Af E. Holemast
Nettmagasinet Revolusjon/Kommunistisk Politik 3, 2012
Også i Norge loves mere åbenhed omkring statens mørklagte sider, som det norske PET (PST) eller militærets operationer. Men det er en åbenhed med prop i, konstaterer Nettmagasinet Revolusjon
'Mere åbenhed, mere demokrati’
Det var det politiske omkvæd, man enedes om efter 22. juli 2011.
Mon dog? De første uger i det nye år har bragt bud om, at proppen sættes i.
Erhvervsminister Trond Giske har fået, så ørerne blafrede. Hvorfor? Fordi han forsigtigt forsøgte at være erhvervsminister. Ministeren udfordrede Telenor-kongen og udtrykte skepsis mod totaludsalget af TV2 til dansk kapital.
Det var naturligvis uhørt. I Norge er en erhvervsministers job ikke at blande sig ind i, hvad erhvervslivet generelt og statsbedrifterne i særdeleshed foretager sig. Hvad vi så egentlig skal med en erhvervsminister, er der vist ingen, som ved.
Nogen af os husker, at TV2 så dagens lys for 20 år siden under den udtrykkelige forudsætning, at dette skulle være et norsk, kommercielt, offentligt tv-selskab, som et alternativ til udenlandsk kontrollerede kanaler som TV Norge og TV3.
I januar 2012 er TV Norge igen den eneste norskejede reklamefinansierede fjernsynskanal. Trond Giske har fået mundkurv, og TV2-debatten er tilbage, hvor den startede.
Mere åbenhed, mere demokrati?
Chefen for politiets sikkerhedstjeneste PST, Janne Kristiansen, er blevet tvunget til at gå af den 19. januar. Det er på høje tid! Men hvorfor måtte hun gå?
Det var vel selvfølgelig på grund af PST's enøjede overvågning af venstrefløjen og muslimske miljøer, som førte til, at man overså den højreekstreme massemorder Behring Breivik og hans meningsfæller på det vidtåbne internet? Nej, slet ikke!
Damen måtte gå, fordi hun på spørgsmål fra stortingsrepræsentanter var åbenhjertig nok til at vedgå det, som alle ved: at Norge har efterretningsagenter i Pakistan. Det var frygtelig forkert af henne. Pakistans effektive efterretningstjeneste ISI havde jo ingen anelse om dette!
Når man indkaldes til høring i Stortinget, så skal man ikke sige det, man ved, men svare ’ingen kommentarer’ eller ’Det kan jeg ikke svare på af hensyn til rigets sikkerhed’. Man skal lyve, hvor det er muligt, og desto mere over for de folkevalgte. Akkurat sådan, som POT (PST's forgænger, o.a.) opererede helt frem til Lund-kommissionens rapport, altså. Tilbage til start igen.
Var der nogen, som sagde mere åbenhed, mere demokrati?
Samme dag som PST fremlægger sin nye trusselvurdering opdager medierne – ved et rent lykketræf – en video, som med islamistisk retorik beder Allah straffe de norske okkupanter i Afghanistan og deres politiske anførere, herunder udenrigsministeren, statsministeren og kronprinsen, der jo alle har legitimeret okkupationen med deres fysiske nærvær i Afghanistan
Det at forårsage død over afghanere og inspicere de norske frontsoldater på afghansk jord er ærerigt og legitimt. Hvorimod det at ønske død over okkupanterne, som vi nordmænd ønskede det over tyskerne efter 1940, gerne med Herrens hjælp, er en grufuld opfordring til terrorisme og muligvis strafbart.
I Norge kan man til nød være modstander af krigen i Afghanistan, hvis man bare holder kæft og ikke kalder ’engagementet’ for en morderisk besættelse.
Mere åbenhed, mere demokrati?
Dagen efter fremlægger Oslo Politi en rapport, der skal bevise, at det er venstrefløjen og ikke højrefløjen, der er blevet mere voldelig. Blitz og AFA får hovedskylden for denne påståede voldelighed.
Baggrunden er den vellykkede aktion, der hindrede de ekstreme naziterrorister i Slavisk Union i at etablere et tatoveringsstudie i Oslo centrum. En aktion, der har medført mindre vold og måske allerede har sparet flere liv, men ifølge Oslo Politi var Blitz og andre på venstrefløjen vældigt glade, fordi de ’fik en modstander, som de måske havde savnet et stykke tid’!
Så nu ved vi, hvem der skaber voldsproblemerne: antifascister og antiracister!
’Mere åbenhed, mere demokrati’, my ass!
Se også
Terrordomme, terrorisme og norsk efterretningsvæsen
Netavisen 13. februar 2012