Hvor er de faglige lederes modstandsvilje?

Med ungdommen i spidsen har den danske befolkning vist sin væmmelse og modstand mod krigen og dansk deltagelse heri. Gader og pladser har været overfyldte i den forløbne måned. Mangfoldige aktiviteter og aktioner har fundet sted. Krigsmodstandens massekarakter er for alvor blevet tydelig. Arbejderklassen er åbenlyst repræsenteret i gadebilledet. - Men hvor er de faglige ledere?

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 7, 2003

Over hele kloden demonstreres og aktioneres der imod Bush & Co.s krig mod det irakiske folk. Langt hovedparten af nationer er imod krigen, der i strid med FN's charter og folkeretten. Langt størsteparten af jordens befolkning er imod krigen, der ikke finder sted af hensyn til det irakiske folk, men bliver ført i USA's interesse for olie, magten over verdens olieressourcer og herredømme i regionen.
I USA's hjemlige rækker er modstanden voldsom. Millioner af mennesker har protesteret aktivt i gaderne. De repræsenterer atter flere millioner. NBC har foretaget en meningsmåling inden bombningerne, der viser at 50 pct. er modstandere, mens 47 pct. slutter op. NBC betegner målingen som en massiv støtte til Bushs krig, hvilket antyder, at NBC har haft til formål at manipulere modstandens omfang ned. Blandt arbejderne i USA tegner der sig også en betydelig modstand.
Hundredvis af faglige organisationer, der repræsenterer mere end 4 millioner medlemmer, er imod krigen. Masser af byer landet over deltager arbejderne aktivt i krigsmodstanden. I lørdags demonstrerede stålarbejderne fra det amerikanske stålarbejderforbunds 11. distrikt sammen med arbejdere fra andre fagforeninger. På banneret stod: "Arbejdere imod krig - støt vores soldater, bring dem hjem nu." Overalt i landet fandt der demonstrationer sted med lignende arbejderdeltagelse.
På trods af, at det officielle USA har fordømt strejker mod krigen som "upatriotiske", så er det flere steder kommet til arbejdsnedlæggelser. Blandt andet i San Francisco, hvor byens LO-organisation har opfordret til strejker og blokader samt massesygemeldinger i protest mod krigen.

I Europa er modstanden endnu mere omfattende og radikal. I samtlige europæiske storbyer har modstanden markeret sig før, under og efter krigsudbruddet. Langt hovedparten af europæerne og de europæiske arbejdere er modstandere. Protesterne og aktionerne tager om sig og udvikles.
Allerede inden krigen aktionerede arbejdere mod krigen. Skotske arbejdere blokerede militære transporter. Sydeuropæiske havnearbejdere lukkede havne for krigsskibe. I fredags gennemførte flere fagforbund i Italien og Grækenland 24 timers generalstrejke.

Italien og Grækenland er ikke krigsførende parter.
Det er Danmark!
Med ungdommen i spidsen har den danske befolkning vist sin væmmelse og modstand mod krigen og dansk deltagelse heri. Gader og pladser har været overfyldte i den forløbne måned. Mangfoldige aktiviteter og aktioner har fundet sted. Krigsmodstandens massekarakter er for alvor blevet tydelig. Arbejderklassen er åbenlyst repræsenteret i gadebilledet.
- Men hvor er de faglige ledere?
På demonstrationen foran den amerikanske ambassade i lørdags glimrede LO-Storkøbenhavns formand, Peter Kay Mortensen, ved at svigte en berammet tale. Tre gange blev han annonceret; og tre gange måtte demonstrationsledelsen erkende, at han ikke var til stede.
LO-Storkøbenhavn markerede sig også ved at udvande opfordringen fra EFS (EU's LO), der spagfærdigt havde foreslået 15 minutters stop for produktionen i forbindelse med krigsudbruddet. LO-Storkøbenhavn minimerede forslaget til to minutters stilhed. LO Danmark har brilleret med nul opfordringer og en udtalelse, der støtter en krig under FN's sikkerhedsråds vinger.

Viljen til modstand eksisterer! På arbejdspladserne og blandt de udstødte! I en stor kreds af tillidsrepræsentanter og blandt en del fagforeninger, hvis faner og udtalelser har dokumenteret på demonstrationerne!
Senest stoppede Trafikfunktionærerne deres generalforsamling for at deltage på demonstrationen på Rådhuspladsen i København sidste torsdag.
Hardy Hansen har meget rammende udtalt, at krig altid skader arbejderklassen.
De faglige ledere er valgt til at repræsentere og samle arbejderklassen til modstand, men det sker ikke. Flere steder i landet er der oprettet tværfaglige tillidsmandsnetværk, hvoraf mange er ledet af venstrepolitiske kræfter, som underlægger netværkene den socialdemokratiske passivitet.
Der savnes en koordinering, der vil samle den brede og konsekvente krigsmodstand i dansk fagbevægelse under parolerne:

STOP DEN FORBRYDERISKE AGGRESSIONSKRIG MOD IRAK!
Øjeblikkelig stop for krigen!
Fuldstændig amerikansk og allieret tilbagetrækning fra Irak og regionen!
Stop dansk krigsdeltagelse!
Støt det kæmpende irakiske folk!
Bekæmp imperialismen!

Netavisen 1. april 2003