Kommunistisk Politik 24, 2008
Regeringen er blevet malet op i et hjørne. Dens angreb på arbejderne i form af en radikal arbejdsmarkedsreform, der igen skulle reducere dagpengeperioden, led skibbrud, hvilket har efterladt Fogh med en meget lille værktøjskasse til at løse de økonomiske problemer i hans ånd.
Mantraet hedder nu en skattereform, som der satses alt på bliver gennemført til foråret. Det tegner da også allerede nu rimeligt lyst, idet Socialdemokraterne og LO har signaleret stor velvilje.
De respektive partnere bag det kommende forlig er tvunget til at gøde jorden væsentligt, hvis den bitre pille skal sluges af befolkningen. De spiller derfor hver især kort på banen, der skal gøre det ud for ansvarlighed over for egne interessegrupper.
LO spiller på, at en del arbejdere tjener op imod 300.000 årligt eller mere og vil få gavn af en hævelse af grænsen for topskatten. Det er uomtvisteligt sandt, ligesom det vil gælde alle med en indkomst derover. Altså IGEN skattelettelser til de rige – med et par arbejdere i flokken. Hvor svært kan det være?
Alle – og specielt de dårligst stillede – vil have glæde af en hævelse af bundfradraget!
Men sådan spiller klaveret ikke. De kommende forligspartier er grundlæggende enige om, at reformen skal være udgiftsneutral, hvorfor den skal betales af nogen: I dette tilfælde af de dårligst stillede – igen!
Bestilt ’forskning’
Regeringspartierne spiller deres egne ”neutrale” og ”uvildige” institutioner på banen.
Til lejligheden har forskningsinstituttet DREAM netop begået en rapport for den borgerlige tænketank (hvilket udtryk!) Cepos, der påviser, at det for øjeblikket er en udgift på Danmarks husholdningsbudget, hver gang der fødes en ny borger! Tag den!
”De nye generationer bruger mere på offentlige ydelser, end de når at betale tilbage via skatter og afgifter,” lyder en af konklusionerne, som dermed ikke lægger skjul på, at det de udstødte – af arbejdsmarkedet – der ligger nationen til last. Vi taler om cirka 800.000 arbejdere, der er tvunget på overførselsindkomst.
Løsningen på problemet er, at de offentlige finanser skal strammes med 24 milliarder kroner – her og nu! For at ”vores” økonomi hænger sammen.
Rapporten har spredt sig som ringe i vandet. Den var således ikke mange minutter gammel, førend den tidligere overvismand (fin titel) og nuværende formand for regeringens Velfærdskommission, professor Torben M. Andersen, havde en kommentar parat, godt timet:
- Regeringens 2015-plan var udset til at skabe balance i økonomien, men intet tyder på, at det vil ske. Planen er i alvorlige problemer.
Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, er ikke i tvivl om konsekvenserne:
- Vi bliver nødt til at arbejde mere og måske indføre en større grad af brugerbetaling på velfærdsydelserne. Medmindre danskerne, der har verdensrekord i skat, vil betale endnu mere i skat. Som det ser ud lige nu, hvor regeringen ikke er kommet igennem med en arbejdsmarkedsreform, har man kun ét skud i bøssen, og det er en skattereform.
Det er da rene ord for skillingerne. Klar tale. Så megen ros skal de have.
Profitlogik
Ét skud i bøssen: en skattereform, der vender den tunge ende nedad. De rige skal forgyldes. De resterende omkring to millioner arbejdere og unge er udset til at betale gildet. Det kaldes kapitalistisk logik – eller profitlogik.
I situationen er det opløftende at finde en forbundsformand, der tør tale de herskende imod. Dennis Kristensen, formand for FOA, udtaler sig således i en leder i forbundsbladet Fag Og Arbejde:
”Vi har ikke brug for en skattereform, der stiller de bedst stillede endnu bedre. Vi har derimod brug for en skatteomlægning, som flytter byrderne til dem, der har de bredeste skuldre, og som sikrer, at beskatningen rammer værdier, som ikke kan flyttes ud af landet, og understøtter miljømæssigt bæredygtige løsninger. Og så har vi brug for, at en skatteomlægning stopper de huller i de offentlige kasser, som regeringen har boret med skattestop og skattelettelser til de velbjærgede.”
Det bør Helle Thorning Schmidt og LO’s formand Harald Børsting tænke lidt over.
Ét skud i bøssen?
Det er jo en pervers tænkning at skyde skylden på hundredtusinder, der er tvunget på overførselsindkomst mod egen vilje – eller på de nyfødte. Hvis nu det sidste skud ikke virker, skal vi måske forbyde graviditet?
Skylden for de mange på overførselsindkomst ligger udelukkende på årtiers politik gennemført af skiftende regeringer i det danske parlament. Det er også her, at ansvaret for sorte, reaktionære løsninger skal placeres. Løsningen er såmænd ellers ligetil, men er i strid men profitbegæret:
Skaf arbejdere på overførselsindkomster ordinært arbejde. Nedsæt arbejdstiden, så vi fremover undgår nedslidning. Fleksjob til flere førtidspensionister. Igangsæt regulær produktion, så Danmark ikke yderligere bliver lagt i lænker af EU’s fordelingsnøgle, der gør os til en turist- og servicenation, som nedlægger stålproduktion og meget, meget mere.
Når det kommer til en skattereform, så hæv den skattefri bundgrænse, drop moms på mad, sænk moms på grønne produkter drastisk (trods EU's fælles moms), og beskat de rige for deres luksusforbrug!
Netavisen 7. december 2008