Af Silas Ørting, tømrerlærling, DKU
Tale ved 1. maj 2004 - mod Bush, Fogh og EU - i Fælledparken
Over 800.000
i den erhvervsaktive alder står i dag uden for arbejdsmarkedet, mere end
¼ er slidt ned og kan se frem til at leve resten af livet som førtidspensionister.
Næsten
alle fag melder om høj arbejdsløshed. Alligevel hører man
diverse analytikere og selvudnævnte profeter råbe op om den truende
ældrebyrde og medfølgende mangel på arbejdskraft. Den eneste
mulighed for at undgå sammenbruddet er hvis vi indstiller os på at
arbejde mere i fremtiden, først 40 timer siden 50.
Med så
lyse fremtidsudsigter, arbejdsløshed eller 50 timers uge, den absurd lave
løn samt de generelt dårlige vilkår for lærlinge, føler
man sig fuldstændig latterliggjort; først får man lov til at
krybe og kravle for mestre, der aldrig kunne drømme om at give en anstændig
løn. Siden kan man kæmpe med arbejdsløshed og hvad der dertil
hører af problemer. Er man så heldig at få lov til at arbejde,
er der gode chancer for at man ender i den tunge 1/4, ude af stand til at forsørge
sig selv. Det dejligt at vide der brug for en.
Det var i høj grad ungdommen der havde indtaget Fælledparken
Som
ved hver overenskomst var der i år brug for et ordentligt resultat. Efter
4 år uden mulighed for ændringer og forbedringer, var der masser at
gå i gang med. Initiativet OK-2004 rejste op til forhandlingerne en række
solidariske krav, bl.a. 35-timers uge, 12 kr. mere til lærlinge, 110 kr.
på mindstelønnen og 1-årige overenskomster. Intet blev gennemført,
tværtimod: 3-årige overenskomster, et par kroner til lærlingene
og mindstelønnen. Derudover er der sket forringelser på en lang række
områder, fleksibel arbejdstid, gratis oprydning efter arbejdsnedlæggelser
og …. En stor tak til "vore forhandlere" for det flotte resultat.
Endnu engang har "vore forhandlere" gjort det beskidte arbejde
for arbejdsgiverne, på imponerende vis har de glemt samtlige krav der blev
stillet, fusket massive forringelser igennem og derefter opfundet en barselsfond.
En barselsfond der sådan set er god nok, men slet ikke tilstrækkeligt
til at fjerne den bitre smag af forræderiet.
"Vore forhandlere"
blev bakket fuldt op af fagtoppen, der opmuntrede dem til at fortsætte overgrebne
på dem de skulle repræsentere, overgrebne på os, på arbejderne.
Det
må efterhånden stå klart for enhver at "vore forhandlere"
og vores ledelser ikke repræsenterer os, ikke handler i vores interesse,
men udelukkende arbejder for at sikre at de danske arbejdere aldrig igen tager
sagen i egen hånd.
Det er den slags adfærd der gør at fagbevægelsen i dag har så store problemer med at skaffe nye medlemmer og holde fast i de eksisterende. Hvis man skal betale for at blive snydt og bedraget, så er der mange der hellere vil bruge deres tid og penge andre steder. Og det er ærgerligt for der bliver gjort et stort og vigtigt arbejde, det bliver bare overskygget af den arrogance og selvhøjtidelighed diverse formænd og deres vedhæng ligger for dagen.
Det står klart for mig at forhandlingsbordet i dag er et tomt begreb, udhulet og misbrugt gennem årtier. Fordærvet er så langt henne at der må skæres dybt, det der er brug for er ikke en ledelsesrokade eller nye forhandlere, det der er brug for er arbejdere med gejst og mod, arbejdere der kan gå foran, så vi kan få skabt det pres der er nødvendigt for at få fjernet råddet og genskabt fagbevægelsen som den kamp-bevægelse den blev født som.
God 1. maj!
Se også billeder og andre taler fra 1. maj i Fælleden her
Netavisen 3. maj 2004