Forgyldt

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 24, 2005

Selv en lottogevinst med kryds og slange vil ikke kunne bringe en op blandt de rigeste 50 i Danmark. De har ét til fælles: De er milliardærer, og det går dem ufatteligt godt, for nu at genbruge en tidligere statsministers ord. De 50 rigestes formuer er i løbet af det seneste år vokset med ikke mindre end 95 mia. kr., hvilket den rigeste familie tager hovedæren for. Mærsk McKinney Møllers formue er vokset fra 127 til 182 mia. kr. De ni øvrige rigestes familier har tilsammen en formue på 202 mia. kr., altså blot 20 mia. kr. mere end Mærsk-familien alene.

Der angives tre årsager til udviklingen: stigende aktiekurser, massiv indtjening i flere industrier og ejendomsprisernes himmelflugt. Pressen omtaler ikke Mærsk-koncernens profit på sin krigsdeltagelse i Irak.

Ugebrevet A4 har fået foretaget en analyse (af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), der underbygger det faktum, at de rige forgyldes:

”I de seneste ti år er indkomsterne galopperet af sted hos den ene procent af danskerne, der har de højeste indkomster. Deres indkomstfremgang er ikke bare markant højere end gennemsnittet. Fremgangen er også kraftigere end hos de næstrigeste: det bredere lag af velstillede – og velbjærgede – borgere, som tilhører den tiendedel af danskerne, der tjener mest.”

Ulighedsminister Eva Kjer kan med andre ord godt gå hjem og lægge sig. Igennem de sidste ti år er uligheden steget, hvilket ikke har skabt en dalende arbejdsløshedskurve:

”I de seneste 10 år er den rigeste procent for alvor stukket af fra resten af samfundet. Deres indkomstfremgang skyldes frem for alt store gevinster på aktiemarkedet, men det spiller også ind, at deres indkomster på arbejdsmarkedet er steget hurtigere end i resten af befolkningen. Fremgangen for den rigeste procent er en stor del af forklaringen på den voksende ulighed i samfundet. De næstrigeste har også haft større fremgang end folk flest, men slet ikke så markant,” siger Peter Spliid, økonom i AE.

Omkring 24.000 mennesker i den erhvervsaktive alder hører til »den gyldne procent«. De har i gennemsnit godt én million kroner om året i markedsindkomster – det vil sige løn eller overskud af virksomhed – og yderligere over en kvart million i kapitalindkomster. Alt i alt er deres disponible indkomst næsten fem gange så stor som gennemsnittet af de øvrige i den erhvervsaktive alder.

Undersøgelsen undgår behændigt at afdække det faktum, at den største del af befolkningen faktisk har lidt under et reallønstab gennem den samme ti-årige periode. Det skyldes til dels presset på lønnen i disse for vort land så herlige globaliseringstider, hvor arbejdere trues med fyring, hvis ikke de går ned i løn, og dels overenskomstbestemte tvungne pensionsopsparingsordninger. Endelig betyder EU's østudvidelse også, at arbejdsgiverne lige siden 1. maj 2004 har benyttet billig østeuropæisk arbejdskraft til at presse lønnen.

For de omkring 800.000 på overførselsindkomst er faldet i den disponible indkomst ekstra mærkbart, blandt andet med regeringens lov om loft på kontanthjælpen.

Peter Spliid, AE, sætter ikke fokus på det problem, men retter lyset mod regeringens politik, idet han korrekt nok fastslår, at uligheden kan løses politisk:

”Det er fint nok, at nogle tjener gode penge, hvis de også afleverer en del i skat. Men det er kritisabelt, hvis politiske beslutninger ligefrem øger uligheden i samfundet. Og det gør den nuværende regering: Reglerne for beskatning af aktieoptioner er lettet, det samme er reglerne for generationsskifte. Begge dele har givet endnu flere penge til de rigeste. De har også fået deres del af gevinsten ved skattestoppet på ejerboliger.”

Han peger desuden på, at regeringen netop nu foreslår en forenklet beskatning af aktieavancer, som ifølge skatteminister Kristian Jensen (V) skal fremme aktiekulturen. Her kalkulerer regeringen med et provenutab for statskassen. Beskatningen af aktieavancer vil således indbringe mindre end i dag, og det vil formentlig komme de allerrigeste til gode.

Der har aldrig været så stor forskel på rig og fattig i Danmark som i dag. De rige forgyldes i en hidtil uset grad. De fattige fratages stadig mere: Loft over kontanthjælpen skal tvinge bistandsmodtagere på arbejdsmarkedet, hvilket de ikke kan, hvorfor de må sulte og fryse. Enlige mødre tør ikke gå på socialkontoret og klage deres nød, fordi de frygter, at myndighederne så vil tvangsfjerne deres børn. Folkepensionen og efterlønnen er på vej til lossepladsen. Det sidste sociale sikkerhedsnet er snart afskaffet.

LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skal blot mindes om, at undersøgelsen dækker perioden fra 1993, hvor Nyrup og Socialdemokratiet var det ledende regeringsparti i de næste otte år. De bærer et lige så stort ansvar for den urimelige ulighed.

Se også
Forgyldt af Fogh - 50 milliardærer i Danmark

Netavisen 14. oktober 2005