Af Kristian Dalgaard og Xu Lizhi

Sidste år udgav Kristian Dalgaard digtsamlingen “Lykkelands lænker” med det følgende digt om arbejderne på de kinesiske fabrikker hvor der samles bl.a. Iphones:

Det sørgeligste

Det sørgeligste
ved de kinesiske fabrikker
hvor der spændes net ud
til at fange arbejdere
der forsøger at kaste sig i døden
frem for at producere
Iphones og anden elektronik
under de vilkår
der bydes
er ikke nettet
Det er
at hvis en arbejder
opbyggede et minimum af rutine
og hvis der ikke skulle udbetales
en erstatning til familien
i tilfælde af en arbejders død
så ville nettet
i dagene op til lønningsdag
bliver fjernet.

Nogle digte af arbejderen Xu Lizhi (1990-2014), der tog livet af sig selv i år, er nu tilgængelige her.

 

Et af dem er On My Deathbed

《我弥留之际》
“On My Deathbed”

我想再看一眼大海，目睹我半生的泪水有多汪洋
I want to take another look at the ocean, behold the vastness of tears from half a lifetime

我想再爬一爬高高的山头，试着把丢失的灵魂喊回来
I want to climb another mountain, try to call back the soul that I’ve lost

我还想摸一摸天空，碰一碰那抹轻轻的蓝
I want to touch the sky, feel that blueness so light

可是这些我都办不到了，我就要离开这个世界了
But I can’t do any of this, so I’m leaving this world

所有听说过我的人们啊
Everyone who’s heard of me

不必为我的离开感到惊讶
Shouldn’t be surprised at my leaving

更不必叹息，或者悲伤
Even less should you sigh or grieve

我来时很好，去时，也很好
I was fine when I came, and fine when I left.

— Xu Lizhi, 30 September 2014