Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 19, 2006
Hvor står dansk fagbevægelse?
Nogle vil sige, at den står i mudder til halsen. Andre at den ligger, som den selv har redt. Nogle vil måske fundere over, hvorvidt den står midt imellem dagligvarebutikkerne – med den forskel, at fagbevægelsens vareudbud er forskellige servicetilbud, sommerhusudlejninger, medlemskort med rabatter til forskellige butikskæder, forskellige arbejdsmarkedspensionsordninger…
'Velfærd til alle', Christiansborg 3. oktober -
LO var der IKKE!
Hylderne med varer er mange. Den etablerede fagbevægelse konkurrerer indbyrdes, idet hver enkelt lønmodtager frit kan vælge; og samtidig slås de mod de gule, kristelige fagforeninger, der høster medlemmer i titusindvis på grund af lavere kontingent:
- 300 kr. om måneden er vel også en slags penge, udtaler den lokale frisør til fjernsynet, når talen falder på valg af gul fagbevægelse.
Forbundene har over en kam i årevis udstukket løsningen på medlemsflugten, der minder om en sneboldseffekt:
- Vi skal blive bedre til at forklare medlemmerne, hvad deres kontingentkroner går til!
Sådan; men snebolden ruller stadig. Fagbevægelsen har på kort tid mistet 30.000 medlemmer. Medlemmer der jævnligt i deres forbundsblade har kunnet læse om, hvordan Jensen og Hansen er blevet arbejdsskadeserstatning – takket være forbundet. De samme medlemmer har set forbundspaladser skyde op som paddehatte i fugtig skovjord.
Da LO-formand, Hans Jensen, i sidste uge havde vovet sig udenfor sit palads på Islands Brygge, fordi en TV-journalist ville spørge ham om løsningen på medlemsflugt, svarede han:
- Vi skal blive bedre til at forklare vore medlemmer, hvad vi bruger deres kontingentkroner til.
Det sagde han altså!
Retfærdigvis skal det tilføjes, at Hans Jensen tilføjede, at fagbevægelsen også skulle vise deres duelighed til at skaffe en lønfest til huse ved de kommende overenskomstforhandlinger i det kommende forår. Disse overenskomster er allerede ved at blive skruet sammen – uden at arbejdspladserne er blevet spurgt om, hvad deres krav er. Det kan være, at de store socialdemokratiske klubber er blevet spurgt om, hvad de synes om forbundenes OK-udspil; men arbejderne – og slet ikke de arbejdsløse endsige kontanthjælpsmodtagerne – er blevet spurgt.
Alligevel er køreplanen for og hovedpunkterne i OK -07 allerede ved at være lagt på plads.
Tilbage er skuespillet for folket. Det starter som regel i januar med store armbevægelser og besværgelser, hvorefter Forligsinstitutionen efter nogle uger kommer ind over banen, og med lidt gensidigt svovlen og banden kommer alle parter – bortset fra de arbejdende og udstødte – ud på den anden side med deres sædvanlige konklusion:
- Det var det bedst opnåelige resultat!
Når Hans Jensen alligevel ”åbner” for lønfest, fortjener det forskellige bemærkninger:
For det første er den toneangivende industrioverenskomst, der er til forhandling, som ikke centralt fastlægger lønforhold, hvilke fastlægges og forhandles af klubberne lokalt.
For det andet knytter LO-formanden sig op borgerskabets påstand om, at den ”usædvanlige lave ledighed” pr. automatik vil føre til lønfest.
Samtidig har han uden at nævne problemet med et ord taget afstand til kravet om nedsat arbejdstid!
Det er en afgørende, central betragtning, der i sig rummer muligheden for et fælles samlet krav, der i sig bærer solidariteten mellem de arbejdende og de udstødte: 30 timers arbejdsuge, 6 timers arbejdsdag!
LO-formanden klynger sig til de gentagne løgne fra politikere, erhvervsfolk, medier OG forbundsformænd: Danmark mangler arbejdskraft! ”Vi” har flaskehalseproblemer.
Med til løgnen hører, at man nu ikke længere taler om 230.000 arbejdsløse – hvilket kun rummede dagpengemodtagerne. Tallet og begrebet er nu ændret til ”122.000 arbejdsmarkedsparate” ifølge vores arbejdsmarkedsminister. Det forties, at vi har langt mere end 800.000 personer i den erhvervsaktive alder, der står udenfor arbejdsmarkedet!
Toppen af dansk fagbevægelse er for længst syltet ind i de riges smag luksus. Når spørgsmålet rejses om, hvor Hans Jensen og hans kunpaner står, så giver svaret sig selv:
Det er i hvert fald en kendsgerning, at fagbevægelsen på den ene side står i en kæmpe krise; og på den anden side ikke stod på Slotspladsen ved Folketingets åbning sammen med titusindvis af medlemmer eller kommende medlemmer, da ikke mindst ungdommen, men også almindelige mennesker havde givet fremmøde for at give sig til kende for velfærd, mod krig, for fristæder som Christiania og Ungdomshuset.
Der må træffes en beslutning: Er man for et forligsliderligt Socialdemokrati med udsalg af velfærd, uddannelse, efterløn og pension, eller vil man slås for den udbyttedes ret til en respekt for tilværelsen. Hans Jensen har truffet sit valg.
Se også
Medlemmer strømmer fra LO
Netavisen 14.10.2006
Netavisen 14. oktober 2006