Kommunistisk Politik 4, 2010
APK-Århus
Demonstrationen mod nazi var slut, en stor og fredelig succes. Den 17-årige Nikolaj fra Aalborg fejrer det i Mejlgade i Århus sammen med nogle venner. Da han går fra festen, sker det: 20-25 maskerede folk har lagt sig i baghold i en sidegade for at finde demonstrationsdeltagere at hævne sig på. Nikolaj smadres og bliver hospitalsindlagt – med blødninger i hjernen og svær hjernerystelse. Med hul i panden, flækket læbe og brækket kæbe – og et blåt øje. Et brutalt nazioverfald som i 30erne i sidste århundrede.
En pige sammen med Nikolaj blev ramt af en flaske i nakken, men slap væk. Få minutter senere angreb nazi-tæskeholdet en 26-årig mand, der pådrog sig en hjernerystelse.
Er historien ny for dig, som læser, er det ikke tilfældigt. Måske har du hørt om noget andet fra denne demonstration – men ikke noget med nazivold.
Overfaldet på Nikolaj og de andre demodeltagere og de 20-25 nazisters baghold blev der nemlig ikke gjort meget ud af i de borgerlige medier. De havde en anden historie de skulle have frem: Fortælingen om de slemme antifascister.
Good Night White Pride
Omkring 700 antifascister demonstrerede i Århus' gader den 6. februar mod White Pride og de andre nazistisk befængte højreradikale grupper i byen. Ligeledes var demonstrationen vendt mod de stadig højere racistiske røster i Danmark.
Det var en stor og markant demonstration, der bevægede sig igennem indre by i Århus i omkring to timer, med flere stop undervejs, hvor der blev holdt taler. Faktisk gjorde de unge demonstrationsledere et rigtigt godt arbejde, så alt kunne komme til at forløbe fredeligt og værdigt og, som man siger, i god ro og orden. Deltagerne i demonstrationen var også stærk derved, at den samlede mange antifascister og antiracister fra mange af de jyske provinsbyer, herunder veteraner fra udsmidning af nazister i Ålborg/Nørresundby for nogle år siden, ligesom den denne gang trak personer i alle aldre.
Dette gav demonstrationen en positiv folkelig karakter, og ikke en karakter af ”venstre mod højre”, som nogle antifascistiske demonstrationer undertiden har båret præg af.
Som anledning og optakt til demonstrationen er der kun det at sige, at de højreradikale grupper i Århus stadig er særdeles aktive. De slår især deres folder i nattelivet, hvor de i større flokke med udgangspunkt i visse snuskede beværtninger drager på korstog igennem de århusianske gader, hvor de overfalder unge såvel som gamle - dog med forkærlighed for folk de ser som ”fremmede”, homoseksuelle, eller folk med en tøjstil som bøllerne anser som venstreorienteret. Sådanne tilfælde af racistisk/politisk vold er fortsat også i de senere måneder.
Disse voldsgrupperinger er den største trussel mod fredelige menneske ude på en glad aften.
Vold ved demonstrationen?
Hverken umiddelbart før, under og lige efter demonstrationen oplevede de deltagende blot antydningen af konfrontationer og vold. Først gennem medier og pr. rygte, blev det klart at der angiveligt havde været en voldshandling i nærheden demonstrationen.
Angiveligt skulle en eller to personer være slået ned med flasker, den ene ingen andre end Kim Møller, ’højrebloggernes’konge’ og redaktør af netsiden Uriasposten,et flagskib for det danske ekstremhøjre – fra højreføjen i dansk Folkeparti og derudaf.
Angiveligt skulle der være masser af blod og det var ganske vist, at der lå en smadret flaske på gaden (Bruunsgade, der er 500 lang), hvor alt dette skulle være sket. Og angiveligt skulle det være en større gruppe fra det antinazistiske miljø, der skulle have foretaget overfaldet.
En række kendsgerninger stemmer bare ikke med Hr. Møllers forklaringer. Han har selv forklaret at det påståede overfald skete på Rådhuspladsen, under selve demonstrationsmødet. Ifølge ham var der tale om, at en gruppe hætteklædte personer overfaldt ham og en ven, hvorunder de blev mishandlet med flasker, dvs. halvliters plastikflasker. Det er ganske vist, for der lå flere sodavandsflasker og flød på Rådhuspladsen.
Der var ingen vidner hverken på Rådhuspladsen eller i Bruunsgade, og ikke én af de mere end 50 fotografer, der sværmede rundt om demoen, fandt det umagen værd at fotografere optrinene.
Kim Møller flygtede derefter de tre hundrede meter hen til Bruunsgade. Da den forreste del af demonstrationen var lige var ud for gaden, begyndte hr. Møller igen at registrere demonstranterne gennem sin telelinse. Da blev politiet og ambulance tilkaldt på grund af overfald.
Kim Møller fik sin historie på forsiden af de fleste aviser dagen derpå, og TV-aftenens nyheder var præget af historien om ”vold mod fotograf under antinazistisk demonstration”. Han var ikke mere skadet end at han fluks fortsatte sin blogvirksomhed med sin historie – og efterhånden fik samlet støttehistorier og solidaritetserklæringer fra alt højredrejet i Danmark til det utilsløret nazistiske ’Balder’.
Ikke en af disse højreblogge har nævnt det alvorlige nazioverfald på Nikolaj fra Aalborg og de andre demonstranter med et ord.
Men den højreradikale Kim Møller, der hverken fik hjernerystelse, hjerneblødninger, brækket kæbe, næse eller noget flækket, og som ikke engang har haft et blåt mærke at fremvise og ikke blev hospitalsindlagt, endsige lægeundersøgt, fik sine overskrifter også i den pæne borgerpressse.
