PACE: Antikommunistisk resolution vedtaget – men opfølgende beslutning faldt

Slå ny heksejagt på Europas kommunister og kæmpende arbejdere tilbage!

Europarådets parlamentariske forsamling vedtog onsdag en antikommunistisk og anti-marxistisk resolution med titlen ‘ Behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer’.

Men det havde ikke det nødvendige 2/3’s flertal til at vedtage beslutningsforslaget med anbefalinger til opfølgende skridt i medlemslandene, som var fremlagt sammen med resolutionen af den svenske reaktionære (Moderate) politiker Göran Lindblad.

PACE rummer parlamentarikere fra de 46 medlemsstater. Efter en ophidset debat blev selve resolutionen vedtaget med 99 stemmer mod 42. Men dens beslutningsdel med anbefalinger til opfølgning opnåede ikke det nødvendige flertal. Denne anbefalede bl.a. at gennemføre antikommunistiske ‘oplysningskampagner’ i alle europæiske lande, oprette nationale mindedage for ‘kommunismens ofre’ i de tidligere socialistiske lande, samt en lang række andre skridt til forvanskning af historien og kamp mod socialismen, kommunismen og arbejderbevægelsen.

Resolutionen, anbefalingerne og det forklarende memorandum har fremkaldt omfattende protester fra kommunister, socialister og demokratiske kræfter i de fleste europæiske lande. I nogle har sagen været behandlet i deres parlamenter. I Danmark er den blevet fuldstændig fortiet i medierne.

Alligevel har protesterne nået ud. En appel til Europarådets parlamentarikere ‘Stop heksejagten på de europæiske kommunister’ blev afleveret til parlamentarikerne inden debatten – ligesom omfattende protestlister fra mange andre lande blev det.

Bred dansk protest

En bred kreds som af initiativtagerne blev opfordret til at underskrive den danske appel inden for en uge reagerede hurtigt i forståelse for, at dette signal fra PACE er farligt og indvarsler en ny ære af mccarthyisme i Europa..

I løbet af kort tid blev den danske appel underskrevet af mere end 100 personer tidligere aktive i den danske modstandskamp, politikere, fagforeningsfolk, kunstnere, forfattere og intellektuelle. Blandt underskriverne er både venstrefolk, socialdemokrater, socialister og kommunister.

Der er fremtrædende modstandsfolk som den tdl. borgmester Ivan Hansen, formanden for Aktive Modstandsfolk Frede Klitgård og formanden for Dokumentationscenteret mod Historieforfalskning, tdl. rektor HNarald Rasmussen.

Der er ‘kanoniserede’ kunstnere og forfattere som Klaus Rifbjerg, Ib Spang Olsen og Annisette og Thomas Koppel (Savage Rose), digtere, musikere og skuespillere som Erik Stinus, Eva Madsen, Mikael Wiehe (!) , Anne Marie-Helger, Laila Anderson og Marianne Mortensen, professorer som Jacques Hersh og Håkan Wiberg.

Der er politikere som MF’erne Rune Lund, der også er medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, og Frank Aaen (begge EHL), medlemmer af EU-parlamentet som Jens-Peter Bonde (Junibevægelsen) og Margrethe Auken (SF), borgrepræsentanter og borgmestre i København som Jesper Schou Hansen (Venstre), Per Bregengård og Mikkel Warming, byrødder som socialdemokraten Hans Halvorsen, Århus, og SFeren Bjarne Sørensen, Horsens.

Og der er en lang række parti- og organisationsrepræsentanter, redaktører og udgivere af dagblade og tidsskrifter.
Derudover har flere hundred vågne og bekymrede danskere tilsluttet sig appellen eller skrevet under på den internationale netunderskriftindsamling.

Se den danske appel og underskriverne her


Den antikommunistiske hetzkampagne fortsætter

Blandt dem, der stemte for den antikommunistiske resolution i PACE, var den racismedømte MF’er for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt og den sorte venstredame Hanne Severinsen.

Forslagsstilleren – den reaktionære (Moderate) svensker Göran Lindblad – kaldte det ‘en historisk dag’. At PACE ikke vedtog beslutningsforslaget og memorandum’et skyldes efter hans mening, at mange af parlamentarikerne frygtede, at det ville få sanktioner mod nuværende erklæret socialistiske stater (som Cuba eller Nordkorea) som konsekvens.

