Konfliktkommentar
Storkonflikten har nu varet i mere end tre uger. De strejkende fra Sundhedskartellet og FOA har fulde af kampånd synliggjort deres krav og vundet stadig større sympati.
Med talrige demonstrationer og aktioner – og først og fremmest med konsekvenserne af strejkerne på institutioner og hvor den ellers ramte – blev arbejdsgiverne hårdt trængt. Det er i sidste ende regeringen og folketingsflertallet, der forsøgte at lade, som om de var neutrale, og ikke havcde noget med konflikten eller den snævre lønramme at gøre.
Men strejken var mærkbar og begyndte at gøre ondt - og så fik FOA-toppen kolde fødder og slog bak.
Dennis Kristensen indgik et usselt forlig med Kommunernes Landsforening. Nu skal det sælges som et ’lønløft uden fortilfælde’ og et ’historisk gennembrud for ligeløn’. Det er ingen af delene. Det er et simpelt forrædderi, som det så ofte er set, når de vellønnede tioppampere holder udsalg af deres lavtlønnede medlemmers krav.
Det var et uønsket forlig. Medlemmerne af FOA var og er – som de strejkende fra Sundhedskartellet – indstillet på at føre kampen igennem til sejr. Det er også muligt endnu. Vejen går imod pamperne og via et Nej ved urafstemningen.
Muligheden for et historisk ok-resultat er der endnu.
Netavisen 7. maj 2008