OK2011: Stem NEJ!

Arbejderpartiet Kommunisterne:
Faglig kommentar

Overenskomstforligene er et forræderi af historiske dimensioner. Accept af arbejdsgivernes angreb på løn og arbejdsforhold må stemmes ned! Knyt an til bevægelsen af kæmpende arbejdere i andre EU-lande!

Knap 900.000 offentligt ansatte er i øjeblikket ved stemmeurnerne. Deres forbundsledere afsluttede sidst i februar forhandlingerne på alle 3 offentlige områder: Kommuner, regioner og staten.

Alle 3 forlig er katastrofalt ringe – af historiske dimensioner. Forbundslederne meldte fra start ud, at de havde til hensigt at acceptere arbejdsgivernes betingelser, hvilket blandt andet inkluderede, at de offentlige arbejdere skulle efterbetale for 'megen' udbetalt løn, på trods af at man for de flestes vedkommende i den 3-årige overenskomstperiode ikke havde dækning for reallønnen.

Desuden anerkendte forhandlerne, at samfundsøkonomien ikke rummer mulighed for rimelige krav. Det er i realiteten at acceptere, at kapitalens krise – skabt på spekulation – skal betales af arbejderklassen.

Toppen har kapituleret

Forligene må betegnes som det mest klokkeklare forræderi i årtier. Forbundslederne fører konsekvent forræderiet helt til kanten, idet de anbefaler medlemmerne at stemme JA. For dem er der naturligvis ingen andre veje, da de med indgåelsen af forligene er spundet ind i forræderiets net.

Lederne forsøger at forsvare sig med, at de med forliget har afværget andre angreb fra de offentlige arbejdsgiveres side. Korrekt er det, at arbejdsgiverne rejste krav om yderligere fleksibel arbejdstid og lokallønsordninger med flere individuelle forhandlinger. En afværgelse af flere nedskæringer kan aldrig forsvare accept af andre angreb.

Man kan heller ikke dække sig bag påstanden om, at EU trænger hele den europæiske arbejderklasse. Det er simpelthen urigtigt! I Grækenland, Portugal, Spanien, Irland, England Frankrig og mange andre EU-lande har arbejderne taget kampskridt i brug. Der er blevet strejket og protesteret!
Det er fagbevægelsens ansvar at knytte an til denne bevægelsen.

Det tager sit afsæt i at stemme NEJ til disse reaktionære forlig. En udløsning af storstrejke kan aldrig forringe overenskomstforholdene mere end forhandlerne har gjort. Det kan kun blive bedre; men lederne er ikke nervøs for at benytte fondenes kapital, men er også som udgangspunkt ansvarlig overfor magthaverne.
I den forbindelse er det beskæmmende at høre revisionisterne hyle med de reformister, de holder hånden over. Det faglige udvalg i Kommunistisk Parti har begået en udtalelse, der for det første ikke opfordrer til at stemme NEJ; men i stedet bruges alt krudtet på at forklare og forsvare de faglige lederes forræderi:

"De står overfor en regering, som hug- og stikfast gennemfører massive forringelser i den offentlige velfærd, – som placerer regningen for den økonomiske krise i velfærdsforringelser, herunder vilkårene for de offentlige ansatte. Men der er ingen tro på blandt de offentlige ansatte, ej heller opbakning i befolkningen til, at en storkonflikt i den nuværende situation kan ændre dette billede."

En sådan nederlagsstemning spredes af et parti, der tager ordet 'kommunist' i sit navn og indskriver 'socialisme' og 'revolution' i sit program.

Virkeligheden taler et helt andet sprog

Fogh og Løkke-regeringen har nu i et årti angrebet vores levevilkår over en bred bank! Sidste sommer halveredes dagpengeperioden. Nu skal efterlønnen fjernes – alternativt skal arbejdstiden sættes op. Skattestoppet har betydet en social massakre på tusinder af familier. De har påført os en ulovlig krig i strid med alle internationale konventioner. Mens regeringen har valgt at pålægge os byrder af deres krigsførelse, så taler forhandlingsledere om, at samfundet ikke har råd til at sikre reallønnen.

Brugerbetaling er indført og forhøjet på masser af områder, og priserne på ikke mindst fødevarer er steget voldsomt, mens de rige har fået skattelettelser og bankerne har fået pakker.

I stedet for nederlagsstemning skal en NEJ-kampagne sættes i perspektiv med en anden politisk retning og knytte an til kampklare og beredte bevægelser i andre EU-lande. En NEJ-kampagne og en storstrejke vil være den udløsning af sammenhold og protest, som situationen har brug for. Ikke mindst i en tid, hvor arabiske lande viser, hvilken kraft befolkningen rummer, når den tager sagen i egen hånd.

Selve basis for en NEJ-kampagne ligger lige for døren: Indholdet af forligene!

Vi siger NEJ til:

Nu er det frem i skoene: Stem NEJ

Netavisen 10. marts 2011