’Den danske model’ og OK 2008

Christiansborg 17. aprilPolitikere fra forskellige partier har fra før konfliktens start truet med et regeringsindgreb. Da der kom en henvendelse til dem alle fra Sundhedskartellet, blev de pludselig voldsomt bekymrede for ’den danske model’. Men den er allerede sprængt.

Konfliktkommentar

Forud for Sundhedskartellets flotte stordemonstration på Christiansborg Slotsplads opfordrede Dansk Sygeplejeråds forman Connie Krukow i et åbent brev politikerne til at gøre to ting: skabe mulighed for, at Sundhedskartellets medlemmer kan få en lønforbedring på 15 pct. over de næste tre år, og nedsætte en ligelønskommission, som kan forberede en egentlig ligelønsreform.

Det udløste noget af en storm i medierne, der fremstillede henvendelsen – der også inviterede politikerne til at komme til demonstrationen på Slotspladsen – som en bøn til politikerne om hjælp og et udtryk for strejkens ’udsigtsløshed’.
Det udløste også en række politiske reaktioner.

Usædvanlig politikerbekymring for 'den danske model'

Sundhedskartellet opfordrede politikerne til at handle solidarisk og støtte kampen for ligeløn og en bedre offentlig sektor. Bortset fra en begejstret respons fra Villy Søvndal, der meddelte, at SF netop har foreslået en sådan ligelønskommission, var kommentarerne vrisne. En stribe især socialdemokratiske og radikale politikere udtrykte en helt usædvanlig bekymring for 'den danske model', hvor overenskomster aftales af arbejdsmarkedets parter uden stats- og regeringsindblanding.

Det særlige her er imidlertid, at regeringen allerede har blandet sig – så at sige som arbejdsgivernes arbejdsgiver. Den har lagt en urokkelig lønramme for Kommunernes Landsforening, der er de strejkende organisationers modpart.

I sidste ende er det altså regeringen og folketinget, der er arbejdsgivermodparten – og i sidste ende er det den, kampen retter sig imod. Det er der, lønkravene og kravene om en bedre offentlig sektor må rettes hen.

Fogh siger, at han ikke vil blande sig (foreløbig). Men han er en af konfliktens parter. Han blander sig ved ikke at give tilladelse ti,l at forhøje 'lønrammen'.


Planlægger indgreb

Endnu mere absurd bliver politikerbekymringen for ’den danske model’, når en lang række politikere, indbefattet ministre og regeringspolitikere, har truet med at afslutte konflikten med et politisk indgreb. Det er hver gang en kastration af ’den danske model’ – og pudsigt nok er et sådant indgreb blevet foretaget, hver eneste gang de arbejdende har været ude i virkelig store og militante kampe siden midten af 1950’erne.

I disse situationer siger politikerne med stort flertal til helvede med 'den danske model'.
Det kan også blive tilfældet med denne konflikt.


Syltekrukker med mug

Det problematiske i Connie Kruckows åbne brev ligger overhovedet ikke i, at det opfordrer politikerne til at forholde sig til konflikten og støtte de strejkendes krav. De er selvfølgelig ikke ’neutrale’, heller ikke når statsmagten tilsyneladende ikke blander sig.
Det er yderst rimeligt at kræve, at de bakker op.

Det problematiske består i, at Kruckow ikke kræver støtte til en markant sprængning af den snævre lønramme, men blot 15 % over de næste tre år plus en såkaldt ligelønskommission. Det kontante krav er meget langt fra at dække lønefterslæbet. Det er næsten en halvering i forhold til de lønstigninger, de finske sygeplejersker opnåede ved at deponere deres opsigelser, og i forhold til kravene fra de svenske sygeplejersker, der netop nu også forbereder storkonflikt.

En sådan ligelønskommission kan blive det halmstrå, politikerne griber efter som påskud for at gennemføre et indgreb mod konflikten – og derpå lade det gå som med alle tidligere kommissioner af samme slags: De bliver til syltekrukker med mug på.

Netavisen 22. april 2006