Tsunami eller ”blot” en bølge

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 3, 2009

- Du er fyret!
Denne besked vil omkring en halv million danske arbejdere modtage i løbet af de næste to år.

Ifølge ”eksperter” altså. Nu er det sådan med eksperter, at de også kan tage fejl, men eksperternes integration i det kapitalistiske system og deres rolle som støtter for samme system taget i betragtning, er det snarere minimum en halv million, der bliver berørt af arbejdsløshed.

Vi så det også i sidste halvår, hvor utallige eksperter forsøgte at underdrive krisens omfang med postulater om, at situationen ville rette sig i løbet af 2009. Det er der ingen tåber – end ikke statsministeren, der vil hævde i dag.
Professor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen anslår, at op mod 600.000 danskere vil blive berørt af den stigende ledighed, ifølge Information.dk. Vi får se, hvorvidt den spådom er tilstrækkelig.

Den nøgne sandhed er, at krisen med alle midler skal tørres af på arbejderklassen – med en udrensning af konkurrenter som sidegevinst for kapitalen.
Bankpakke I og II er eksempler på redskaber, der tjener nøjagtigt dette formål. Med 100 skattemilliarder (alene pakke II) ned i lommen på de fede banker, der i dette årti har scoret en mange gange større profit, men i deres rovgriske natur ikke har forvaltet formuerne ansvarligt, er borgerne blevet bestjålet 20.000 kr. pr. snude – spæd som gammel. For tre-generations-familier er det i snit langt over 100.000 kr. Pengene er fundet med et snuptag – og så kan sosu’er, pædagoger og sygeplejersker se til fra baglinjen: I foråret 2008 var der ingen penge.

Mange arbejdere vil ”kun” blive berørt af midlertidig arbejdsløshed, forlyder det, men ifølge Per Kongshøj Madsen vil det også få konsekvenser for antallet af langtidsledige:
- Man får et arbejdsmarked, hvor flere falder af og ikke kommer med i cirkulationen.

Dansk Industris egen prognoser varsler en officiel arbejdsløshed på 150.000 fuldtidsledige ved udgangen af dette år.
Nu skifter argumentationen. Tidligere var det på grund af for lille en arbejdsstyrke, at vi skulle vise tilbageholdenhed. Vupti: Nu er det modsatte gældende: Der er for mange arbejdsløse! Det er et studie i borgerskabets retorik at se, hvordan de til hvilken som helst situation får pilen til at vende sig mod arbejderklassen.

Konsekvenserne for de 5-600.000 (ingen højere?) berørte arbejdsløse er imidlertid uoverskuelige. Dækningsgraden af understøttelsen er i dette årti faldet fra 52 til 47 pct. Vi har i årevis fået pumpet øregangene fulde med, hvor godt det går. Den danske stat har tilmed kunnet købe hele verden. Husholdningsbudgetterne er blevet lagt til rette efter det, og det var netop meningen: Forbruget skulle op, så virksomhederne kunne afsætte deres varer og realisere merværdien.

Så sent som i december anbefalede finansminister Lars Løkke Rasmussen danskerne at bruge flere penge. De var og er der blot ikke, Lars Løkke! Med bankpakkerne og de kommende skattelettelser vil den almindelige familie få yderligere en økonomisk spændetrøje på.

Mange – rigtig mange – vil være tvunget til at gå fra hus og hjem, hvis eller når man bliver berørt af arbejdsløsheden. Familier vil blive splittet på den konto. Det vil alt sammen ramme samfundsøkonomien som en boomerang.

Mange vil slet ikke være berettiget til dagpenge, idet tidens trend – som de borgerlige i den grad har understøttet ideologisk og politisk – har været at holde sig uden for faglige organisationer. I øjeblikket strømmer folk ind i a-kasser i håb om, at de kan nå at optjene dagpengeretten. Dette kræver 52 ugers fast arbejde. Det har Socialdemokraterne desværre også sat deres klamme håndaftryk på.

Vi kan være evigt forvisset om, at regeringen med dets støtteparti, Socialdemokraterne, De Radikale og SF ikke skifter hest midt i vadestedet. Vi vil se nye bankpakker, skattelettelser til de rige samt møtrikker, de vil skrue på.
SF har også formået at give grønt lys for en Fogh-plan for Danmarks tiltrædelse af euroen. Hvor ynkeligt kan dette EU-kritiske parti ende?
Fogh må fjernes, men vi kan ikke vente to år på dette. Der er om noget brug for, at velfærdsbevægelsen, fagbevægelsen og andre vækkes til live igen.

Skal Fogh væltes, så er det op til oppositionen uden for ”borgen”. Indenfor hersker der borgfred. Såfremt der skal føres en anden politik efter et valg, så er det stadig op til aktiviteterne uden for folketinget.

Hvor er så venstrekræfterne i dansk fagbevægelse henne? Fagligt Ansvar giver ikke lyd fra sig. De første fire år af Fogh-regeringens magtperiode blev brugt til at fastlægge en politik, der kunne mobilisere arbejdspladserne. Det er i dag, og hellere i går, at der er brug for brede landsdækkende tillidsmandsmøder, som kan sætte gang i de aktiviteter, som hundredtusinder gerne ser synliggør problemerne.

Netavisen 3. februar 2009