Stem NEJ-kampagne NU!

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 6, 2008

Den 1.marts skete det så: KTO indgik forlig med Kommunernes Landsforening (KL).
Med store armbevægelser kunne Anders Bondo Christensen, formand for kartellet KTO, gå i offentligheden og prale af forliget:
- Jeg er særdeles tilfreds. Forliget giver de største lønstigninger i tyve år og sikrer samtidig en ekstraordinær lønstigning i forhold til det private arbejdsmarked.

Forliget bygger på den af finansminister Lars (u)Løkke Rasmussen udstukne ramme på 12,8 pct. fordelt over 3 år. KL har holdt sig til rammen, siger de. KTO siger, de har sprængt rammen til 13,1 pct. Forskellen er teknik og regnemetoder, der ikke ændrer forligets indhold.

Fakta er, at

* der til lønstigning er afsat omkring 7½ pct.; mens inflationen er på 9 pct.: Reallønsnedgang!
* lønefterslæbet alene langt fra er indhentet. Sosu’ernes lønkrav vil over 3 år løbe op til omkring 25 pct.
* ”Flere hænder”-kravet er behandlet, som de fleste ældre oplever plejehjemspladsen: På vej til en stille død.
* forligets indhold ikke efterkommer den respekt for de offentlige ansattes indsats.
* stadig flere vil søge bort fra det offentlige, og stadig færre vil blive tiltrukket: Den offentlige sektor vil blive udtyndet til fordel for yderligere privatisering.

Og vigtigst af alt: Med forliget sprængte KTO-ledelsen den historiske mulighed, som situationen byder på: 70 pct. ønsker at gøre brug af konfliktvåbenet og har 67 pct. af befolkningens opbakning. Det er en unik situation, som kunne – og stadig kan – give resultater, der kunne mærkes.

I stedet har Bondo Christensen og den øvrige KTO-ledelse splittet kampen og overladt de ringest stillede til sig selv. Det skal i parentes bemærkes, at Bondo Christensen også er formand for Danmarks Lærerforening. De enkelte forbund (herunder 3F), som KTO består af, har hver deres forklaring på, hvorfor det er spiseligt for deres medlemmer; men de er alle skåret over samme list:
- Vi har fået nogle frynsegoder, og det ville gå værre i Forligsinstitutionen. Vi har opnået det bedst opnåelige resultat.

Men Anders Bondo Christensen og KTO kan godt tage armene ned. Slaget er ikke slået.

FOA meldte sig straks ud af forhandlingsfællesskabet og har afsendt strejkevarsel for 23.000 medlemmer – i første omgang. Der er allerede udpeget 12.000 medlemmer til at kunne forstærke trykket på arbejdsgiverne.

BUPL’s formand Henning Pedersen anbefalede i første omgang forliget; men blev klart underkendt af sin hovedbestyrelse blot 2 dage senere, som har afsendt strejkevarsel for 12,7 procent af BUPL's medlemmer, hvilket svarer til lidt over 7.000 pædagoger.

Hertil kommer, at Sundhedskartellet, som står udenfor KTO, har afsendt strejkevarsel for 11 underorganisationer.

Alt i alt er små 100.000 varslet i konflikt til forsvar for løn, arbejdsforhold, en respekt for den offentlige sektor til gavn for alle landets borgere, der ikke har en bugnende pengetank i baghånden.

Glem så ikke, at de strejkende repræsenterer yderligere 100.000’er kollegaer, der står solidarisk bag.
De kommende urafstemningsresultater kan meget vel underkende deres forbundsledere og afstedkomme endnu større og bredere konflikt.

Derfor er organiseringen af Stem NEJ-kampagner afgørende vigtige.

Succesen afhænger i nu’et og i den sidste ende af at man ”på gulvet” tiltager sig initiativet – på tværs af brancher og byer. Det vil oftest ske på trods af forbundslederne, der ellers i ord plæderer for medlemsaktivitet; men de støtter kun faglig aktivitet, der er under deres kontrol.

I lørdags havde en gruppe personer – fortrinsvis unge – arrangeret en 8.marts i regiet af ligeløn set i lyset af overenskomstfornyelsen på tværs af brancher i det storkøbenhavnske område. Grundlaget var fuldt på højde med de forbund, som har afsendt strejkevarsel. Som sådan var det parallelt initiativ med fagbevægelsens arrangement samme dag, - blot med den forskel, at det indeholdt mulighed for debat.

Alligevel fik initiativet afslag på annoncering hos de københavnske fagforeninger med den traditionelle begrundelse:
- Vi arrangerer vores eget, så slut op om det.
Det er en rygmarvsreaktion hos fagbureaukrater.

Omkring 100 fagligt aktive ville noget andet. De ville organisere en 0-tolerancelinie overfor Fogh, (u)Løkke Rasmussen og arbejdsgiverne. Derfor mundede mødet ud i handling: Spredning af materiale, der afdækker minusforliget. Opfordring til og iværksættelse af Stem NEJ-kampagner, samt forberedelse af en konference i den første halvdel af april.
Sådan!

Se også
Nul-tolerance overfor uligeløn og lavtløn
Dorte Grenaas indlæg på konferencen Ligeløn NU 8. marts 2008

Netavisen 10. marts 2008