Faglig kommentar
Kommunistisk
Politik 16, 2004
I Tyskland tvinges aftaler i øjeblikket igennem
fra den ene virksomhed til den anden med den omfattende elektronik og bilindustri
i forreste række. Indholdet i aftalerne er forringelser i såvel løn
som arbejdstiden. Siemens har gennemført 40 timers arbejdsuge for samtlige
arbejdere. Daimler/Chrysler har forlænget arbejdstiden for en stor gruppe
ansatte. Opel og Volks Wagen følger nu i samme spor.
Udover forringelserne
er der flere andre fælles træk ved de lokale aftaler, som alle i øvrigt
kaldes for "Social Pagt". For det første benytter arbejdsgiverne
sig af truslen om at flytte produktionen udenlands. For det andet anbefaler de
faglige topledere aftalerne, da de jo sikrer arbejdspladser, hvilket hænger
sammen med, at der er indbygget - det fælles tredje træk - en beskæftigelsesgaranti
frem til år 2012 for eksempelvis Daimler i Stuttgart.
Ikke uventet
jubler arbejdsgiverne, der mener, at den Sociale Pagt har modelkarakter,
hvilket underbygges af arbejdsmarkedsforskere, der forudser en lavine af lignende
aftaler.
Arbejdsgivernes tvang og de faglige lederes forræderi er blevet
mødt med kæmpemæssige strejker, demonstrationer og aktioner
med titusindvis af arbejdere.
Mens aftalerne i Tyskland gennemføres
lokalt på de enkelte virksomheder og indeholder forringelser af både
arbejdstiden og lønnen, så retter angrebene i Frankrig sig i første
omgang mod arbejdstiden, hvilket skyldes, at arbejdstiden her er fastsat ved lov.
Den
tidligere socialdemokratiske regering gennemførte for 4-5 år siden
en 35 timers arbejdsuge, hvilket udløste massive protester, da den i et
og samme hug reducerede arbejdstiden OG lønnen. Nu kræver arbejdsgiverne,
at loven "blødes op" ved at indføre lang større
fleksibilitet. På trods af at massearbejdsløsheden også hærger
Frankrig (10 pct. større end gennemsnittet i EU), så har arbejdsgiverformanden
ingen skrupler, når han gør brug af det kendte omkvæd:
-
Hele verden ved, at vi i øjeblikket ikke arbejder nok i Frankrig til at
være konkurrencedygtige.
Præsidenten har allerede givet
arbejdsgiverne principielt ret og foreslår ændringerne i forbindelse
med forhandlinger dog senest ved udgangen af 2005. Det er for sent, erklærer
arbejdsgiverne og kræver ændringerne gennemført nu:
-
Det er fundamentalt for os, at virksomheder får mulighed for at forhandle
kollektive eller individuelle aftaler om arbejdstiden.
Arbejdsgiverne
mener det alvorligt. Med trussel om udflagning pressede fabrikken Robert Bosch,
der producerer dele til biler, de ansatte til en aftale om længere arbejdstid
til samme løn. Aftalen har fået stor opmærksomhed og vil ifølge
arbejdsgiverne få en hurtigløbende afsmittende effekt. Den franske
regering bakker op om kravet, og satser på at den forøget udbytning
kan rette op på statsunderskuddet, der for tredje år i træk
forventes til at overstige de af EU tilladte 3 pct. af bruttonationalproduktet.
Truslen om udflagning har i Danmark blandt andet fået slagteriarbejdernes forbundsledelse til i det tidlige forår at anbefale deres medlemmer strejkevåbenet på hylden. Ved mange tidligere overenskomster er virksomhedernes konkurrenceevne af fagbosserne blevet brugt som argument til at indføre forringelser og fleksibilitet. Som bekendt så er en forringet konkurrenceevne et synonym for en mulig udflagning.
Faglige topledere fra industrien allerede 2½ år før næste overenskomstforhandling rejst det afledende krav om flere feriedage - i stedet for nødvendige 30 timers arbejdsuge - med en ligeså hurtig og klar afvisning fra arbejdsgiverside. SAS har gennemtrumfet forringelser på lønnen, og direktøren fra Danfoss har gjort sig til talsmand for at forringelser er en positiv social foranstaltning, der forbedrer konkurrenceevnen. Nyrup forringede efterlønsordningen., hvilken er under konstant angreb.
Presset på arbejdstiden og løn i
de enkelte EU-lande er naturligvis ikke en tilfældighed.
Den 4.august
offentliggjorde Den Internationale Valutafond (IMF) en rapport med et yderst kontant
og klart budskab: Forlæng arbejdstiden! De vestlige landes økonomiske
samarbejdsorganisation OECD har i en rapport fra juli anbefalet større
fleksibilitet. EU's stats og regeringschefer gav allerede på topmødet
i Lissabon i 2000 hinanden en frist på 10 år til at forvandle EU til
den mest konkurrencedygtige økonomi i verden.
Nu foreslår IMF,
at EU prioriterer angrebet på arbejdstiden helt i front, da planen kører
alt for langsomt.
Netavisen 16. august 2004