Med ungdommen i spidsen har den danske befolkning vist sin væmmelse og modstand mod krigen og dansk deltagelse heri. Gader og pladser har været overfyldte i den forløbne måned. Mangfoldige aktiviteter og aktioner har fundet sted. Krigsmodstandens massekarakter er for alvor blevet tydelig. Arbejderklassen er åbenlyst repræsenteret i gadebilledet. - Men hvor er de faglige ledere?
Faglig kommentar
Kommunistisk
Politik 7, 2003
Over hele kloden demonstreres og aktioneres der imod
Bush & Co.s krig mod det irakiske folk. Langt hovedparten af nationer er imod
krigen, der i strid med FN's charter og folkeretten. Langt størsteparten
af jordens befolkning er imod krigen, der ikke finder sted af hensyn til det irakiske
folk, men bliver ført i USA's interesse for olie, magten over verdens olieressourcer
og herredømme i regionen.
I USA's hjemlige rækker er modstanden
voldsom. Millioner af mennesker har protesteret aktivt i gaderne. De repræsenterer
atter flere millioner. NBC har foretaget en meningsmåling inden bombningerne,
der viser at 50 pct. er modstandere, mens 47 pct. slutter op. NBC betegner målingen
som en massiv støtte til Bushs krig, hvilket antyder, at NBC har haft til
formål at manipulere modstandens omfang ned. Blandt arbejderne i USA tegner
der sig også en betydelig modstand.
Hundredvis af faglige organisationer,
der repræsenterer mere end 4 millioner medlemmer, er imod krigen. Masser
af byer landet over deltager arbejderne aktivt i krigsmodstanden. I lørdags
demonstrerede stålarbejderne fra det amerikanske stålarbejderforbunds
11. distrikt sammen med arbejdere fra andre fagforeninger. På banneret stod:
"Arbejdere imod krig - støt vores soldater, bring dem hjem nu."
Overalt i landet fandt der demonstrationer sted med lignende arbejderdeltagelse.
På
trods af, at det officielle USA har fordømt strejker mod krigen som "upatriotiske",
så er det flere steder kommet til arbejdsnedlæggelser. Blandt andet
i San Francisco, hvor byens LO-organisation har opfordret til strejker og blokader
samt massesygemeldinger i protest mod krigen.
I Europa er modstanden endnu
mere omfattende og radikal. I samtlige europæiske storbyer har modstanden
markeret sig før, under og efter krigsudbruddet. Langt hovedparten af europæerne
og de europæiske arbejdere er modstandere. Protesterne og aktionerne tager
om sig og udvikles.
Allerede inden krigen aktionerede arbejdere mod krigen.
Skotske arbejdere blokerede militære transporter. Sydeuropæiske havnearbejdere
lukkede havne for krigsskibe. I fredags gennemførte flere fagforbund i
Italien og Grækenland 24 timers generalstrejke.
Italien og Grækenland
er ikke krigsførende parter.
Det er Danmark!
Med ungdommen i spidsen
har den danske befolkning vist sin væmmelse og modstand mod krigen og dansk
deltagelse heri. Gader og pladser har været overfyldte i den forløbne
måned. Mangfoldige aktiviteter og aktioner har fundet sted. Krigsmodstandens
massekarakter er for alvor blevet tydelig. Arbejderklassen er åbenlyst repræsenteret
i gadebilledet.
- Men hvor er de faglige ledere?
På demonstrationen
foran den amerikanske ambassade i lørdags glimrede LO-Storkøbenhavns
formand, Peter Kay Mortensen, ved at svigte en berammet tale. Tre gange blev han
annonceret; og tre gange måtte demonstrationsledelsen erkende, at han ikke
var til stede.
LO-Storkøbenhavn markerede sig også ved at udvande
opfordringen fra EFS (EU's LO), der spagfærdigt havde foreslået 15
minutters stop for produktionen i forbindelse med krigsudbruddet. LO-Storkøbenhavn
minimerede forslaget til to minutters stilhed. LO Danmark har brilleret med nul
opfordringer og en udtalelse, der støtter en krig under FN's sikkerhedsråds
vinger.
Viljen til modstand eksisterer! På arbejdspladserne og blandt
de udstødte! I en stor kreds af tillidsrepræsentanter og blandt en
del fagforeninger, hvis faner og udtalelser har dokumenteret på demonstrationerne!
Senest
stoppede Trafikfunktionærerne deres generalforsamling for at deltage på
demonstrationen på Rådhuspladsen i København sidste torsdag.
Hardy
Hansen har meget rammende udtalt, at krig altid skader arbejderklassen.
De
faglige ledere er valgt til at repræsentere og samle arbejderklassen til
modstand, men det sker ikke. Flere steder i landet er der oprettet tværfaglige
tillidsmandsnetværk, hvoraf mange er ledet af venstrepolitiske kræfter,
som underlægger netværkene den socialdemokratiske passivitet.
Der
savnes en koordinering, der vil samle den brede og konsekvente krigsmodstand i
dansk fagbevægelse under parolerne:
STOP DEN FORBRYDERISKE
AGGRESSIONSKRIG MOD IRAK!
Øjeblikkelig stop for krigen!
Fuldstændig
amerikansk og allieret tilbagetrækning fra Irak og regionen!
Stop dansk
krigsdeltagelse!
Støt det kæmpende irakiske folk!
Bekæmp
imperialismen!
Netavisen 1. april 2003