Fake news fra Brian

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har fået udarbejdet en konsulentrapport, der mener at vise, at vores BNP er 100 mia.kr. højere end det ville have været, hvis vi var udenfor EU og måtte samhandle med EU efter WTO-reglerne (d.v.s. at vi stødte på unionens massive toldmur og andre protektionistiske tiltag). Man omregner endda med demagogisk finesse gevinsten til 65.000 kr. for et LO-ægtepar i ejerbolig. Konsulentbureauet indrømmer dog, at det er en “kontrafaktisk analyse”.

Det tør siges: Den er imod alle facts. Et Danmark udenfor EU ville atter være medlem af EFTA og dermed have fuld frihandel med EU. Vi ville som tre af EFTA-landene have kunnet supplere det med en EØS-aftale, der giver fuldstændig deltagelse i det indre marked. Handelspolitisk ville vi have genvundet suveræniteten og igen kunne føre klassisk dansk frihandelspolitik med hele den øvrige verden, til gavn for forbrugerne og danske virksomheder og med større velstand til følge end den, vi har idag.

Men hvad konsulentrapporten også – absolut utilsigtet – kommer til at fortælle, er omkostningerne ved EU`s protektionistiske handelspolitik: De 100 mia. kr. er jo en afspejling af omkostninger for EU´s forbrugere og erhvervsliv ved denne handelspolitik. Tolden bliver jo væltet over på forbrugerne og sætter de toldbeskyttede virksomheder i stand til at tage overpriser.

Men Brian kan være glad: Hans kontrafaktiske konsulentrapport er blevet slugt råt og ukritisk af samtlige medier.

En tanke om “Fake news fra Brian”

  1. Sakset fra Herluf Andersen
    https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1758928744420711&id=100009108078202

    Det politiske Vrøvl fra EU
    Der kommer meget politisk vrøvl, uden kildeangivelse, men det sidste om det indre marked med vor store og stigende eksport til, er dog det hidtil værste, at vor eksport til hele EU er steget, skyldes kun at ved fællesmarkedets start var kun 6 lande med nu 28 og med Englands udmeldelse kun 27.

    Hvor meget eksporten er steget, kan derfor kun beregnes på de 6 fællesmarkedslande + England, der kom med sammen med Danmark.

    Eksporten til disse lande med nationalregnskaberne og Danmarks Statistik som kilde var i 1971, da valgkampen startede, på 27,29 mia. kr. til de 6 lande + England 37,15 pct. men nu sker der noget interessant, eksporten til disse lande steg i 1973 til 45,39 pct. en så stor stigning på to år er ikke set siden og det samme skete med priserne på landbrugets varer.

    I årenes priser steg animalske varer fra 1971 til 1974. 122 pct. i faste priser 65pct, sådanne prisstigninger er aldrig hverken før eller siden set i Danmark, det har derfor været politisk styret for at få et ja til fællesmarkedet.

    Vor Eksport til disse lande steg dog uafbrudt indtil 1992 til 49 pct. men er faldet hvert år siden til nu kun 35 pct. Men interessant er det med England, der vil helt ud af EU, det skulle jo nærmest være en katastrofe for Danmark.

    Men vor eksport til England i pct. af i alt eksport var i 1972 på 19,25 pct. i 2015 kun 7,5 pct. og særlig landbruget, skulle mærke Englands udmeldelse af EU. Det viser, at man kan godt være politiker både i EU og Danmark uden kendskab til, at over de sidste 40 år er en uafbrudt faldende andel af vor eksport af landbrugsvarer gået til England.

    Jeg har ikke helt specifikke detaljerede tal for vor landbrugseksport fordelt på lande, men jeg tror næppe, der kan være tvivl om, at af vor eksport af bacon går der nu en større andel til Japan end til England.

    Det er også blevet oplyst, at det indre marked skulle have givet stærk øget beskæftigelse og der med faldende ledighed. Men med kilde registerbaseret arbejdsstyrke var der i 1974 50.000 nettoledige.

    I 1973 ca. 20.000 i 2015 101.800 er sikkert faldet yderligere i 2016 så den nu sikkert er på en 95.000. og nu tales der om mangel på arbejdskraft. Skønt 25.000 flere ledige end i 1973, men den øgede beskæftigelse er ikke gået til erhverv med relation til vor eksport.

    Den stigende eksport og produktion til hjemmemarkedet de mennesker har skabt sammen med den faldende beskæftigelse er regnet i faste priser sket helt uden stigende realløn. Ifølge EU skulle det indre marked have sikret en LO lønmodtager 65.000 kr. mere i årsløn. Men med kilde Dansk industri var årslønnen baseret på timelønninger og årets arbejdstimer i 1955. 9. 408 kr. i 1976. 21.734 kr. en stigning på 131 pct. ikke før 1998 er årslønnen over 1976 på 21.863 kr. i 2016. 24.430 kr. 12 pct. mere end i 1976. Alt viser, at EU gerne vil manipulere med vrøvl og postulater.

Der er lukket for kommentarer.