Kommunistisk Politik 7, 2010
Regeringen har vedholdende påstået, at landets sundhedsvæsen har fået rigeligt med ekstra bevilliger, og at det alene er dårlig økonomisk styring i regionerne, der er årsag til at pengene er sluppet op.
I en undersøgelse der blev omtalt af Jyllands-Posten har partiet Venstre opgjort den samlede vækst i antallet af ansatte på sygehusene til 5000 i løbet af 2009, mens antallet der fyres nu er opgjort til omkring 1000 af regionerne.
Kommunistisk Politik har talt med en sygeplejerske på Rigshospitalet for at høre hvordan nedskæringerne opleves konkret. Sygeplejersken har ønsket at være anonym. Ikke at det er forbudt at udtale sig, men der hænger overalt på hospitalet en instruks om at lade al kommunikation gå igennem de officielle pressekanaler.
- Der er helt klart tale om reelle fyringer, der har ramt bredt i alle personale grupper. Omkring 100 er sagt op på deres nuværende afdeling og kun en lille del er kommet ind i andre afdelinger, og et tilsvarende antal ubesatte stillinger er nedlagt. Et eksempel er at en opperationsafdeling ikke mere har deres egne portører. Det betyder naturligvis ekstra arbejde og mere ventetid i centret.
Blandt sosu-assistenter er det gået ud over 31, hovedparten i aldersgruppen sidst i 50erne, der har været ansat i en årrække. Blandt sygeplejersker er omkring 14 blevet direkte fyret på Rigshospitalet.
- De afdelinger, der går fri, er naturligvis traumecenteret, men ellers de sygdomme, der er tilgodeset af staten, f.eks. kræftafdelingen, hvor hver opperation betyder penge i kassen. De medicinske patienter er dem, der rammes hårdest. Bagved den prioritering ligger der en helt klar klasselogik: Kræft er mere eller mindre tilfældigt uanset indkomstgruppe, men diabetes og hjertekarsygdomme typisk er fattigrøvs sygdomme.
Nedslidte omgivelser
- På Rigshospitalet er der sparet på rengøring og bygningsvedligehold gennem mange år. F.eks. er flere vinduer utætte og der går tid med at tætne med håndklæder og klude, så patienterne ikke skal ligge i træk. En officiel undersøgelse af rengøringsstandarden, der blev offentliggjort omkring samtidig med de nye nedskæringer, har påvist, hvad alle har vidst i årevis: rengøringen er utilstrækkelig i over halvdelen af de undersøgte opperationsstuer.
- Hvor de tilsyneladende stigende udgifter bliver brugt, er mere eller mindre umuligt at gennemskue, som almindeligt ansat. Der er naturligvis en klar tendens til, at der bliver lagt flere undersøgelser på, efterhånden som viden om forskellige sygdomsforløb bliver bedre. Patient-screeningsprocedure er blevet meget omfattende, uanset hvilken behandling man er indlagt for at få. Det kan der være fornuft i, men pengene er bare ikke fulgt med i samme omfang som opgaverne. F.eks. er det blevet vedtaget at alle, om de så bare skal være indlagt en dag med blindtarmsbetændelse, skal undersøges for risiko for underernæring, hvilket konkret er et spørgeskema der skal udfyldes.
Superhospitaler
KP: - Hvordan ser du på plannerne for de nye superhospitaler og lukningen af de mindre lokale sygehuse?
- Et af hovedargumenterne er at centralisering giver den bedste behandling, men det er jo ikke noget nyt i. Det er en af grundideerne i f.eks. Rigshospitalet, at det giver god mening at nogle typer af indgreb, der er sjældne eller vanskelige, samles. Derfra til påstanden om, at det er fornuftigt at centralisere alting, er jo ikke nødvendigvis rigtigt ud fra en sundhedsfaglig bedømmelse.
- Jeg ser tværtimod centraliseringen som et ønske om at privatisere mange flere opgaver, som blodprøver og lign. De store enheder åbner også mulighed for, at private forskningsmidler fra f.eks. Novo Nordisk kan sponsorere hele afdelinger.
- I samme ombæring ses jo en opblomstring af private små klinikker og sundhedshuse efter amerikansk forbillede, der tjener gode penge på ventelistegarantien og det såkaldt frie sygehusvalg og de private forsikringsordninger.
- Det er en meget bekymrende skred, der går utrolig hurtigt. Hvis udviklingen mod et privat sundhedsvæsen skal stoppes, vil det kræve en folkelig mobilisering med krav om en fuldstændig tilbagerulning af både private sundhedsforsikringer, private hospitaler, men også af hele den markedsøkonomiske styring af det offentlige sundhedsvæsen, som det ser ud i dag.
-----------------------------------------------------------------------------------
Dokumentation: Uddrag af jobannonce
En ny Cheflæge søges til fremtidens superhospital.
(…)
Region Midtjylland er en koncern, hvilket betyder, at regionens hovedforretningsområder - regional udvikling, sundhed samt psykiatri- og socialområdet - hver især er delmængder af det folkevalgte regionsråds samlede opgaveportefølje.
Koncernledelsen varetager dermed den samlede opgaveportefølje og ønsker at skabe sammenhængskraft i regionen. Med koncernledelse menes ledelse af implementeringen af den overordnede koncernstrategi under ansvar over for regionsrådet.
Koncernledelsen i Region Midtjylland omfatter direktionen, hospitalsledelserne, stabs- og afdelingschefer og vicedirektører i Region Midtjylland. Det betyder, at cheflægen udover opgaven på regionshospitalet også vil have opgaver for hele regionen.
(…) Løn: 958.046 kr. Hertil er der mulighed for kvalifikationsløn og resultatløn efter forhandling med FAS.
Den luftige overskrift er ordret citeret. I den lange salgstale fortsætter plusordene manisk med at vælde ud som fra et åbent sår. Og det for et job på hospital der endnu ikke er andet end et absurd mareridt for den vestjyske befolkning.
-----------------------------------------------------------------------------------
Netavisen 8. april 2010