Kommunistisk Politik 7, 2007
Opdateret 28.03.2007
Der er mange beretninger om politivold under rydningen af Ungdomshuset og de efterfølgende dages protester og uroligheder. De færreste undersøges eller når videre. Statens voldsapparat slipper af sted med meget.
Nørrebrogade 1. marts 2007
Det seneste politioplyste tal på anholdte
i forbindelse med kampen om Jagtvej
69 er ikke mindre end 852 personer (17. marts). Flere hundrede blev varetægtsfængslet,
heraf mange mindreårige.
Mere end 50 er stadig fængslede.
Meget få af historierne om politivold på
gaden eller efter arrestationer bliver
undersøgt, og endnu færre fører til anklager. Statsadvokaten har meddelt at
han vil gå ind i nogle få - bl.a. i den rystende
sag om en 17-årig, som blev
anholdt og gennembanket af civilt politi
den 1. marts.
Også sagen om to unge
mænd undersøges, der blev overfaldet
og anholdt den 8. marts på Købmagergade
efter en fredelig demonstration for
Ungdomshuset. Denne episode blev
optaget med mobilkamera og er blevet
temmelig omfattende dokumenteret på
tv. Endnu et par klager ligger på statsadvokatens
bord.
Det er ofte vanskeligt at dokumentere
politivold. Ikke alt bliver filmet.
Ikke alle vover sig frem med kritik af
deres behandling af frygt for konsekvenser.
Der er alt for mange eksempler
på, at spinkle splejser er blevet dømt
for at overfalde tre eller flere granvoksne
politifolk på én gang.
Den 17-årige efterskoleelev Henrik
Poulsen, der blev gennembanket af
civilklædte betjente og truet med at
blive kørt ‘i mosen’ på sin 17 års fødselsdag,
har overvundet sine betænkeligheder
og er stået frem med anklagerne
i en artikel i Politiken . Men få dage
efter begivenhederne fortalte han sin
historie anonymt (under navnet ‘Alex’)
til DKU’s blad Fremad. Den har længe
cirkuleret på nettet og blev trykt i det
seneste nr. af Kommunistisk Politik og
DKU’s dokumenation om Ungeren.
Politiken har bl.a. fundet frem til videofotografen
Anders Pedersen, der overværede
og fortograferede arrestationen:
”Han ser bilen komme kørende alt
for hurtigt fra Købmagergade og følge
efter en ung fyr. Men i tumulten får han
ikke optaget klare billeder af anholdelsen,
som foregår tredive meter væk.
På lydsiden af båndet kan man dog
høre håndgemæng og bange råb fra
Henrik Poulsen.
Det er, imens bilen er på vej væk, at
en anden aktivist på stedet – Kasper,
som ikke vil have sit efternavn frem–
noterer bilens registreringsnummer.
Politiet har senere bekræftet over for
Politiken, at registreringsnummeret tilhører
en Ford Mondeo fra Rigspolitiet.”
Politiken-journalisten har også læst
journalen fra Herlev Hospital, hvor
Henrik opholdt sig på skadestuen det
meste af næste dag, efter at være løsladt, stadig anklaget for hærværk:
“Af skadejournalen fra Herlev Hospital
fremgår det, at han har en blodudtrædning
ved højre tinding og er øm ved
berøring i begge tindinger. Der er et sår på hans næseryg, og næsen er hævet.
Han er øm i den øvre ryg, og han har
fået et sår på højre skulder gennem tøjet.
Den 01.03.07 slået i ansigt og ryg,
angiveligt med knippel, står der som
forklaring på skaderne øverst på skadeanmeldelsen
fra skadestuen.”
I TV2-Lorry (16.03) åbnede statsadvokat
Karsten Hjorth døren på vid gab til
at frifinde politifolkene, der torturerede
Henrik Poulsen, da han erklærede, at
han blev nødt til at afvise sagen, hvis
der ikke var vidner til mishandlingen i
den civile politibil, som det nu er
erkendt tilhører Rigspolitiet.
- Så vil det være påstand mod
påstand, når der ingen vidner er, sagde
Karsten Hjorth. Det ligner en direkte
opfordring til politifolkerne om at afgive falske forklaringer.
Men der er vidner. Efter avis- og TV-omtale har
flere meldt sig. Fra en lejlighed på Kultorvet så
Jesper Trolle Rohde og hans kæreste Sandra Mouritzen den 17-årige Henrik få prygl, skriver Politiken (29.3). Deres forklaring stemmer fuldstændig overens med Henriks og andre vidners.
-
Drengen kommer løbende, med den sorte bil efter sig. Da han tager tilflugt i en port, stopper bilen, og tre betjente springer ud. Jeg kan ikke se, da de får fat på ham på grund af gadens smalhed. Men jeg kan høre ham råbe panikslagent på hjælp, og trygle betjentene om nåde, siger Jesper Trolle Rohde bl.a.
Sandra Mouritzen giver denne beskrivelse:
-
De tager fat i ham, og slår ham. De slår ham også, imens de fører ham væk og hen til bilen. Jeg ved ikke hvor mange gange, men det var i hvert fald uden stop. Det var meget voldsomt, og jeg var ret chokeret. De slog på den øverste halvdel af hans krop, på ryg, nakke og i hovedet. Jeg så ham på intet tidspunkt gøre modstand.
Hvad venter statsadvokaten på? Her er der kke tale om påstand mod påstand, men videooptagelse, lydbånd og uafhængige øjenvidneskildringer af et barbarisk overfald. Hvorfor er betjentene ikke blevet suspenderet, mens sagen undersøges? I retssikkerhedsmæssig forstand må det konstateres, at Danmark er en bananrepublik. De tre civilstrøæmere fra Rigspolitiet er uden tvivl skyldige i en grov forbrydelse, der skal straffes med afskedigelse og fængsel.
Hvad venter TV-kanalerne og de andre store aviser end Politiken på? Sagen om Henrik Poulsen er en kæmpesag - og bortset fra TV-Lorry har den ikke været omtalt i de største massemedier, der ellers trives med billeder af politivold - fra udlandet.
Fysisk vold og grov psykisk terror:
Der var system i det fra dag 1. Det var
ikke tilfældige og uheldige episoder
hos et overtræt og overbelastet politikorps.
Ikke mindst teenagere blev ramt.
Bagefter fik alle de kampglade betjente, der deltog i urolighederne omkring Ungdomshuset, tilbudt akut
psykologhjælp. De mishandlede og
fængslede børn og unge kan se frem til
straf.
Politikens historie om Henrik
17-årig anklager politiet for vold efter Nørrebro-uro
Vidner så teenager blive pryglet af politiet
DKUs DOKUMENTATION (med Henriks ('Alex') historie)
Kampen om Jagtvej 69. Krigen mod den københavnske ungdom (pdf)
Alex' historie på www.dku99.dk
Tillykke med dagen! En personlig beretning fra 1. marts 2007
Netavisen 26. marts 2007 - Opdateret 29. marts 2007