aktivering på
kurser, der ikke med en millimeter nærmer dem et almindeligt fast arbejde.
Det understreger regeringens hule retorik, da de ved vedtagelsen af den nuværende
reform lovede, at aktiveringspligten i de sidste to ud af dagpengeperiodens
tre år ville sikre de arbejdsløse bedre kår. Fakta er, at
man har oprettet en lang række båse, hvor man placerer de arbejdsløse,
som mælende får, fordi de ved protest og unddragelse vil få
inddraget deres dagpengeret.
Fakta er, at arbejdsløse sendes i tvangsaktivering til ordinært
arbejde med et tilskud fra det offentlige på små 50 kr. i timen,
hvilket samtidigt fratager dem retten til at genoptjene deres dagpengeret.
Fakta er, at arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere sendes ud som løntrykkere
ved at udføre arbejde for private firmaer til en timeløn på
mindre end 60 kr. i timen.
Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen har LO og Dansk Arbejdsgiverforening
overrumplet arbejdsministeren med et fælles udspil til en ny reform. Udspillet
vil erstatte de mange ubrugelige kurser med en vifte af aktiveringstilbud, som
de arbejdsløse kan vælge mellem. Desuden skal de private arbejdsgivere
og Arbejdsformidlingerne stå for den praktiske gennemførelse af
aktivering, uddannelse og jobformidling. Forslaget sætter a-kasserne,
der i mange år har været de arbejdsløses værn mod den
groveste udnyttelse, men i dag er underlagt masser af restriktioner, direktiver
og statslige forordninger, fuldstændig ud på en sidelinie. Det er
også vanskeligt at se den præcise forskel på ”en vifte
af aktiveringstilbud” og de gældende aktiveringsregler.
Den gældende reform blev nemlig solgt med lokketoner, der gav den arbejdsløse
ret til i samarbejde med AF at udarbejde en handlingsplan, som tilgodeser den
enkeltes ønsker!
Op til SiD´s kongres i efteråret markerer forbundet sig med, at
”SiD gør op med tilskudsjob”, der bliver kaldt perspektivløse.
Tilskudsjobs skal erstattes af regulært arbejde, der betyder genoptjening
af dagpengeretten. Retten kræves genoptjent efter et ½ års
arbejde, hvor der i dag kræves eet år. Højeste dagpengesats
skal forhøjes. Det er krav, der trækker i den rigtige retning;
men det er svært at få øje på sammenhængen i
SiD´s handlinger ved overenskomstfornyelser og disse kravs indfrielser.
Det er en kendsgerning, at SiD´s forhandlere ikke medtager medlemmernes
gentagne krav om kortere arbejdstid og længere ferie med til forhandlingsbordet.
Når overenskomstresultater deraf bliver nedstemt, kaldes medlemmerne for
forkælede og urealistiske mm. Det på trods af at netop kortere arbejdstid
og længere ferie vil give plads til de mange arbejdsløse, - ligesom
det vil afhjælpe den kolossale nedslidning, der i dag finder sted på
arbejdsmarkedet.
Arbejderpartiet Kommunisterne APK har allerede rejst kravene om
6 timers arbejdsdag og 6 ugers ferie. Det vil give plads på arbejdsmarkedet
til de arbejdsløse. Det er denne vifte af tilbud, der er brug for! Det
er viften, der bygger på solidaritetens grundvold.
Når Socialdemokratiet og den socialdemokratiske fagbevægelse gennem
et lille århundrede har brugt det kønt klingende slogan Gør
din pligt – kræv din ret, så kan vor tids arbejderklasse passende
svare: Vi kræver et arbejde – det er vores pligt!
Væk med rådighedsregler, indskrænkninger i dagpengeretten,
individuelle handlingsplaner, ubrugelige kurser, underbetaling og udbytning
af arbejdsløse mmm. Væk med det system, der bygger på, og
bureaukraterne, der lever af, at hundse rundt med hundredtusinde af arbejdsløse,
der blot kræver deres ret til et liv med et arbejde.
Ryd ud i butikken. Fjern de ansvarlige politikere, der logrer efter EU-kommissionens
diktater.
FJ
KP16, 2001