I den nærmeste fremtid vil Lindblad især sigte mod Kina og Kinas Kommunistiske Parti, sagde han til bladet Die Neue Epoche .

Som det fremgår af den vedtagne Resolution 1481 (2006) blev de angivelige forbrydelser, som parlamentarikerne nu igen har fordømt ‘ retfærdiggjort under henvisning til teorien om klassekamp og princippet om proletariatets diktatur’.

Vedtagelsen af resolutionen har intet at gøre med en politisk retfærdighedshandling eller med en ‘yderligere forsonining’, som det hedder i teksten. Den er tværtimod et angrebsvåben i hænderne på et stadig mere krigerisk og reaktionært borgerskab, som i monopolernes og profittens navn har ødelæggelse af arbejderbevægelsen og arbejderpartierne som mål.

Ordlyden af den vedtagne resolution

Dansk oversættelse.ved Birgit Unnerup. Dansk er ikke et officielt sprog i Europarådet – og dets papirer oversættes ikke:

Behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer’.
Resolution 1481 (2006)

1. Forsamlingen henviser til sin Resolution 1096 (1996) om forholdsregler til at nedbryde kommunistiske, totalitære systemer.

2. De totalitære kommunistiske regimer, som var ved magten i Central- og Østeuropa i sidste århundrede, og som stadig er ved magten i adskillige lande i verden, har været uden sidestykke i forhold til de massive overtrædelser af menneskerettighederne. Overtrædelserne har været forskellige afhængigt af kulturen, landet og den historiske periode, og de har omfattet individuelle og kollektive mord og henrettelser, død i koncentrationslejre, sult, deportationer, tortur, slavearbejde og andre former for fysisk terror i stor skala.

3 Forbrydelserne blev retfærdiggjort under henvisning til teorien om klassekamp og princippet om proletariatets diktatur. Fortolkningen af disse to principper legitimerede ”udryddelsen” af mennesker, som blev betragtet som skadelige for opbygningen af et nyt samfund og dermed som fjender af de totalitære kommunistiske regimer. Et stort antal af ofre i de omhandlede lande var deres egne borgere. Det var især tilfældet for folkene i det tidligere USSR, som havde langt det største antal ofre.

4. Forsamlingen anerkender, at til trods for de totalitære kommunistiske regimers forbrydelser, så har nogle europæiske kommunistpartier bidraget til at opnå demokrati.

5,   Da de totalitære kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa faldt, blev dette ikke i alle tilfælde fulgt op af en international undersøgelse af de forbrydelser, der var blevet begået af dem. Og de ansvarlige for disse forbrydelser er ikke blevet bragt for en international domstol, således som det var tilfældet med de horrible forbrydelser, der blev begået i nationalsocialismens (nazismens) navn.

6. Som følge heraf er den offentlige bevidsthed om forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer meget ringe. Kommunistiske partier er legale og aktive i visse lande, selv om de i nogle tilfælde ikke har taget afstand til de forbrydelser, der blev begået af de totalitære kommunistiske regimer i fortiden.

7. Forsamlingen er overbevist om, at den historiske bevidsthed er en af forudsætningerne for at kunne undgå tilsvarende forbrydelser i fremtiden. Desuden spiller moralske vurderinger og fordømmelser af begåede forbrydelser en vigtig rolle i uddannelsen af den unge generation. En klar holdning fra det internationale samfunds side til fortiden kan danne udgangspunkt for de unges fremtidige handlinger.

8. Herudover er forsamlingen overbevist om, at de ofre for de forbrydelser, der blev begået af de totalitære kommunistiske regimer, som stadig er i live, samt deres familier, fortjener sympati, forståelse og anerkendelse for deres lidelser.

9. Totalitære kommunistiske regimer findes stadig i visse lande i verden, og der begås stadig forbrydelser. Eventuelle nationale interesser bør ikke afholde lande fra en passende kritik af eksisterende totalitære kommunistiske regimer. Forsamlingen fordømmer stærkt alle overtrædelser af menneskerettighederne.

10.  De debatter og fordømmelser, der har fundet sted indtil nu på nationalt niveau i nogle af Europarådets medlemsstater, kan ikke afholde det internationale samfund fra at indtage en klar holdning til de forbrydelser, der er blevet begået af de totalitære kommunistiske regimer. Det internationale samfund har en moralsk forpligtelse til at gøre dette uden yderligere forsinkelse.