Han har stadig et forklaringsproblem med at sandsynliggøre hændelsesforløbet.
Det er ikke noget nyt, at det yderste højre registrerer og opbygger fotoarkiver over venstreorienterede. Disse arkiver bruges af højrebevægelserne selv til at udpege mål for deres voldsterror, men de kommer også i hænderne på det danske politi, ligesom arkiverne bliver brugt af hemmelige væsener her i Danmark såvel som af udenlandske tjenester, der kunne være interesseret i sådanne oplysninger.
Det er heller ikke nyt, at politiet fotoregistrere alt og alle, der kunne være i opposition til de siddende regeringer eller den herskende samfundsorden. På demonstrationen den 6. februar var der da også et hidtil uset antal politifotografer, der registrerede alle fra alle vinkler.
Hvorfor lige Århus?
I mere end et tiår har Århus nu været en højborg for alskens skrammel fra det yderste politiske højre. White Pride er nok den mest kendte af disse grupperinger. Dens basis var fra begyndelsen supportere til det århusianske fodboldhold AGF, hvor gruppen tog ved lære blandt andre engelske nazister, der havde stort held med at rekruttere medlemmer blandt tilskuere og hooligans ved større fodboldevents i hele Europa.
Den Danske Forening har i årtier forsøgt at etablere sig i det midtjyske, og Århus Mod Moskeen og en kommunalt støttet forening ved navn Vederfølger huserer i byen. Desuden er der foreninger som Danmarks Nationale Front, Dansk Front, DNSB, samt enkelte hooligans, som slår deres folder i det østjyske.
Disse højregrupperinger, der både samarbejder og konkurrerer, har her fundet et godt miljø at arbejde i.Her har de blandt andet gode samarbejdspartnere højt på strå i visse sportsforeninger, ligesom en række virksomhedsejere og andre pengemænd er med til at skabe højregruppernes økonomiske basis. Jyllands-Posten bereder et åndeligt klima, hvor de trives.
Hvorfor Århus? Hvorfor er det lige Århus der er blevet den foretrukne by for det yderste højre? Uden at give en videnskabelig analyse af dette fænomen, skal her opregnes nogle grunde.. Nazistiske elementer og grupperinger har gennem 1980’erne og 90’erne forsøgt at finde sig byer og områder som base for deres folkefjendske og kriminelle aktiviteter.
De har været i gennem en proces, hvor de har forsøgt at etablere sig i forskellige jyske provinsbyer - fra Esbjerg til Holstebro, til Randers og Kværs og Kollund i Sønderjylland, tilbage og til Nørresundby. Man har prøvet at etablere sig fra Københavns forstæder til Roskilde og andre sjællandske byer til Svendborg på Fyn. Alle steder har der været stærk folkelig modstand mod det yderste højres aktiviteter, og de fleste steder har folkebevægelser simpelthen smidt dem ud af byerne. Og det har det været på baggrund af et bredt samarbejde mellem befolkningen, fagforeningerne og de fleste partier.
Nynazisterne faldt så over Århus, hvor de i første omgang fik succes med infiltreringen af fodboldklubber. Ydermere er der i Århus et forholdsvis stort indslag af indvandrer og flygtninge, centreret om enkelte større bydele, med socialt boligbyggeri, så som Gjellerup, med deraf følgende sociale og etniske problemer.
Problemerne blev understøttet af folketingspolitikernes fokusering på hetzagtige proklamationer mod indvandringer og flygtninge, og en stadig mere racistisk lovgivning. Frontfiguren var Thorkild Simonsen, mangeårig borgmester i Århus, der blev taget ind som socialdemokratisk minister i en kort periode, hvor han skabte grundlaget for de første racistiske indvandrerlove,(som siden er blevet fulgt op med et utal af andre racistiske love), på baggrund af sine erfaringer med at løse ”indvandrerproblemet” i Århus.
Op gennem halvfemserne har både folketingspolitikere fra snart sagt alle fløje samt lokalpolitikere foreslået særlove på baggrund af ”indvandrerproblemet” i Århus.
Så på trods af at den nuværende Århus-borgmester Nikolai Vammen selv er blevet truet af de ultra-højre, har både de lokale politikere og fagbevægelsen i høj grad ladet stå til overfor diverse højrebevægelser.
De lokale medier, herunder Århus Stiftstidende og ikke mindst Jyllands Posten, har benyttet enhver anledning til at skabe dramatiske overskrifter, der stærkt har medvirket til at give befolkningen et billede af den antiracistiske og antinazistiske bevægelse i Århus som voldelige ekstremister, på linje med ultra –højrekræfterne, som selv via deres hjemmesider spreder disse myter, med Kim Møller som en af de flittigste.
Og da Århus ikke specielt er en by præget af arbejderklassen, men en administrationsby og universitetsby, og med et årligt flow af indbyggere på mellem 10 til 20 tusinde ind- og udrejsende til og fra hele Jylland, giver det grobund for at ultra-højrekræfterne har fundet sig et rimeligt ’arbejdsmiljø’ i Danmarks næststørste by.
Derfor kan der kun opfordres til at skabe en bred bevægelse mod det yderste højre, hvor brede dele af den århusianske befolkning, og fagbevægelsen og politikerne i Århus i samarbejde – og med støtte fra resten af landet - undertrykker de mørke kræfter og også gør Århus til en nazifri by.
Se også
KPnetTV: Good Night White Pride
Fotoreportage: Antifascister indtager gaderne i Århus
Netavisen 19. februar 2010