Faglig kommentar
Kommunistisk Politik
4, 2003
Fra demonstrationerne i Seattle i 1999 mod de Verdensmagternes
topmøde og frem til sen eftermiddag - dansk tid - den 11.september 2001
skærpedes modsætningerne mellem klodens rige og fattige. For første
gang i mange år kom modstanden mod den skæve verdensorden til orde.
Antiglobaliseringsbevægelserne i de imperialistiske stormagter fik mæle.
De gjorde sig synlige med markante og radikale demonstrationer. De voksede og
styrkede sig fra by til by - fra topmøde til topmøde.
Den 11.september
vendte op og ned på dagsordenen. Fokus drejede væk fra imperialismens
undertrykkelse af folkeslagene, og over på kampen mod "terrorismen"
- uanset det faktum, at det den dag i dag ikke bevist, at det var Osama bin Laden,
der stod bag. Faktum er, at USA havde interesse i den vending!
Da Afghanistan
var blevet "omvendt", og USA's marionetdukker indsat, betød det
mindre, at bin Laden ikke var blevet "nettet". Olievejen var vundet.
Nu vendtes blikket mod Irak med dets mægtige oliereserver. Derefter går
turen over Iran, Saudi Arabien….: You name it!
Det er denne krig, der
er ved at blive forberedt. Det handler ikke om en diktator Hussein, der blev indsat
af USA. Det handler ikke om demokrati, menneskerettigheder eller depression.
Det
handler om olie!
Antiglobaliseringsbevægelserne har fundet deres ben
igen, og den drejes stadig i stærkere imod imperialismen. Den udløses
i stadig større omfang over hele kloden. Modstanden mod USA's forberedte
krig - med eller uden Sikkerhedsrådets opbakning - vokser dag for dag.
Alene
i Europa varierer krigsmodstanden fra 80 til 95 pct. - fra land til land.
Lørdag
den 15.februar forventes den hidtil største antikrigsmanifestation i Danmark!
Den
vil favne og udtrykke ungdommens, arbejderes, forældres, intellektuelles
osv. protest, harme, vrede og frustration over planerne i alle dets afskygninger.
Det er kun borgerlige hyklere - med Anders Fogh i spidsen - der retfærdiggør
bombernes drab.
Kampen mod denne uretfærdige krig; kampen for fred fortjener
at blive udtrykt og synliggjort i al dens bredde.
Derfor fortjener LO-kongressen
sidste weekend al mulig ros for - uden for dagsordenen - dens beslutning om at
kalde til kamp imod krigen! Hidtil har fagbevægelsen udelukkende været
præget af den hjemlige andedam: Væk med Venstre - ind med Socialdemokratiet.
Fagbevægelsens holdning til krigen har været en larmende tavshed.
Bedre
sent end aldrig: LO er imod en eensidig krig. Det er godt! - Rigtigt godt!
Det
giver lejlighed til at markere lørdag den 15.februar som den bredest mulige
alliance mod krig. Det er der også - ved Gud og Allah - brug for!
EU,
og dermed specielt to af de førende magter, Tyskland og Frankrig (samt
Belgien) har deres egne interesser i Golf- og olieområdet. De ønsker
ikke at se EU som et appendiks til USA. De herskende i EU vil med andre ord tage
kampen op. De ønsker at give USA kamp til stregen.
Det er nok i det
lys, vi skal forstå, Frankrigs og Tysklands præsidenter. Det er måske
også i det lys, vi skal forstå Hans Jensen og LO-kongressen.
LO
skal fastholdes på krigsmodstanden. LO må også bringes til at
forstå, at krigen ikke legitimeres ved at sikkerhedsrådet giver tilslutning.
Fem selvbestaltede magter i Sikkerhedsrådet repræsenterer ikke Verdenssamfundet!
FN- charteret giver dem ingen ret til at billige en krig!
Det er fint, at LO
indtager en holdning mod krig - med reservationer. Men arbejderklassen kan og
skal ikke lægge armene over kors i tro på at LO fører den igennem.
LO solgte arbejderklassen under 2.verdenskrig. Det var arbejderklassen, der gik
i spidsen for Danmarks befrielse.
Den forberedte krig gælder alle folkeslag
- uanset religiøst tilhørsforhold. Det er igen op til arbejderklassen
at stille sig spidsen i kampen for fred!
Netavisen 12.
februar 2003