11. Europarådet er et velvalgt sted for en sådan debat på internationalt plan. Alle de tidligere europæiske kommunistiske lande med undtagelse af Hviderusland er nu medlemmer af rådet, hvis grundlæggende værdier er beskyttelsen af menneskerettighederne og retssikkerhed.

12. Derfor fordømmer rådets parlamentariske forsamling stærkt de massive overtrædelser af menneskerettighederne, som blev begået af de totalitære kommunistiske regimer, og forsamlingen udtrykker sympati, forståelse og anerkendelse til ofrene for forbrydelserne. ¨

13. Herudover opfordrer forsamlingen alle kommunistiske og post-kommunistiske partier, som ikke allerede har gjort det, til at genoverveje kommunismens og deres egen historie og herigennem at tage klar afstand fra de forbrydelser, der er begået af de totalitære kommunistiske regimer, og til at fordømme dem uden forbehold.

14. Forsamlingen er overbevist om, at denne klare holdning fra det internationale samfunds side vil bane vej for yderligere forsoning. Herudover vil det forhåbentlig opmuntre historikere over hele verden til at forsætte deres studier med det formål at fastslå og objektivt klarlægge, hvad der skete.

Teksten til PACE’s resolution på engelsk her

De ikke-vedtagne ”Forslag til anbefalinger ”

Det følgende samt det forklarende memorandum blev derimod kke vedtaget:

Den parlamentariske forsamling henviser til sin resolution 1096 (1996) om forholdsregler til at nedbryde kommunistiske, totalitære systemer og til resolution … om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer.

1.  Forsamlingen er af den opfattelse, at der er et påtrængende behov for en dybtgående og udtømmende debat om de forbrydelser, der blev begået af de totalitære kommunistiske regimer med det formål at yde sympati, forståelse og anerkendelse til alle dem, der blev påvirket af disse forbrydelser.

2. Forsamlingen er overbevist om, at Europarådet, der er en organisation, der står for retssikkerhed og beskyttelse af menneskerettighederne, skal indtage en klar holdning til de forbrydelser, der blev begået af de kommunistiske regimer.

3. Derfor opfordrer forsamlingen ministerrådet til

•  at oprette en komite sammensat af uafhængige eksperter med den opgave at samle og vurdere information og lovgivning i forhold til overtrædelser af menneskerettigheder under forskellige totalitære kommunistiske regimer;

•  at vedtage en officiel erklæring om international fordømmelse af de forbrydelser, der blev begået af totalitære kommunistiske regimer, og en hyldest til ofrene uanset deres nationalitet;

•  at iværksætte en kampagne, der skal styrke bevidstheden hos offentligheden om de forbrydelser, der blev begået af totalitære kommunistiske regimer i Europa;

•  at organisere en international konference om de forbrydelser, der blev begået af de totalitære kommunistiske regimer; konferencen skal have deltagelse af repræsentanter for regeringer og parlamenter, af forskere, eksperter og NGO’er;

•  at opfordre de af Europarådets medlemslande, der har været styret af totalitære kommunistiske regimer til

1.  at etablere komiteer sammensat af uafhængige eksperter med den opgave at samle og vurdere information om overtrædelse af menneskerettighederne under det nationale totalitære kommunistiske regime og herunder samarbejde tæt med Europarådets ekspertkomite;

2.  at gennemgå den nationale lovgivning med det formål at opnå fuld overensstemmelse med ministerrådets anbefaling (2000) 13 om en europæisk politik vedrørende adgang til arkiver;

3.  at iværksætte en national bevidsthedskampagne om de forbrydelser, der blev begået i den kommunistiske ideologis navn, herunder en revision af skolebøger og udnævnelsen af en mindedag for ofrene for kommunismen samt oprettelse af museer;

4.  at opfordre de lokale myndigheder til at oprette mindesmærker som en hyldest til ofrene for de totalitære kommunistiske regimer.

DOKUMENTATION: Hele det oprindelige dokument her – indbefattet memorandum’et

Se også

TEMA: Kriminalisering af marxisme og kommunisme
Slå heksejagt på Europas kommunister og kæmpende arbejdere tilbage

Netavisen 26. januar 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne