Lige fra starten har propagandaen for et ja til den nye treårige overenskomst været voldsom. Modstanden mod den var død på forhånd, hed det. Alligevel vokser nej’et …Kommunistisk Politik 5, 2007
Lige fra starten har propagandaen for et ja til den nye treårige overenskomst været voldsom. Modstanden mod den var død på forhånd, hed det. Alligevel vokser nej’et …
Topforhandlerne i CO-Industri og Dansk Industri indgik søndag den 25. februar en aftale om nye overenskomster, der omfatter 240.000 ansatte i industrien. En aftale, som først har virkning, såfremt den godkendes ved urafstemning blandt medlemmerne. Hvilket man må håbe, den ikke bliver, selvom den i medierne får mange roser med på vejen. Det skal skabe indtryk af, at arbejderne er godt dumme, hvis de kan finde på at stemme imod.
Fleksibel og usolidarisk
Den "fleksible" overenskomstaftale rummer nye angreb på solidariteten:
Det skal i højere grad være op til den enkelte, om man vil holde ferie, eller om man vil acceptere, at vigtige dele af overenskomsten skal kunne sættes ud af kraft og erstattes af forringelser, hvis der lokalt kan opnås enighed.
Det er begge dele alarmerende nye trin på den usolidariske vej, som arbejdsgiveren ønsker:
Det skal være en "menneskeret" at beslutte slet ikke at holde ferie, eller overenskomster må ikke være en "spændetrøje" for virksomhedernes krav om maksimalprofit.
Aftalen om at sætte overenskomsten ud af kraft på vigtige områder er noget, som står med småt, og som der ikke fokuseres meget på fra CO-Industri-forhandlernes side – og det forstår man godt. For man åbner i virkeligheden en ladeport for yderligere angreb på solidariteten.
Forsøgsordningen om større fleksibilitet i forhold til arbejdstiden og aflønning er i aftalen gjort permanent.
Hvad der er gjort permanent, er igen den samme "menneskerets"-filosofi, som arbejdsgiverne længe har prædiket, nemlig retten til at omgå overenskomsten, "såfremt man lokalt kan blive enige om det". Tidligere – dvs. før forsøgsordningen – var dette en umulighed, et udtryk for en solidarisk side ved overenskomstsystemet. Sammen er vi stærke. Individuelt og lokalt er vi et langt lettere bytte for arbejdsgivernes angreb.
Tillidsben
At gøre forsøgsordningen om fleksibilitet permanent er et historisk angreb på klassens tilkæmpede minimumskrav, som gjaldt alle og ikke kunne omgås i en overenskomstperiode.
Det er ikke svært at forestille sig, at de faglige topledere dermed har overladt de lokale arbejdere og deres tillidsfolk til at sejle deres egen sø, når virksomheder sætter tommelskruer på og med pression og trusler kræver overenskomsten omgået, da de ellers flytter.
Der er heller ingen tvivl om, at det er "fleksibiliteten", arbejdsgiverne har haft hovedfokus på og fået igennem ved denne overenskomst. De har heller ikke lagt skjul på, hvad de har tænkt på, da de har aftalt ekstra betaling for tillidsmandsarbejde i de nye overenskomster.
- Vi har tilgodeset tillidsfolkene ud fra erkendelsen af, at det kræver tid og arbejde at overbevise de ansatte om ofte upopulære beslutninger, udtalte Hans Skov Christensen ærligt til DR.
Alenlangt fra arbejdernes krav
Det indgåede overenskomstforlig er alenlangt fra krav, som kunne tilgodese de stressede arbejderfamilier, herunder en væsentlig nedsættelse af den daglige arbejdstid. Der er tværtimod åbnet op for, at der kan ske en udvikling i modsat retning.
Et plaster på såret er dog, at der er aftalt tre ugers ekstra forældreorlov.
Mindstelønnen reguleres kun med 3 kroner det første år, 2,50 kr. i 2008 og 2,5 kroner i 2009.
Dette betyder en mindsteløn på ca. 95 kroner i 2009. Det ligger meget langt fra det krav på 110 kroner, der har været rejst blandt den kampvillige del af fagbevægelsen.
Og lærlingesatserne reguleres med sølle 3,5 pct.
Fælles kamp imod de fleksible, usolidariske overenskomster
Det er nu, kampen imod den fleksible overenskomst må sættes i værk på alle områder – ikke kun inden for CO-Industri. Der er for de andre områders vedkommende ingen grund til at vente med at markere sig. Med CO-Industri-forliget er der nu lavet en skabelon, som de andre områder med få variationer skal formes over.
For den aktive del af fagbevægelsen gælder nu at sætte fokus mod afvisning af de fleksible overenskomster med krav om solidariske løsninger såsom en væsentlig nedsættelse af den daglige arbejdstid, væsentlig forhøjelse af mindstelønnen og krav om væsentlige lønforhøjelser, herunder til lærlinge.
Fagbevægelsen har sjældent stået med bedre muligheder for at få noget ud af en overenskomstsituation. Der er højkonjunktur, fuldt tryk på kedlerne – og arbejdskøberne har virkelig noget at miste ved en konflikt. Og så sælger man det ad to omgange: Før forhandlingerne ved at sortere de mest centrale krav fra. Og under forhandlingerne ved at slække på det, der er tilbage.
Har det været dyrt for arbejdsgiverne, som medierne påstår? Tværtimod. Det kunne ikke have været billigere.
Det skal der rettes op på!
Industrioverenskomstens hovedpunkter
hpj
Se også
Hovedelementer i overenskomstaftalen (som DI ser det)
[Netavisen - link 26.02.07] DI
Industriens nye overenskomster (som CO-Industri ser det)
[Netavisen - link 26.02.07] co-industri
DI: "Ny overenskomst sikrer virksomhederne større fleksibilitet"
[Netavisen - link 26.02.07] DI
- Det har været afgørende for os, at få gjort forsøgsordningen om større fleksibilitet i bl.a. tilrettelæggelsen af arbejdstiden til en permanent ordning. Det vil gøre det muligt for virksomhederne i samarbejde med medarbejderne at fravige overenskomstens bestemmelser om arbejdstid, siger Hans Skov Christensen DI.
HK'ere siger nej til overenskomstforlig
[Netavisen - link 26.02.07] co-industri
HK/Privats bestyrelse siger nej tak til overenskomstforliget for deres industriansatte.
3F lokalt kritisk - 3F toppen siger ja
[Netavisen - link 26.02.07] Politiken et stort værk
Netavisen 26. februar 2006