D. 26. januar inviterer 'Solidaritet eller frit fald' til landsdækkende stormøde i København. Tilmeldingen går strygende - behovet for fælles diskussion og handling presser sig på. Hvordan samler vi bedst kræfterne og stiller mål og retning for vores kamp? Artiklen tager hul på denne debat.
Flexjobbere og efterlønnere gik i gang i sommers og 2. oktober lykkedes det, uden fagbevægelsens medvirken, at få stablet en rimelig stor demonstration på benene i løbet af ganske kort tid. Finanslovsforhandlingerne gav nogen forhåbninger, der hurtigt blev skuffet. Der kom ingen ændring af de forringede dagpengeregler.
Mens arbejdsløsheden fortsatte med at stige, kom nye ”reformer” af SU, kontanthjælp, folkeskolen og kunstnerstøtteordninger på dagsordenen. Skattereformens virkninger stod klart: de fattige betalte endnu engang og angrebene på overenskomsterne fortsatte med SAS og derefter folkeskolelærerne. Det er nu gået op for mange, at der kun sker forandringer, hvis græsrødderne sætter sig i bevægelse.
Med en vellykket besættelse af jobcentre i november kom startskuddet til Græsrodsnetværket ’Solidaritet eller frit fald’. Som nu med grupper i København, Aarhus og Odense har inviteret til et landsdækkende aktivistmøde den 26. januar sammen med Vestegnens Solidariske Stemme og Aarhus Arbejdsløshedsnetværk. Facebook-målet, at samle 100 deltagere, er for længst overskredet og snart også lokalernes kapacitet.
Hensigten er ”At gøre noget aktivt for/med de arbejdsløse her og nu. Selvom regeringen fører blå krisepolitik, er der ikke megen udenomsparlamentarisk kamp for øjeblikket, og vi tror, at det vil være rigtigt gavnligt og gejstgivende at mødes med ligesindede fra hele landet”. Dennis Kristensen fra FOA, tillidsrepræsentanter, fagligt valgte, efterlønnere, studerende, lærere, pædagoger, bygningsarbejdere og mange andre har nu meldt deres deltagelse.
”På mødet kan vi bl.a. diskutere, hvordan vi ønsker at fortsætte kampen henover foråret. Idéer kunne fx være en landsdækkende aktionsdag, hvor vi fylder jobcentre i hele landet, en arbejdsløshedsmarch fra Aalborg til København, en stor demonstration foran Christiansborg eller en kæmpe konference arrangeret i samarbejde med dele af fagbevægelsen. Men hvordan vi bedst muligt fortsætter kampen, skal vi netop gerne diskutere i fællesskab”.
Sideløbende er antikapitalistiske netværk i København, som blandt andet omfatter folk fra Occupy, SUF, IS, IF, Libertære Socialister, anarkister, ungdomshusaktivister og mange andre ved at slå sig sammen om en aktionsuge i uge 19. De skriver: ”Verden er i økonomisk krise, højredrejningen er i fuld gang og staterne strammer grebet, men for kapitalisterne forsætter tingene, som de altid har gjort.
Globalt er revolutioner, opstande, strejker, demonstrationer, aktioner i fuld gang, men herhjemme har vi af forskellige årsager, endnu ikke set massive protester og det vil vi gerne være med til at ændre på. Flere medier har det sidste halve år talt om, at venstrefløjen mangler et fælles projekt, men det har altid været kampen mod kapitalismen og det er på tide det kommer på dagsorden igen.”
37 HK-tillidsfolk skrev et åbent brev til finansministeren: ”Den går ikke Bjarne”. Dertil kommer, at der nu er taget initiativ til at få et tillidsmandsnetværk i gang igen. Faglig Tillid samles den 23. januar om hvordan ”vi som faglige kan bekæmpe arbejdsløsheden og den sociale dumping som rigtig mange nu kommer til at opleve”.
I foråret kommer så oveni overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, hvor det tegner til at forringelserne af folkeskolelærernes arbejdsforhold kommer i centrum og at det muligvis kan føre til en faglig kamp. Mange andre grupper i undervisnings-, institutions- og den sociale og sundheds sektoren vil have interesse i at lærerne tager den kamp. De står for tur lige efter. Trods det, at allerede i dag er arbejdspresset på den enkelte for højt.
Sammen kan vi meget mere
Bevægelserne har det til fælles at de forsøger sig frem med nye måder at få en bevægelse i gang på. Der bliver ikke på forhånd udstukket fælles paroler eller mål eller aktioner, men der bliver indkaldt til fællesmøder og diskussioner, hvorfra der forventes at komme forslag til aktiviteter, der kan få mange i bevægelse.
Det er da også i høj grad krævet at mange kommer i bevægelse, men det er også nødvendigt at gøre et helhjertet arbejde, der sigter på at opnå en fælles retning, som de involverede grupper, partier og organisationer kan enes om. Det er ikke en retning der sættes fra den ene dag til den anden. Det er vores fælles ansvar at arbejde for en front der står sammen, hvis der skal opnås resultater. Ingen kan gøre det alene.
Kravet om et arbejde og en løn til at leve af er omdrejningspunkt for de krav og mål, der kan rejse massernes kampvilje, men det er i øjeblikket nærmere formuleret defensivt, Som at de der falder ud over kanten skal reddes og netværket af arbejdsløse skal styrkes og lignende.
Arbejdet i Faglig Tillid drejer sig således i første omgang også om organisering af arbejdsløshedsarbejdet og kampen mod social dumping. Tilsvarende retter netværket omkring Solidaritet eller frit fald sig mod at gøre noget aktivt for og med de arbejdsløse her og nu, og i den sammenhæng skal alle uden arbejde regnes med, ikke kun de der er arbejdsløse i dagpengelovens forstand. Det antikapitalistiske netværk er mere vagt og taler om strejker og demonstrationer og manglen på et fælles projekt.
Det er godt med aktioner og aktiviteter, der får opmærksomhed i offentligheden. Det er vigtigt med rugbrødsarbejdet, der til stadighed arbejder med at involvere nye grupper og personer. Det er vigtigt at arbejde med en organiseringsform, der er inkluderende.
Men det afgørende for at kunne kæmpe sammen og bruge de samlede kræfter er, som vi har set det i rigtig mange arbejdskampe: At formulere et klart og enkelt fælles mål og vælge en ledelse, der går fuldt og helt ind for det.
GBe
Netavisen 14. januar 2013