Skrot ghettopakken – småjusteringer er ikke nok!

Af Poul Andersen

Boligministeren forsøger at fremstille udsmidninger og nedrivninger af almene boliger som kommunernes individuelle og demokratiske valg. Udsmidninger der nu også breder sig til ikke-‘ghetto’ områder. Men årsagen findes i Ghettoloven, der helt må trækkes tilbage.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, siger at det ikke er intentionen at holde folk med en mindre lønindtægt ude af de udsatte boligområder. Man skal også kunne få en almen bolig, selv om man har en lavere indkomst. Derfor har hun en forventning om, at ministeren får set på, om der skal reguleres i reglerne, og så er vi klar til det, siger hun.

Udtalelserne skjuler dog ikke at hele parallel samfundspakken er et makværk af en lovgivning, der har det klare overordnede formål at forhindre ikke bare lavtlønnede, men også andre bestemte grupper, i at kunne have en rimelig bolig, der er til at betale. Folk med anden baggrund end vestlig, dømte kriminelle, som har betalt deres straf, folk uden uddannelse og arbejdsløse skal stigmatiseres og smides ud af deres hjem.

Det var Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti samt den tidligere VLAK-regering, der stod bag ghettoloven. Og absolut intet tyder på at den nye regering ikke stadig vil fastholde uhyrlighederne.

Den nuværende boligminister, socialdemokraten Kaare Dybvad, har netop sanktioneret nedrivning af 3745 almene boliger og salg af 730 almene lejligheder til privat spekulations udlejning. Udover at det er umenneskeligt, er det også økonomisk en dyr og forkert politik.

Finansieringen er for størstedelen (ca. 10 milliarder kroner) fremkommet ved at bruge lejernes opsparing i landsbyggefonden. Penge der ellers skulle være brugt til renovering af almene boliger og også til bygning af nye.

Kampen mod ghetto pakken og for bevaring af den almene boligform er stadig nødvendig. Der er ikke kun tale om at rette op på uhensigtsmæssigheder. Hele lovgivningen er, i så fald, fyldt med så mange af disse at lovgivningen lige så godt kunne skrottes.