Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 2, 2006
- Lad mig lige få en til det andet ben , sagde manden på værtshuset, da han bestilte genstand nummer to.
VK-regeringen har med deres Velfærdsreform også valgt at gå på to ben, udsættelse af tilbagetrækningsalderen og integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, men politikken og intentionerne bag er ikke det mindste påvirket af spiritusindtagelse. Det er kontant afregning for borgerskabets interesser: Lad de fattige betale!
Når tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet skal udsættes, så skyldes det ikke arbejdskraftmangel, idet vi i lille Danmark har 900.000 i den arbejdsduelige alder (Danmarks Statistik), der er udstødt fra arbejdsmarkedet, som kombineret med millioner af blandt andre øst- og vesteuropæere, der gerne vil tage arbejde i Danmark, ikke skaber skyggen af mangel på arbejdskraft.
Begrebet 'ældrebyrde', der blev opfundet af den tidligere SR-regering, er en skræmmekampagne af værste og platteste slags. Vi har ingen ældrebyrde! Vi har masser af ældre, som til sammen har bidraget med kæmpemæssige arbejdsindsatser, der kunne have gjort samfundet rigt og levedygtigt.
Værdierne er imidlertid blevet tilegnet et lille fåtal, der samtidig har haft interesse i at braklægge vores marker, flytte industri og nedlægge tonsvis af produktion. Samtidig er omsorgen for børn som ældre skåret væk, det sociale sikkerhedsnet er trævlet op til fordel for alle mulige private pensions- og forsikringsordninger.
Imens beriges et ubetydeligt mindretal, der har interesse i denne politik. Det danske samfund lider ikke under en ældrebyrde, men under kapitalens umættelige begær.
Udsættelsen af tilbagetrækningsalderen er en simpel nøgtern økonomisk kalkulation, der vil kaste milliarder af kroner ned i den danske statskasse og titusinder af arbejdere ud i yderligere fattigdom og ydmygelse.
Når Peter Skaarup, ordfører for Dansk Folkeparti (DF), træder frem på skærmen og erklærer, at DF da er parat til at forringe efterlønsordningen, som var partiets valgflæsk under valgkampen for mindre end et år siden, så er det en ren provokation, men en bevidst og sandsynligvis aftalt manøvre.
På én og samme tid bifaldes han og DF af det samlede borgerskab, deres øvrige partier og presse, ligesom han legitimerer, at Socialdemokraterne med Gucci-damen i spidsen kan forsvare deres deltagelse i en Velfærdsreform med, at regeringen havde et flertal på plads forinden.
Hulheden for Skaarup og DF bliver endnu større, når deres argumentation for holdningsskiftet forklares med, at ”Europa presser jo på for en ændring af efterlønnen”.
Det kan for et parti, der er erklæret modstander af EU, dårligt være ringere!
'Vi er de mest konsekvente forsvarere af efterlønsordningen,' lød det for et års tid siden under valgkampen. 'Vi har altid været og er stadig modstandere af EU,' trommer DF derudaf. 'Vores deltagelse i finanslovens vedtagelse sikrer os, at regeringen er på rette spor.'
Det er ikke de store armbevægelser, DF mangler, men alligevel er det til magthavernes udelte glæde lykkedes DF at dreje rundt på en tallerken og stikke en kniv i ryggen på ikke bare deres vælgere, men størsteparten af den danske befolkning.
Det er betegnende, at der ikke er så meget som én journalist fra den etablerede bladsmørerverden, der har stillet Peter Skaarup over for dette problem.
Helle Thorning-Schmidt, forkvinde for Socialdemokraterne, har også grebet DF's udmelding med begejstring:
- Vi er da tilfredse med, at DF nu har samstemmende synspunkter med Socialdemokraterne , erklærer hun opmuntret, idet hun ønsker at slå fast, at det var Socialdemokraterne, der var først på banen med krav om nye forringelser af efterlønsordningen.
Det hun heller ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, idet hun kort efter sin formandstiltrædelse fyrede sin arbejdsmarkedspolitiske ordfører, da han tillod sig at videreføre partiets kongresbeslutning angående efterlønsordningen. Signalerne har hele tiden været klare nok. Den ros skal hun have, men signalernes farve eller indhold er uhyggeligt.
Den samme klarhed eksisterer ikke over det politiske kandestøberi. Selv i den etablerede medieverden er det en slet skjult hemmelighed, at DF's udspil har været aftalt spil med regeringen. Det er lige så naturligt, at Socialdemokraterne har været med til at støbe kuglerne, idet det er afgørende for regeringen, at netop det parti er med til så drastisk en forringelse på et så ømfindtligt område.
Netavisen 18. januar 2006