Manifestationerne, fremtvunget af den i mange år uløste og indestængte harme, rummer i sig perspektiver, der med inspiration fra den franske massebevægelse vil kunne vælte Fogh's krigsforbryderregering. Den 17. maj skal være et signal til kamp, ikke en afslutning.
Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 9, 2006
Den skandaleramte krigsforbryderregering er blevet for meget!
I forbindelse med Muhammed-krisen valgte Fogh at udsætte sit Farvelfærdsprogram. Fornuftigt for ham al den stund, at han ikke magtede at slås mod to problemer af den størrelse. Fogh havde ellers tilrettelagt en lyntaktik, der med manipulationer skulle gennemføres, så folket først bagefter erfarede, hvad der foregik.
Umiddelbart efter Velfærdskommissionens rapport gjorde statsministeren et stort nummer ud af at tage luften ud af forslagene. Der resterede to – om end væsentlige – stræk, der med bred parlamentarisk støtte skulle gennemføres: Udsættelsen af tilbagetrækningsalderen for efterlønsmodtagere og pensionister. Fogh dukkede sig under det brede flertal, der rummede samtlige partier bortset fra SF og Enhedslisten.
Den værste storm omkring tegningerne har nu lagt sig, så nu er tiden inde – mener han og regeringen. Men efterhånden som tiden er gået, er det gået op for stadig flere og i dybere grad, hvad det er, denne regering er ude på. Det er ikke bare den seneste skandale omkring regeringens håndtering – eller mangel på samme – af råddent kød i kølediskene. Det er dens slagtning af efterlønnen, forhøjelse af pensionsalderen, nye angreb på de arbejdsløse, på SU'en, på de unge i almindelighed og indvandrere i særdeleshed.
Så forstå det dog Fogh: Gå af!
Du og din politik er reaktionær og forhadt! Du sår vind og høster storm.
Det er bare blevet for meget! Så det er passende at bruge 1.maj som startskuddet på den massebevægelse, der skal tvinge Foghs reaktionære krigsforbryderregering i knæ!
Der er i løbet af maj måned allerede forberedt flere store initiativer, der har til hensigt at komme befolkningens harme i møde. Det indeholder flere møder, konferencer, manifestationer og demonstrationer. Den største ser ud til at blive en kæmpe demonstration den 17.maj på Christiansborgs Slotsplads, som er indkaldt af for skellige ungdoms- og faglige organisationer. Det drejer sig om LO med større forbund som 3F , Metal, FOA, som sammen med forskellige uddannelsesorganisationer samt DSU, SFU og SUF håber på mere end 100.000 deltagere.
Under hovedparolen ”Stop regeringens efterlønsforringelser” eksisterer også kravene
- Bevar SU'en.
- Nej til forringelser af dagpengene.
- Praktikpladser til alle
- Afskaf starthjælpen
Harmen og utilfredsheden er voldsom, og rummer mange andre spørgsmål end de opsatte paroler, - eksempelvis er udsættelsen af tilbagetrækningsalderen til folkepensionen ikke nævnt; men over 150.000 danskere har skrevet under på FOA og BUPLs underskriftindsamling "Hold fast i efterlønnen". Det alene er en retningspil for en dyb utilfrerdshed.
Manifestationerne, fremtvunget af den i mange år uløste og indestængte harme, rummer i sig perspektiver, der med inspiration fra den franske massebevægelse vil kunne vælte Fogh's krigsforbryderregering.
Det bliver vanskeligt for fagtoppen at undgå en bevægelse,der i sig rummer en kraftig brod mod Socialdemokraternes samarbejdslinie med regeringen. Helle Thorning-Schmidt kan gøre sine forsøg på at omklamre bevægelsen:
- Det er godt, at de, som vil blive berørt af regeringens velfærdsudspil, reagerer , udtaler Socialdemokraternes partiformand til Politiken .
Jamen Fogh har betinget sig, at en forudsætning for vedtagelsen af Farvelfærdsprogrammet er, at Socialdemokraterne er med. Så det i aller højeste grad op til Guzzitasken, hvorvidt hun vil støtte bevægelsens krav og lade Fogh alene, eller hvorvidt Socialdemokraterne vil uddybe kløften til de unge og det arbejdende folk.
Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), advarer fagtoppen og socialdemokraterne mod at skære protesterne til efter deres eget snit:
- Der findes allerede et bredt folkeligt flertal for at trække de danske tropper hjem fra Irak og Bush's krige. Der er stærk modstand mod terrorlovene og den systematiske racistiske kurs, regeringen og DF har fulgt. Antikrigsbevægelsens demonstrationer har været rigtig store, senest under Bush-besøget sidste år. Selvom S og fagtoppen ikke sluttede op. Den folkelige modstand kan godt klare sig uden dem. Den socialdemokratiske top skal ikke tro, at man kan skære disse centrale spørgsmål væk fra protesterne mod Fogh. De skal heller ikke tro, at folk vil være tilfredse med Foghs anti-velfærdsreform minus 10 pct. Den skal tages af bordet. Og der skal en helt anden kurs til, som kan befri det Danmark vi ønsker fra de nyliberale og nykonservative reaktionæres klamme greb.
Netavisen 5. maj 2006